Forskere: Usikkert hvor tværfaglige fremtidens studenter bliver

Det behøver ikke at svække elevernes tværfaglige kompetencer, at den nye gymnasiereform lægger almen studieforberedelse (AT) i graven. Men risikoen for det er stor. Sådan lyder vurderingen fra uddannelsesforskere.

”Den positive udlægning er, at der fortsat skal være et fagligt samspil. Men når fagligheden samtidig skal målrettes via “bedre tid til faglig fordybelse i fagene”, bliver jeg usikker på, hvordan prioriteringen mellem det tværfaglige og det enkeltfaglige bliver,” siger Lars Ulriksen, der er professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

Han frygter, at afskaffelsen af AT og ikke mindst den tilhørende eksamen vil betyde mindre tværfagligt samspil på landets almene gymnasier.  

”Når der ikke længere er en formel ramme, der giver det tværfaglige samspil en formaliseret position til at kræve sin ret, så er der en risiko for, at det er det, der falder væk, når underviserne føler, de har travlt,” siger Lars Ulriksen.

”I uddannelsessammenhænge med tidspres og kraftigt fokus på eksamen og bedømmelse er den dominerende dynamik, at lærerne prioriterer det, der bliver bedømt til eksamen, og det er sådan set forståeligt nok. AT tvang lærerne og eleverne ind i tværfaglige forløb, fordi der var en eksamensforpligtigelse. Men nu er den væk,” siger han.

Kræver mere af skolerne
Ifølge forligsteksten forpligtes fagene fortsat til ”fagligt samspil”, og eleverne skal fortsat lære at foretage ”faglige metodeovervejelser”. Desuden skal der løbende indgå flerfaglige forløb, som skal forberede eleverne på studieretningsprojektet (SRP).

Også Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelserne i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), ser dog en risiko for, at der bliver mindre tværfaglighed med den nye reform. Skal samspillet mellem fagene fremover fylde lige så meget som i dag, kommer skolerne på arbejde, fastslår hun.

”Det tværfaglige arbejde skal organiseres på en helt ny måde, når AT som timeramme forsvinder. Det er klart, at det vil kræve meget mere af skolerne og lærerne, hvis man vil have det til at fungere,” siger Camilla Hutters.

Man kan dog ikke kalde afskaffelsen af AT et skridt tilbage mod gymnasiet, som det var før 2005-reformen, mener hun.

”Der er stadig fokus på de flerfaglige dimensioner, og der er et nyt potentiale i, at man tænker det mere ind i studieretningerne, så man kan ikke sige, at det er en ’rullen tilbage’. Men organiseringen er mere uklar end tidligere.”

Også de nye kompetencemål i reformen – for eksempel innovative og globale kompetencer – vil kræve tværfaglighed, påpeger Camilla Hutters.

”Som jeg ser det, er det mål, som det enkelte fag ikke kan nå alene,” siger hun.

Koordination er afgørende
Landets gymnasier har grebet AT meget forskelligt an. Det har fungeret bedst på de steder, hvor der har været koordination og en fast måde at arbejde med de tværfaglige forløb på, viser EVA’s evalueringer.

Med afskaffelsen af AT bliver organisationen af det tværfaglige arbejde på den enkelte skole endnu vigtigere, påpeger Camilla Hutters.

”Det bliver altafgørende, at man på skoleniveau finder nogle gode måder, fagene kan arbejde sammen på. Man skal have en fælles forståelse af de faglige mål og have tænkt igennem, hvordan man sammen skal nå dem,” siger hun.

Ved at arbejde på tværs af fagene i AT har eleverne blandt andet lært at arbejde problemorienteret og selvstændigt samt at foretage og begrunde metodiske og faglige valg, viser EVA’s evalueringer.

”Det er den slags vigtige kompetencer, vi risikerer at miste, hvis ikke skolerne får organiseret det tværfaglige ordentligt,” siger Camilla Hutters.

Lars Ulriksen er enig. I hans øjne er det en fejl, at politikerne afskaffer AT, for det havde potentialet til for alvor at gøre eleverne studieparate.

”Jeg hører til dem, der begræder, at AT forsvinder. Jeg synes faktisk, det er et betydeligt tab. Jeg siger ikke, at AT fungerede uproblematisk, for det gjorde det ikke. Men i stedet for at droppe det skulle man have set på, hvordan man kunne forbedre det,” siger Lars Ulriksen.  

Pas på alibi-tværfaglighed
Vil man holde fast i det samme niveau af tværfaglighed som i dag, er det samtidig nødvendigt, at læreplanerne indeholder klare tværfaglige mål, så det er tydeligt, hvad eleverne skal have ud af fagsamspillet, fastslår de to uddannelsesforskere.

”Det er meget vigtigt, at de flerfaglige mål bliver formuleret på en måde, så de er til at forstå for både elever og lærere og opfattes som relevante for mange fagligheder,” siger Camilla Hutters.

Men måske er det ikke nok. Lars Ulriksen er skeptisk.

”Spørgsmålet er, om det er muligt at skrive det så tydeligt og forpligtende ind i læreplanerne, så man får forløb, hvor eleverne får øje på, hvad de forskellige fag kan, og ikke bare får alibi-tværfaglighed,” siger Lars Ulriksen og vender tilbage til det problematiske i, at AT-eksamen er væk.

”Har man læst tekster i dansk om 1930’erne og arbejdet med Kanslergadeforliget i samfundsfag, kan man godt kalde det fagligt samspil, men det er jo ikke noget, der flytter noget,” siger han.

”Skal jeg være virkelig pessimistisk, så vil jeg sige: Bliver det ikke tjekket til eksamen, så kan der stå nok så mange fine ord i læreplanerne. Langt hen ad vejen er det jo stadig prøver og eksamener, der regulerer adfærden i gymnasiet.”

Ifølge Camilla Hutters er det dog positivt, at der løbende i gymnasietiden skal indgå flerfaglige forløb, som skal forberede eleverne på deres studieretningsprojekt, og at videnskabsteori og faglig metode indgår der. Hun håber, at man husker et krav om progression.

”Ellers får man enkeltstående forløb. På de skoler, hvor AT ikke har fungeret så godt, er det ofte det, der har været problemet,” siger hun.