Styrk gymnasiets it-didaktik!

I en artikelserie bragt i Gymnasieskolen beskrev de to forskere Michael Paulsen og Jesper Tække for fem år siden it-situationen på gymnasierne. Artiklerne med de fængende benævnelser Reden, Glashuset, Maskinen og De to tårne tegnede et billede af en gymnasieskole med en generelt vaklende og underreflekteret tilgang til it-anvendelse. Og i de værste tilfælde endte it-didaktikken – eller manglen på samme – i det, som Paulsen og Tække har kaldt for ”forbud eller ligegyldighed”. Men hvordan ser it-situationen så ud her fem år senere på tærsklen til en ny gymnasie­reform, hvor it næppe bliver nedtonet? Det vil denne kronik sætte fokus på, og samtidig vil jeg give nogle bud på, hvordan lærere og ledelser kan styrke anvendelsen af it anno 2015.

Simple programmer til variation
Den gode nyhed er, at anvendelsen af it på landets gymnasier har udviklet sig siden 2010. Som gymnasiekonsulent på Center for Undervisningsmidler ved UCC har jeg gennem konsulentopgaver og kurser på gymnasierne kunnet konstatere, at der er sket noget! Det gælder især i forhold til udbredelsen og anvendelsen af forholdsvis simple gratisprogrammer eller it-tjenester, der kan anvendes i undervisningen. Det er for eksempel programmer som Prezi, Google Docs, Quizlet, Kahoot, When in Time og Screencast-O-Matic. Programmerne har vist sig gode til at skabe små motiverende undervisningsseancer med for eksempel onlinequizzer, skærmoptagelser, flipped learning-videoer, elektroniske tidslinjer og kollaborativ skrivning.

Programmerne er også gode til at skabe variation. Det har lærere i øvrigt også bekræftet i Helle Mathiasens (med flere) forskningsprojekt Undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser. Eleverne giver ligeledes udtryk for, at de ser variation og naturlig inddragelse af it som en væsentlig del af den optimale undervisning. Så den positive nyhed er, at it kan noget med hensyn til motivation og variation og også tit bruges i den forbindelse. Set i forhold til digital dannelse er dette ligeledes positivt, idet eleverne kommer til at arbejde aktivt med de digitale medier i stedet for at være på Facebook eller andre steder på internettet. De ovennævnte programmer har desuden den fordel, at de er nemme at gå til, og at de i grundudgaverne er gratis, hvilket betyder, at den enkelte lærer kan gå i gang uden at skulle forbi kontoret først.

Kritisk brug af it
Udbredelsen af it har imidlertid ikke været uden kritik i de senere år på grund af de bivirkninger, som internettet har. Det gælder især risikoen for distraktion fra Facebook og andre sociale medier. Det har ført til stigende erkendelse af, at it ikke skal bruges for enhver pris og i enhver situation. Sebastian Gulmann og Peter Brøndum fra Øregård Gymnasium har blandt andet givet udtryk for, at de med held har forbudt it i forbindelse med læreroplæg for på den måde at sikre sig elevernes opmærksomhed. I min op­tik er øget fokus på digital dannelse dog en bedre løsning. Digital dannelse hand­ler især om at give eleverne en mere reflekteret indgang til brug af it og især internettet. På den måde undgås et forbud og kunstige situationer, hvor hensigtsmæssig teknologi bevidst udelades – alene på grund af at nogle elever ikke kan håndtere friheden. Arbejde med digital dannelse kræver imidlertid, at både lærere og team intensivt inddrager it, samtidig med at den digitale verdens muligheder, faldgruber, fristelser og ikke mindst betydning for læreprocesser problematiseres og diskuteres. For eksempel har jeg tit oplevet, at det kommer som en stor overraskelse for eleverne, når de præsenteres for moderne hjerneforsknings konstatering af, at det ikke er muligt at multitaske – og dermed både være på Facebook og samtidig tage gode noter til et læreroplæg.

Forskel på kompetencer
På trods af udviklingen er det min erfaring, at der stadig er store forskelle i tilgangen og kendskabet til it-didaktik mellem skolerne og også internt mellem lærerne på skolerne. Det kan blive et problem på længere sigt. Hvor mange it- og læringsforskere for fem-seks år siden talte om, at lærerne ikke nødvendigvis behøvede indgående kendskab til it-programmerne, hvis bare de mestrede det faglige og havde styr på den grundlæggende didaktik, så har de fleste i dag forladt denne tankegang. Det er nødvendigt for lærerne løbende at sætte sig ind i nye digitale teknologier, hvis man vil udnytte it’s didaktiske potentialer. Desuden er it’s potentialer ofte kontekstbundne og tæt knyttet til fagligt indhold, og derfor er der på gymnasierne en tendens til at have flere faglige it-vejledere i stedet for én overordnet it-vejleder eller koordinator.  På den måde skabes mulighed for ”snebold­effekter”, hvor it-anvendelsen udvikles og modnes i faggrupperne. Dette er en god vej at gå, men anvendelsen af it kan styrkes yderligere, hvis skolerne gør det helt klart, hvad de forventer, at de enkelte lærere skal kunne inden for it. Dette hænger selvfølgelig sammen med skolernes visioner om og strategier for, hvordan it kan og skal inddrages i undervisningen. Mange skoler er begyndt at udarbejde progressionsplaner for elevernes it-anvendelse og it-kompetencer, og det er en rigtig god idé. Ikke bare for eleverne og for it-didaktikken, men også fordi planerne kan være med til at tydeliggøre, hvad der forventes, at man som lærer bør kunne inden for it. Det gør igen, at både almene og faglige it-kurser bliver relevante for de enkelte lærere. Alt for ofte er it-kurser noget, som lærerne nedprioriterer at deltage i, fordi de er placeret sent om eftermiddagen og opleves som irrelevante.

It-didaktikken kunne dog fokuseres endnu mere, hvis flere gymnasier tog springet fuldt ud og foruden it-progressionsplaner for eleverne også arbejdede med it-kompetence- og progressionsplaner for lærerne. Med it-strategier og progressionsplaner skabes en større grad af relevans og formål. Strategierne skal dog stadigvæk omsættes til praksis, og i den forbindelse er det vigtigt at sikre sig, at lærerne oplever ejerskab til udviklingen af it-didaktikken. Det kan sikres gennem involvering af lærerne i strategiudviklingens tidlige faser og igennem konkrete faglige og tværfaglige projekter, hvor it-didaktikken afprøves og udvikles.   

It’s læringsmæssige muligheder
Når skolerne udarbejder (eller reviderer) it-visioner, it-strategier og it-progressionsplaner, er det desuden vigtigt, at ledelser, projektgrupper og udvalg ikke tænker it for snævert. Som ovenfor nævnt er it blevet udbredt som et godt redskab til i timerne at skabe variation og motivation. Men kun at tænke it på denne måde (som et “motiverende variationsværktøj”) frisætter slet ikke de læringsmæssige muligheder, som it rummer. It kan for eksempel også bruges til at skabe virtuelle læringsmiljøer, bryde skema- og modultænkning op, skabe innovation og gøre elever til – gerne kreative – producenter af it-produkter og artefakter (for eksempel i form af videoer og animationer). It er i det hele taget et vindue ud til resten af verden, og det er min opfattelse, at den dimension udnyttes for lidt i den danske gymnasieskole.

Flipped learning er en af de overordnede benævnelser, der blandt andet sætter fokus på, hvordan it kan være med til at skabe for eksempel variation, fleksible læringsmiljøer, undervisningsdifferentiering og innovation.

Begrebet har fået megen vind i sejlene, og det kan være udbytterigt for de enkelte skoler at fokusere på flipped learning i forbindelse med it-visioner. Man skal dog gøre sig klart, at
flipped learning reelt er et paraplybegreb for nye anderledes (”flipped”) måder at organisere læring og undervisning på og ikke en opskrift eller egentlig didaktisk formel. Men hvad enten man anvender flipped learning eller andre mere konkrete it-didaktiske design, vil disse tilgange imidlertid på længere sigt ret kraftigt omstrukturere både undervisning, fag og lærerroller. En – i min optik – nødvendig omstrukturering, men også ændringer, som gymnasieledelser, bestyrelser og udvalg bør gøre sig helt klart og formidle tydeligt, hvis de vil klargøre it-didaktikken til fremtiden.

It og evaluering
Gymnasiernes anvendelse af it og it-didaktik præges desuden af, at meget summativ evaluering og mange fags eksamensformer lægger op til reproduktion og muliggør plagiat. Elever kan hente opgaver på Studienet og finde diverse fortolkninger og forklaringer på internettet så let som ingenting. Det er ikke lige nemt i alle fag, men fænomenet er bestemt til stede. Hvad der er værre, er, at evaluerings- og eksamensformer ofte virker tilbage på undervisningens form og indhold. Uddannelsesforskere kalder det for backwash effect, og det betyder lidt forenklet, at man underviser på en snæver måde, der gør eleverne i stand til at klare sig godt til eksamen. Det er selvfølgelig ret naturligt, men det kan betyde, at evalueringsformerne ikke giver incitament til at ændre og udvikle undervisningen. Sat på spidsen kan man sige, at vi lærere stort set gør, som vi altid gjort, mens eleverne finder svarene på Studienet og internettet.

Derudover er det utidssvarende, at der i dag er fuld internetadgang til de skriftlige eksamener, men at eleverne ikke må kommunikere med omverdenen. Ud over de rent praktiske absurditeter med hensyn til hvordan dette kontrolleres, så afspejler disse bestemmelser hverken unges måde at arbejde på anno 2015 eller det arbejdsmarked, som vi uddanner til. Eksamen og vores daglige bedømmelsesformer bør i stedet udnytte it’s muligheder for kollaboration, formidling og produktion og på den måde bedre afspejle det øvrige samfunds brug af it til både arbejde og læring. Sker det, vil it-anvendelse også blive oplevet relevant og motiverende i den daglige undervisning – både for lærere og elever. Undervisningsministeriet har en stor rolle at spille for fremtidens evaluerings- og bedømmelsesformer, men det er min vurdering, at vi lærere også kan og bør tænke mere over, hvordan vi stiller opgaver og bedømmer i den digitale tidsalder.  

Fremtidens it
En fremtidig gymnasial it-didaktik handler om fuldt ud at udnytte it’s potentialer i læringsmæssige situationer. Dér er vi ikke endnu, selv om mange lærere har stor glæde af at anvende simple og gode programmer til at skabe motivation og variation. Hvis it-didaktikken også skal række ud over de enkelte fag og timer og i større grad rumme fleksible læringsmiljøer, videnproduktion med it, innovation, kreativitet og undervisningsdifferentiering, så er der imidlertid stadig brug for opkvalificering på it-fronten. Pilotprojekter, hvor it’s muligheder afprøves, og de opnåede erfaringer distribueres og videndeles, kan være en god fremgangsmåde. Inden man når dertil, bør skolerne i samråd med lærerne imidlertid gøre sig klart, hvilken rolle man ønsker, at it skal spille for fremtidens undervisning, og på den baggrund udforme kompetence- og progressionsplaner for it-anvendelse – både for elever og for lærere. På den måde bliver fremtidens it-didaktik mere håndterbar og meningsfuld for alle parter.