Ny rapport: Overvej adgangsprøve til matematik B

Ikke alle elever skal fremover kunne tage matematik på B-niveau i gymnasiet. En skriftlig prøve i slutningen af 1.g skal afgøre, hvilke elever der har forudsætningerne, og hvem der ikke har.

Det er en af de muligheder, der bør overvejes for at afhjælpe den store faglige spredning, hedder det i en ny rapport om matematik i gymnasiet, som Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet har lavet for Undervisningsministeriet.

Især på B-niveauholdene er der i dag meget stor forskel på elevernes forudsætninger i matematik. Tre ud af fire lærere mener, at det påvirker undervisningen og læringen negativt, viser rapporten.  

”Det er overladt til lærerne at få undervisningen til at hænge sammen. Lærerne forsøger i vid udstrækning at niveaudifferentiere, men det er vidt forskellige niveauer, de skal ramme,” siger professor Carl Winsløw fra Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, der har stået i spidsen for forskerholdet bag rapporten.

Normalt i udlandet
Derfor bør man overveje at regulere adgangen med en skriftlig prøve, så kun elever med tilstrækkelige forudsætninger kan få matematik på B-niveau, hedder det i rapporten.

Den bygger blandt andet på en spørgeskemaundersøgelse, som mere end 1.000 matematiklærere på de gymnasiale uddannelser har medvirket i.

”En fælles prøve kan – hvis den udformes rigtigt – samtidig have en positiv indvirkning på elevernes arbejdsindsats gennem 1.g,” siger Carl Winsløw.

Den store forskel på elevernes faglige forudsætninger skyldes blandt andet, at eleverne ikke har nok færdigheder og viden med fra grundskolen, viser både den aktuelle rapport og tidligere undersøgelser.

Carl Winsløw mener, at adgangsprøver vil være en ”helt naturlig ting”. Han undrer sig over, at det i dag er op til eleverne selv, hvilket niveau de vil have.

”Mange steder i udlandet er det helt normalt, at man regulerer adgangen til de avancerede matematikniveauer via prøver,” siger han.

Skævvrider fokus
Formanden for Matematiklærerforeningen, Morten Olesen, er ikke udelt begejstret for idéen om at indføre matematiktest.

”En adgangsprøve giver en skævvridning af undervisningens fokus. Laver man en test, vil der blive undervist målrettet i forhold til den,” siger Morten Olesen.

Hvis man ønsker at vurdere, om en elev efter 1.g er egnet til matematik B eller ej, bør man hellere anlægge en helhedsbetragtning med udgangspunkt i den enkelte elevs årskarakter og årsprøve, mener han.

Ifølge matematiklærernes formand hænger en adgangsprøve ikke sammen med den almendannelse, der er en af gymnasiets væsentligste opgaver.

”Vi vil gerne lære vores elever matematik. Vi vil ikke kun lære dem at bestå en test.”

Han ser gerne en kraftigere binding af matematikfaget til studieretningerne.

”En del af den store niveauspredning skyldes, at nogle elever først ved overgangen til 2.g vælger at løfte matematik til B-niveau. Vi bør lade studieretningsprofilen afgøre, hvilket niveau matematik skal afsluttes på. Så kan vi i højere grad tone faget til studieretningen og fra starten målrette undervisningen til enten A-, B- eller C-niveau,” siger Morten Olesen.

Gentænk studieretninger
Ifølge rapporten vil modellen med en skriftlig prøve i slutningen af 1.g kræve, at man gentænker, hvordan matematik indgår i studieretningerne.

”En mulighed kan være at løsrive matematik B fra studieretningerne. En anden mulighed er at udvikle forskellige udgaver af B-niveauet, så indhold og fokus afhænger af den enkelte studieretning,” siger Carl Winsløw.

I rapporten bliver det også nævnt som en mulighed, at matematikprøven kan kombineres med prøver i andre fag og dermed være styrende for, hvilke studieretninger en elev kan vælge.

Desuden nævnes systematisk niveaudeling som en anden mulighed i forhold til at afhjælpe udfordringerne med den store faglige spredning på B-niveauet.

”Vi dokumenterer, at der er et problem og peger på nogle løsningsmuligheder. Hvad man vælger er i sidste ende en politisk beslutning,” siger Carl Winsløw.

Kræver investering
Den store faglige spredning i matematik B viser sig også tydeligt til eksamen. Som Gymnasieskolen tidligere har skrevet har dumpeprocenten i matematik på B-niveau fra 2007 til 2014 ligget på 15-30 procent.

I dag har hele 84 procent af eleverne på stx matematik på mindst B-niveau. Men mange af partierne på Christiansborg ønsker, at endnu flere elever fremover forlader gymnasiet med matematik B på eksamensbeviset.

Carl Winsløw mener, at politikerne bør læse rapporten og tænke sig grundigt om, før forhandlingerne om en ny gymnasiereform begynder.

Giver man matematik B til endnu flere – uden at lave nogen form for ændringer – vil dumpeprocenten stige yderligere, fastslår han.

”Jo bredere en elevgruppe, man skal løfte, jo dyrere og mere besværligt bliver det. Man er nødt til at ændre rammerne og tilføre ressourcer i form af efteruddannelse til lærerne. Den investering skal man være bevidst om,” siger Carl Winsløw.

Rapporten vil indgå i regeringens arbejde med et forslag til en ny gymnasiereform. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

Læs hele rapporten om matematik i gymnasiet her