Klokken 8.00 er midt om natten for unge

Hver eneste gang en elev får fravær for at komme for sent om morgenen, er det i virkeligheden ikke eleven, der er kommet for sent. Det er, set ud fra et tidssvarende, videnskabeligt og sundhedsmæssigt funderet synspunkt, skolen, der begynder for tidligt.

Når man ser på de akademiske fakta, kan man kun nå denne konklusion: Generation efter generation af gymnasieelever bliver bedt om at koncentrere sig, fokusere, tænke og præstere på det dårligst tænkelige tidspunkt.

Den ene undersøgelse efter den anden fastslår, at flertallet af jordens befolkning er B-mennesker, og det tidspunkt i menneskets udvikling, hvor det er naturligt at være længst oppe og sove længst og mest, er i ungdommen.

”Det er fuldstændig imod unge menneskers biologi at møde så tidligt om morgenen, som man gør i gymnasiet. Unges døgnrytme bliver forskudt, og det betyder, at de første lektioner i skolen reelt foregår midt i elevernes biologiske nat. Konsekvensen er for lidt søvn, dårlig indlæring og dårlige karakterer,” siger Camilla Kring, der er ph.d., formand for B-samfundet og aktuel med bogen Jeg er B-menneske – Kampskrift for et samfund, der understøtter alle døgnrytmer.

Synkroniser mødetid
Undersøgelser inden for søvnvidenskab, hjerneforskning og undervisning viser, at unges døgnrytme (døgnrytmen er baseret på midttidspunktet for ens søvn) er senere end alle andres, og at det mindretal af unge, der alligevel kan betegnes som A-mennesker, klarer sig langt bedre ved tidlige eksamener end unge, der er B-mennesker. Tematikken er behandlet fra mange forskellige forskningsretninger, og et stort studie foretaget af forskere fra blandt andet Harvard, der gennemgår 30 års forskning i feltet, konkluderer, at en senere mødetid øjeblikkeligt vil forbedre indlæring, sundhed og trivsel.

”Praksis bør baseres på god evidens, og data viser, at børn og unge bliver påført en stor ulempe ved at blive tvunget til at møde på upassende tidspunkter. Baseret på den grundige forskning inden for hjerne-, søvn- og undervisningsforskning er det både praktisk og nødvendigt, at undervisningsinstitutionerne synkroniserer mødetidspunktet med unges biologi,” skriver forskerne, der anbefaler, at folkeskoleelever møder klokken 10 og gymnasieelever klokken 11.

Blandt andet derfor anbefaler amerikanske Centers for Disease Control and Prevention og den amerikanske organisation for børnelæger the American Academy of Pediatrics, at unge tidligst møder i skole klokken 8.30 for at sikre, at de får søvn nok.

”Selv om andre faktorer som pubertetens biologiske forandring, unges livsstil og læringskrav også påvirker unges søvn negativt, så viser data, at en senere mødetid er helt afgørende for at bekæmpe søvnmangel hos denne gruppe,” udtaler American Academy of Pediatrics.

Unge møder midt om natten
Al søvnforskning viser, at teenagere har brug for 8-10 times søvn på almindelige hverdage. Det betyder, at den almindelige unge senest skal gå i seng omkring 22-tiden for at kunne være nogenlunde udhvilet klokken 7.00 næste morgen og møde klokken 8.00. Det anser formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) Veronika Ahrensbøll Schultz for urealistisk.

”Gymnasieelever har vænnet sig til, at man både skal arbejde og aflevere dagligt, så mange unge går meget sent i seng for at nå det hele. Selv om der måske er nogle, der kan sove klokken 22.00, så er det nok de færreste, der lægger sig til at sove så tidligt,” siger Veronika Ahrensbøll Schultz.

Det er der en biologisk årsag til. Indsovningstidspunktet for unge mennesker er nemlig forrykket til senere i forhold til resten af befolkningen. Derfor er det praktisk umuligt for de fleste unge at falde i søvn før klokken 23.00. Faktisk topper melatoninniveauet, som er det hormon, der er med til at gøre os trætte, først klokken 7.00 om morgenen hos unge, mens det topper klokken 4.00 om natten hos andre.

Det er blandt andet derfor, amerikanerne anbefaler en senere mødetid for at komme søvnunderskuddet til livs. Det har også fået svenske forskere i uddannelsesvidenskab og indlæring og en hjerneforsker fra Oxford med speciale i døgnrytme til at advare mod risikoen ved, at unge møder for tidligt.

”At tvinge en 18-årig til at stå op klokken 6.30 eller 7.00 svarer til at tvinge en 50-årig til at stå op klokken 4.30. Hvis man gjorde det konsekvent, ville det nærmest blive betragtet som tortur,” skrev forskerne sidste år i et debatindlæg i Svenska Dagbladet.

B-klasse på Århus Akademi
Det har Århus Akademi nu taget konsekvensen af ved at tilbyde elever at møde klokken 10.00 fra næste år. Ifølge rektor Allan Kortnum er den videnskabelige evidens så omfattende og utvetydig, at det nærmest er en pligt at tilbyde senere start.

”Skal man møde klokken 8.00, bare fordi samfundet siger det, eller skal man gå efter den bedste læring? Forskningen viser, at det især er drenge, der er B-mennesker, og når det samtidig er dem, der taber pusten i uddannelsessystemet, skriger det til himlen, at vi må gøre noget, for at den enkelte kan udnytte sit potentiale. Den typiske indvending er, at eleverne skal tilpasse sig samfundets krav om mødetid, men jeg synes, det er samfundsrelevant, at vi ikke taber de her elever på gulvet, når forskningen viser, at vi kan gøre noget ved det,” siger Allan Kortnum.

På Egå Ungdoms-Højskole tog de konsekvensen af forskningen for nogle år siden. De oplevede, at eleverne var meget uoplagte i de første lektioner. Men efter at de har rykket mødetidspunktet til klokken 10.00, er eleverne helt med fra begyndelsen. Det har blandt andet betydet, at lærerne har været i stand til at udvide pensum, fordi eleverne forstår langt mere hurtigere. Men lærer Lars Andreassen oplever, at den største forskel har været af mere eksistentiel karakter.

”Vi er simpelthen blevet nødt til at fylde mere i timerne. Men det helt afgørende er, at vi kan mærke, at de af vores elever, der har været omkring gymnasiet, er mere tilfredse med livet nu. Vores elever går typisk i seng mellem klokken 23.00 og 1.00, og da de skulle møde klokken 8.00, betød det, at de ikke fik søvn nok, var uoplagte, sov over sig og kort sagt begyndte dagen i underskud. Nu skal de ikke kæmpe med dårlig samvittighed fra morgenstunden, og det har givet et meget mere åbent læringsvindue,” siger Lars Andreassen.

Det offentlige halter efter tiden
Han betragter indvendingen om, at et tidligt mødetidspunkt forbereder unge til kravene på arbejdsmarkedet, som manglende dannelse, fordi han mener, det vidner om ringe indsigt i den teknologiske udviklings ændring af arbejdsmarkedet.

”Hvad er det for et samfund, vi taler om, hvor man skal stå tidligt op om morgenen? Vi lever ikke i industrisamfundet længere, men kæmper tværtimod med, at hele det offentlige system fortsat kører efter industrisamfundets normer, mens resten af samfundet har rykket sig i en grad, så det er svært at få passet sine børn i sin arbejdstid. De fleste vidensarbejdere har fleksible arbejdstider, og de fleste butikker i servicesektoren åbner først klokken 10.00 og har til gengæld åbent til langt ud på aftenen og i weekenden,” siger Lars Andreassen.  

På trods af den overvældende evidens mener DGS ikke, at det tidlige mødetidspunkt er et generelt problem for unge.

”Der er helt klart nogle elever, der oplever mødetidspunktet som et stort problem, men andre er glade for at komme tidligt i gang. Det er en svær problematik, fordi det er så individuelt. Men det er oplagt at tilrettelægge undervisningen i de enkelte klasser, så den passer bedst muligt til alle,” siger DGS-formand Veronika Ahrensbøll Schultz.

Diskrimination
Når forskningen så massivt viser, at mødetiden er problematisk for alle, kan Camilla Kring ikke opfatte DGS’ holdning som andet end et sejlivet kulturelt levn fra bondesamfundets opfattelse af, at sunde, raske, aktive mennesker står tidligt op om morgenen. Det levn går igen i debatten, hvor en del af den danske fagkundskab mener, at unges søvnunderskud og problem med at komme op om morgenen skyldes, at de går for sent i seng.

”Mødetidspunktet i skolen og det offentlige system er diskrimination af B-mennesker og bygger på en tyk landbrugskultur, der sætter lighedstegn mellem flid og at stå tidligt op. Det er nedladende over for mennesker med en anden biologi, der oven i købet udgør flertallet. Men man bliver stadig set som doven, hvis man ikke kan komme op om morgenen, selv om den kultur med meget udendørsarbejde, som det bunder i, for længst er forsvundet,” siger Camilla Kring.