Det er ikke nok, at den vejer mindre

At i-bøger er den bedste løsning, fordi eleverne aldrig glemmer dem derhjemme, er ikke i sig selv et argument for at droppe papirbogen, mener gymnasielærer i biologi og fysik ved Tørring Gymnasium Frank Grønlund Jørgensen.

”Gymnasieelever er ikke så slappe, at de ikke kan bære en almindelig bog i skole,” siger han.

Der skal tungere argumenter til
”En digital udgivelse skal helst kunne noget andet og mere end en tilsvarende papirbog. Ellers giver det ikke mening at udskifte gode og fungerende læremidler,” siger Frank Grønlund Jørgensen.
Han arbejder på deltid som digital redaktør på forlaget Nucleus, og i foråret vandt han sammen med tre medforfattere Undervisningsmiddelprisen 2015 for i-bogen Biologi i udvikling.

Motivation og fordybelse
Men hvad er det så, i-bogen kan? Frank Grønlund Jørgensen mener, at digitale bøger, når man udnytter deres potentiale, kan åbne døre til faget, som papirbogen ikke kan.

”Vi har i vores egen bog arbejdet med interaktive elementer, som kan styrke elevernes motivation. For eksempel gennem opgaver, der undervejs kan give eleverne et klart indtryk af, om de har styr på stoffet,” siger Frank Grønlund Jørgensen.

Han peger også på, at tekster i et fag som biologi kan være svære, fordi der er mange begreber på hver side, som eleven skal forstå. I i-bogen er det løst ved, at alle vigtige begreber er skrevet som link, så man hurtigt kan klikke sig frem til en beskrivelse.

Samtidig kan man i-bøger illustrere biologiske processer på en anden måde, end man kan i en todimensionel figur på papir. Når man for eksempel kan vise proteinsyntese som en animation, får man en anden forståelse af de forskellige led i processen, forklarer han. Figurerne kan også have lag, så eleven kan klikke sig dybere ind i stoffet.

Spændende og krævende proces
Men i-bogen er mere ressourcekrævende at lave. Blandt andet fordi den inddrager flere faggrupper end papirbogen. Når grafik skal animeres, gøres interaktiv og tredimensionel, kræver det mere end bare en redaktør og en layouter, siger Frank Grønlund Jørgensen.

”Det gør processen med bogen utroligt spændende, men også udfordrende, fordi vi som forfattere ikke er vant til at tænke i de nye formater,” siger han.

I-bogen bryder også med det gamle princip om, at en bog er færdig, når den er trykt. Papirbogen kan ikke opdateres før i næste oplag, men i den digitale udgave kan forlaget rette fejl og tilføje nyt stof løbende. Det er en stor fordel, mener Frank Grønlund Jørgensen, men det gør også produktionen mere omfattende og skaber større forventninger til, at i-bogen er opdateret.

Frank Grønlund Jørgensen mener, at vi kun er i i-bogens spæde barndom, og man skal passe på med at låse sig fast på, hvordan den skal se ud. Et næste skridt for i-bogen kan være at få den til at give eleven hjælpende feedback undervejs. Når eleverne svarer på en bestemt måde, kan computeren for eksempel komme med anbefalinger om at læse afsnit eller lede dem på vej ved at stille nye spørgsmål.

”Det kunne være rigtig spændende at udvikle samspillet mellem eleven og materialet endnu mere,” siger han.