Papiret slår tilbage

For fire år siden var Dansklærerforeningens Forlag overbevist om, at fremtiden var digital. Der skulle satses langt mere på i- og e-bøger til ungdomsuddannelserne. I dag har forlaget erkendt, at det sidste kapitel i papirbogens historie langt fra er færdigskrevet. Den har et liv foran sig som selvstændigt format.

”Papirbøgerne kan slet ikke undværes. Der er stadig stor efterspørgsel på både vores nye og ældre udgivelser,” siger formanden for Dansklærerforeningens sektion for stx og hf, Birgitte Darger.

På foreningens årsmøde i efteråret var de digitale bøger til debat. Birgitte Darger fortæller, at der tegner sig et billede af, at lærerne i stigende grad ser det som et spørgsmål om at vælge digitalt eller papir, efter hvad der passer bedst til undervisningen og eleverne. Ikke om at vælge det ene definitivt.

”Måske er det ikke længere gammeldags eller reaktionært at sige, at man foretrækker papirbøger i bestemte sammenhænge,” siger hun.

For nogle lærere handler papirbogens popularitet om at begrænse distraktioner fra skærmene, som amputerer undervisningen, men papirbogen har også didaktiske styrker i et fag som dansk, som i-bogen ikke har, fortæller Birgitte Darger.

”Når man skal læse en tekst nært, kan det være en fordel, at der ikke er referencer og links på selve siden, som egentlig bare forstyrrer. Jeg oplever også, at eleverne nærmest føler en lettelse over, at formatet gør det overskueligt for dem at se, hvor meget de skal nå,” siger hun.

Et mere realistisk syn
Forlagsdirektøren fra forlaget Systime forudså for fire år siden i Berlingske, at det papirløse gymnasium ville være en realitet i 2015. Her tæt på udløbet af året lyder udmeldingen fra forlaget mere forsigtig.

”Jeg tror, der går mange år endnu, før den sidste papirbog bliver kørt til makulering,” siger teamleder hos Systime Søren Peter Sørensen.

Til gengæld er han ikke i tvivl om, at det går mod papirløse tider.

”Undervisningslærebogen på papir er halvdød. Hvis vi fremskriver vores tal, går det kun en vej. For få år siden udgav vi mest papirbøger. I dag stammer over halvdelen af vores omsætning fra digitale udgivelser,” siger han.

Andre forlag oplever dog stadig stor efterspørgsel på papir og ser ikke det gamle format som hverken halv- eller heldødt.

Forlagsdirektør Anders Hassing fra Forlaget Columbus fortæller, at salget af digitale bøger har været jævnt stigende, men stigningen er moderat.

Og selv om der er styrker ved de digitale læremidler, mener han, at der er ved at indfinde sig et mere realistisk syn på, hvad de kan.  

“Der har været meget høje forventninger til, hvad det digitale måske en dag vil kunne. Interaktive og individualiserede læremidler lyder godt i teorien, men distraktion er en alvorlig ulempe. Jeg mener, vi

i dag er der, hvor vi kan sige, at de digitale læremidler og papirbøgerne har hver deres styrker,” siger han.
 
Didaktik før digitalisering
Professor Jeppe Bundsgaard, der forsker i digitale undervisningsmidler på Aarhus Universitet, mener, at der er mange fordele ved at lægge fagbøger over i et digitalt format. Men ofte bliver digitalisering og teknologi målet i sig selv.

Han nævner flere eksempler på, at beslutningstagere har bragt digitale læremidler ind på skolerne uden at spørge, om de egentlig kan styrke undervisningen.

”Tabletten er et eksempel på et instrument, som er virkelig elendigt at producere tekst på. Den er skabt til underholdning og til at have det sjovt med og er derfor også nem at blive distraheret af,” siger han.

Et andet eksempel er de mange interaktive tavler, som det seneste årti er blevet monteret i klasseværelserne rundtomkring i landet. De blev fremhævet for deres interaktive kvaliteter, men undersøgelser fra folkeskoleområdet viser, at deres effekt er at bringe eleven tilbage bag bordet og læreren tilbage til tavlen. De fremmer altså snarere en traditionel undervisningsform end en ny.

Teknologi kan derfor være det stik modsatte af nyskabende, forklarer Jeppe Bundsgaard.

Han mener, at debatten skal vendes om, når man taler digitale læremidler.

”Rækkefølgen bør være, at vi først spørger: ’Hvilke mål har vi med undervisningen?’ Og bagefter kan vi spørge: ’Hvordan kan teknologi hjælpe os med de mål?’ Ikke den anden vej,” siger han.