Karakterkrav kan stoppe pædagoger og sygeplejersker

Hvis der indføres karakterkrav på 4 eller 7 til gymnasierne, betyder det, at mange unge ikke vil kunne tage en mellemlang uddannelse senere i livet.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet på, hvad karakterkrav på 4 eller 7 vil betyde i forhold til unges muligheder for at tage en uddannelse.
Konklusionen er, at mange af de elever, som i dag læser til socialrådgiver, pædagog, sygeplejerske og flere andre mellemlange uddannelse, ville blive fældet af karakterkravet.

Regeringen og oppositionen forhandler om en lang række ændringer på gymnasieområdet. Karakterkravet for at komme i gymnasiet, er det største stridspunkt. Regeringen ønsker et karakterkrav på 2 i dansk og matematik, mens de borgerlige partier ønsker, at kravet ender på 4 eller 7.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beregninger viser, at et karakterkrav på syv ville have udelukket hver anden lærer- og sygeplejerskestuderende og to tredje dele af pædagogerne og socialrådgiverne.

Hver 10. lærer
Med et karakterkrav på 4 bliver effekten noget mindre, viser beregningerne. Lidt under hver tiende af de nuværende lærer- og sygeplejerskestuderende var ikke kommet på gymnasiet med 4 som karakterkrav. Og 16 procent af pædagogerne var blevet fældet.

”Med et adgangskrav på 4 eller 7 risikerer vi at afskære tusindvis af studerende på helt almindelige uddannelser. Uddannelser som det danske arbejdsmarked for brug for, fordi vi inden for en årrække mangler veluddannet arbejdskraft,” skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i analysen.

Venstre: Eleverne vil tage sig sammen
Venstres ordfører i gymnasieforhandlingerne, Esben Lunde Larsen, køber dog ikke den præmis. Han mener, at et karakterkrav vil få flere folkeskoleelever til at blive mere målrettede.

”Enhver folkeskoleelev, der gerne vil læse videre, skal vide, at det kræver noget, og at man skal levere noget, for at det kan lade sig gøre. VI tror derimod på en dobbelt gevinst ved et karakterkrav,” siger han til Jyllands-Posten.

Social arv fastholdes
De Radikales uddannelsesordfører Lotte Rod er uenig.

Ifølge Jyllands-Posten henviser hun til, at der vil være en ligelig fordeling af karakterer i folkeskolen.

”Vi ønsker os ikke tilbage til 1950’erne, da gymnasiet var for de få. Dengang var det jo svært at blive noget andet end dine forældre, og konsekvensen af et karakterkrav bliver, at man banker indsatsen mod den sociale arv årtier tilbage,” siger hun til avisen.

Gymnasieforligskredsen, som består af regeringen, Konservative, DF, Venstre og SF, genoptager forhandlingerne torsdag den 19. marts.