Steffen Brandt: Min gymnasietid

Hvad husker du bedst fra din gymnasietid?
”Friheden. Muligheden for at udfolde sig kreativt og socialt. Rammen var givet i tre år, og inden for den kunne man bare give den gas. Og så var der også lidt undervisning på toppen. Jeg husker en svagt spirende fornemmelse for glæden ved at lære at udfordre sig selv.”

Hvad husker du især fra undervisningen?
”Jeg husker selvfølgelig de fag, hvor jeg ikke rigtigt slog til. Matematik og fysik gik fuldstændig hen over hovedet på mig. Geografi og biologi, synes jeg, var spændende, fordi der er en del eksakt videnskab i selve grundlaget for de to fag. Men dansk og sprog var absolut mine fag, og mine evner gik mere i retning af det sproglige. Fra undervisningen kan jeg især huske de lærere, som år efter år stadig brændte for deres fag. De var meget inspirerende.”

Er der en særlig begivenhed, du vil fremhæve?
”Vi var en gruppe af elever, som fik lov til at arrangere alle mulige optrædener ved fællestimer – godt bakket op af entusiastiske musiklærere. Vi skrev teaterstykker, som tydeligt og helt uden at ryste på hånden lagde sig tæt op af traditionens store absurde forfattere. Vi udsendte også digtsamlinger og syntes i det hele taget selv, at vi havde fat i den lange ende. Vi syntes selv, det var avanceret. Enkelte elever var med, mens lærerne rystede bekymrede på hovedet. Alt i alt var det mest en lukket fest med en rimeligt indforstået kode. Lige som det skal være – i den alder!”

Havde du en lærer, som du husker specielt godt?
”Min dansklærer Tyge Strøm Hansen var totalt dedikeret, og selvom han måske godt i al sin nørdethed kunne være typen, ubetænksomme elever kunne finde oplagt at drille, var han via sin begejstring fredet. Han måtte i øvrigt bære over med mange af mine noget grænsesøgende skriftlige opgaver og lærte mig tålmodigt værdien af at styre sine virkemidler, hvor vildt fantastiske de end forekom én.
Jeg skrev gerne fiktive personer og begivenheder ind i særdeles konkrete stileemner og kun takket være min dansklærers rummelighed og vel også nysgerrighed, fik jeg ikke alle stilene tilbage med stemplet: Misforstået emne. Mine opgaver var ikke bevidste provokationer mod undervisningen som sådan, men vel mere en almindelig og ind imellem pænt umoden lyst til at prøve nogle grænser af for sproget og formen.”

Har din gymnasietid haft indflydelse på det, du laver i dag?
”Igen, friheden og chancen for at bruge den aktivt var en erfaring, som også kunne bruges udenfor gymnasiet. Og så tror jeg kimen til det, der senere blev skarpere formuleret på universitetet, blev lagt her – nemlig evnen til naturlig tilegnelse af nyt stof og metoden som grundlag for udforskning af nye områder fagligt og menneskeligt. Den manglende sans for korrekt tegnsætning har dog også fulgt mig trofast gennem alle årene.”