Lærere bag ‘it-forbud’: “Vi uddanner ikke stenografer”

“Må jeg tage min computer frem? Jeg har en del noter på den om det her emne,” spørger en elev.

“Nej. Men print dem ud næste gang, så du kan bruge dem i timen,” lyder svaret.

Reglerne er enkle, men ubøjelige: Ingen computere fremme i timen, når dansklærer Sebastian Gulmann går i gang med sit oplæg i en dansktime i 1.t.

Sammen med klassens anden teamlærer, Peter Brøndum, har han startet året op med et eksperiment, som de udsætter en 1. g og en 3. g klasse for.
Computere, tablets og smartphones skal ligge i tasken, med mindre de skal bruges konkret i undervisningen. Noter skal tages i hånden, og eleverne er blevet opfordret til at købe en notesbog til formålet.

”Vi var usikre på, hvordan de ville tage imod det, da vi lancerede idéen. Men bortset fra en enkelt elev, der rigtig gerne ville bruge sin nye Mac, har vi faktisk mødt en stor anerkendelse. Men vi kan også argumentere troværdigt for vores tiltag,” siger Sebastian Gulmann.

Log ud og kig op
Eksperimentet udspringer af en stigende frustration over, at eleverne bliver distraheret, når der er fri adgang til nettet i timerne. Der mangler nærvær og fokus, lyder det fra de to lærere. Og de er ikke bange for at tage ansvaret for eleverne. De handler om klasserumsledelse, forklarer Peter Brøndum:

“Når man sidder bag en skærm, er man til stede på en anden måde, end hvis man har øjenkontakt med underviseren og klassekammeraterne. Man er mere fysisk til stede i klasseværelset og deltager mere. Lidt banalt handler det om at logge ud og kigge op,” siger han.

Peter Brøndum og Sebastian Gulmann mener, det er en udbredt misforståelse, at unge, som digitale indfødte, kan skifte opmærksomheden mellem læreren og updates på Facebook midt i timen. De kan ikke være til stede to steder, uden at noget går tabt.

”Det er blevet folkevisdom, at unge er vildt gode til det. Det er der muligvis også nogle, der er. Men for rigtig mange er det bare blevet sværere at følge med. Hvis man giver eleverne lov til at blive forstyrret hele tiden, mister man et fordybelsesniveau,” siger Sebastian Gulmann.

Skal tvinges ned i tempo
De to lærere peger på et andet problem. Når eleverne har et tastatur foran sig, bliver lærerens talestrøm skrevet ordret ned. Det er uhensigtsmæssigt, fordi eleverne har sværere ved at huske, hvad læreren egentlig sagde bagefter. De når heller ikke at tage stilling til, hvad der er vigtigt at have med fra undervisningen, mener de to lærere.

“På computeren bliver de gode til at kopiere os og skrive hurtigt. Men det er ikke stenografer, vi uddanner. Det er nogle, der gerne skulle kunne tænke selv,” siger Sebastian Gulmann.

Lærerne henviser blandt andet til en amerikansk undersøgelse, der viser, at universitetsstuderende, som tager noter i hånden, husker begreber og sammenhænge bedre end dem, der tager noter på et tastatur. Derfor er notesbogen blevet indført som fast inventar i 3. g-klassen, mens 1. g’erne foreløbig kun er blevet opfordret til at anskaffe sig en.

“Ved at tvinge dem til at tage noter i hånden, tvinger vi dem ned i tempo. De bliver nødt til at bruge deres eget sprog, og det gør, at de rent faktisk reflekterer i stedet for at transskribere. Og det er jo ikke alt, en lærer siger i løbet af en time, der er lige klogt,” siger Peter Brøndum.

Undervisning fungerer bedre
De elever, gymnasieskolen.dk taler med, medgiver, at det giver mere ro og fokus i timerne, at der ikke står skærme fremme. De mærker en tydelig forskel i forhold til de fag, hvor eleverne selv må bestemme, om de vil bruge computeren.

“Der er andre timer, hvor lærerne ikke er så strikse, og her fungerer undervisningen bare ikke lige så godt,” siger Peter Kjærgaard fra 1.t

Hans klassekammerat Astrid Brøndsted er enig. Hun synes, det er ærgerligt, at eleverne ikke selv kan vælge, om de vil bruge computer eller ej. Men hun erkender, at der er et problem, og selv om man kun vil bruge computeren til notetagning, er det nemt at blive distraheret:

“I nogle timer er det kun dem, der ikke har computer med, som rækker hånden op,” siger hun.

Eleverne i 3.t har igennem de to første år på gymnasiet været vant til at bruge deres skærme – også til at tage noter. Marina Wedell-Wedellsborg synes ikke, det er rimeligt, at nogle elevers mangel på selvdisciplin skal ramme alle. Hun bruger blandt andet et program til at tage noter på computeren, hvor hun nemt kan organisere og søge på ord, og her kommer papirnoter til sammenligning til at virke meget gammeldags, fortæller hun.

Teknologiforskrækkelse?
Sebastian Gulmann og Peter Brøndum fastslår, at eksperimentet ikke er et ønske om at vende tilbage til gamle dage. Teknologien indgår i undervisningen, men bare ikke når underviserne laver oplæg. Det stiller større krav til underviseren om at lave korte sekvenser ved tavlen, og derefter lade eleverne bruge deres computere til for eksempel at lave film, researche på nettet eller udarbejde illustrationer på baggrund af datasæt. Men det vigtige spørgsmål er netop at afgøre, hvornår det giver mening at bruge digital teknologi i undervisningen, forklarer Peter Brøndum.

Lærerne mener, teknologien har sneget sig ind og er blevet udråbt som det store didaktiske mirakel, uden at nogen er stoppet op og har tænkt over de negative sider, og hvordan man kan håndtere dem.

”Vi skal ikke tilbage til fortiden. Vi er bare ude på at forholde os reflekteret til en udvikling, der er foregået helt umærkeligt, og som ikke kun har bragt gode ting med sig,” siger Sebastian Gulmann.