Hf-elever går fra at være problembørn til blomsterbørn

Tiden! Tid til at tænke anderledes – Det er det første, hf-lærerne nævner, når de skal beskrive forskellen i deres arbejde.
Sidste år blev de en del af det tre-årige regionale projekt Gymnasiet tænkt forfra, hvor man prøver at nytænke gymnasiets organisering. Målet er, at elever og lærere skal få større motivation, og at eleverne opnår innovative kompetencer.  

Lærerne fik naturligvis ekstra tid til at starte projektet op, men gennem projektet har de også mere tid til at mødes og dele erfaringer, inspiration eller bare rent praktisk at planlægge.

”For det tager tid at vende det hele på hovedet og kigge nærmere på, hvad der er mere hensigtsmæssigt med vores elevgruppe,” siger Nina Kløcker Heinel, der underviser i geografi og historie. 

Lektiefri med progression
Lærerne lagde ud med at finde frem til nogle dogmer, som de ville arbejde ud fra. De var især opsatte på at hjælpe eleverne til at få studiekompetencer, så de kom godt fra start på uddannelsen.
De ville også gerne skabe en sammenhængende skoledag for eleverne, hvor lektierne var integreret i undervisningen.

”Det var et stort ønske, fordi vi oplevede, at rigtig mange af vores elever simpelthen ikke lavede lektier,” siger Tina Nyholm, der underviser i dansk og fransk, og tilføjer:

”Men vi skal jo samtidig gøre eleverne studieegnede. Derfor skal der også være en progression, så de oplever, at de efterhånden også selv kan lave lektier. Vi har for eksempel forankret afleveringerne, så eleverne starter og afslutter arbejdet i klassen.”

Lærerne vælger makkerpar
Det var vigtigt for lærerne at skabe et godt socialt miljø, der kunne understøtte læringen. Det gjorde de blandt andet ved at arrangere fællesspisning med elever og lærere og skabe makkerpar blandt eleverne. Lærerne satte eleverne sammen i makkerpar to og to. Hvert makkerpar havde desuden et andet makkerpar, som de skulle arbejde sammen med indimellem.
Makkerparrene er blevet en god fast støtte, fortæller Pia Thorbøll, der underviser i dansk, fransk og mediefag.

”I makkerparret er man tvunget til at kigge på hinanden og arbejde sammen. Her får man lidt mere omsorg og opmærksomhed, end hvis man bare sidder alene og arbejder,” siger Pia Thorbøll.

Svært at navigere socialt
Senere på året lod lærerne det være op til eleverne, hvem de ville arbejde sammen med. Men det faldt ikke i god jord hos eleverne, der bad lærerne om igen at arrangere makkerpar.

”Eleverne havde oplevet det som en lettelse, at de ikke selv behøvede at navigere i det sociale rum, når de skulle arbejde. Derfor inddelte vi dem igen i makkerpar, hvor rammen var sat: Her er vi faglige sammen,” fortæller Pia Thorbøll.

Ejerskab til læring
Formålet med projektet er også at sætte fokus på innovation – både didaktisk med nye måder at undervise på og ved at lade eleverne arbejde med reelle problemstillinger forankret i lokalområdet, fortæller Nina Kløcker Heinel.

”Det giver eleverne større ejerskab til deres læring og projekter, når der komme folk udefra skolen og vurderer dem med deres faglighed og ekspertise,” siger hun.

”Eleverne får derved også forskellig feedback. Vi lærere fokuserer nok mest på, at læringen ligger i processen, hvorimod de eksterne aktører især har fokus på produktet,” siger Tina Nyholm.

Fravær faldt
Det er endnu for tidligt at vurdere effekten af projektet, men lærerne mener alligevel, at de kan se positive tegn.

”Jeg synes, at jeg kan se den effekt, at alle er motiverede. Det har jeg ikke oplevet i samme grad før,” siger Pia Thorbøll.

Innovationskompetencerne har også sat sit præg, fortæller Tina Nyholm.

”På mig virker det som om, at eleverne er blevet bedre til at handle. De tænker i processer og løsninger,” siger Tina Nyholm, der mener, at projektet har resulteret i, at det anvendelsesorienterede er blevet mere synligt og har fået flere ben.

Fraværsprocenten er også faldet drastisk – især den skriftlige. Det mener lærerne, at blandt andet makkerparrene hjælper til med.

Anderledes indretning
For understøtte den innovative undervisning har lærerne også fået lov til at ændre på lokalerne.

”Vi har sørget for, at klasselokalerne er blevet mere fleksible. Der er mange små tavler og borde og stole med hjul, der let kan rykkes rundt, så undervisningen ikke er centreret om den store tavle og læreren,” siger hun og uddyber:

”Vi kan hurtigt lave plads til en leg, til at arbejde i andre grupper eller på andre måder, der aktiverer eleverne.”

Ikke featureuge
Indimellem kan det godt føles som en svær balancegang, fordi man gerne vil styrke det kernefaglige, samtidig med at man også forsøger at være innovativ, fortæller lærerne.

”Det har været vigtigt for os, at de innovative projekter ikke blev en slags featureuge uden sammenhæng med det faglige. Der skal meget gerne være et fordybelseselement, hvor eleverne reflekterer over, hvad de kan bruge det til,” siger Pia Thorbøll, der blandt andet har arrangeret et samarbejde i dansk og mediefag med Horserød Statsfængsel, hvor eleverne skulle lave film til forskellige målgrupper.

Samarbejde motiverer
Midt i balancegangen og frygten for, at eleverne ikke når det hele, har lærerne haft glæde af at mødes ofte.

”Det har været guld værd at mødes, hvor vi kunne komme af med frustrationer og få idéer til at komme videre,” siger Nina Kløcker Heinel.

Tina Nyholm er enig:

”Der har været plads til, at vi i lærerteamet hver har vores kæpheste og kan afprøve mange forskellige ting,” siger hun.

”Vi har arbejdet tættere sammen. Det har været meget motiverende både for elever og lærere at kunne følge med i, hvad de lavede i de andre fag. Jeg tror også, at eleverne oplever det som en oprigtig interesse for dem, og det giver en god følelse af sammenhæng” siger Pia Thorbøll. 

Elever bestemmer ikke
Projektet ligger op til at tænke alt forfra, men lærerne synes dog, at den nuværende hf grundlæggende er rigtig god.

”Det handler blot om at forfine og forbedre ordningen både i forhold til elevgruppen og til eksamens- og undervisningsformer,” siger Pia Thorbøll.

I studieordningen prioriteres det anvendelsesorienterede ikke så højt til eksamen. Hf-lærerne savner også muligheden for gruppeeksamen.  Og der skal være mere plads til at tage hensyn til elevgruppen, når man vælger undervisningsmetoder – så man kan arbejde på elevernes plan, siger de.

”At arbejde på elevernes plan betyder ikke, at eleverne bestemmer rammerne, men at vi tydeliggør, hvad vi forventer, og hvad de skal leve op til,” siger Pia Thorbøll.

”Vi føler jo, at vi endelig har fået lov til at arbejde med eleverne, hvor de er. Fra problembørn til blomsterbørn,” siger Nina Kløcker Heinel.

Gymnasieskolernes Lærerforening sætter fokus på hf på et medlemsseminar, hvor blandt andet lærerne fra Espergærde Gymnasium og HF kommer og fortæller om deres hf – tænkt forfra.
Se mere på Gymnasieskolernes Lærerforenings hjemmeside.