GL og rektorer er enige: Grundforløbet fungerer ikke

Gymnasiets grundforløb bør skrottes.

Opfordringen kommer fra Gymnasieskolernes Rektorforening og er adresseret til politikerne i Folketinget, der efter sommerferien skal se kritisk på blandt andet studieretninger og faglighed i gymnasiet.

Hvis det står til rektorerne, bør politikerne smide grundforløbet ud af gymnasiet.

”Forslaget skal ses i forbindelse med diskussionen om faglighed i gymnasiet. Vi mener, at fagligheden kan styrkes, hvis gymnasiet kan tone fagene endnu mere efter studieretningen, allerede når eleverne begynder,” siger formand for rektorerne, Anne Birgitte Rasmussen.

GL: Grundig evaluering
Formand for GL, Annette Nordstrøm Hansen er enig i, at ”grundforløbet ikke fungerer optimalt”, men melder dog knap så drastisk ud, som rektorerne gør:

”Vi bør styrke studieretningstankegangen endnu mere i gymnasiet, og derfor peger vi på en grundig evaluering af grundforløbet,” siger hun.

Grundforløbet har to formål. Det skal præsentere gymnasiale arbejdsmetoder og give grundlag for valg af studieretning.

Ifølge Annette Nordstrøm Hansen ser det dog ud til, at grundforløbet på de fleste skoler er uden betydning for valget af uddannelse og studieretning.

”GL ser det som en mulighed for at styrke studieretningsfagligheden, hvis den faglige toning er mere tydelig fra dag et,” siger hun.

Gymnasiet skal tone rent flag
Ifølge rektorforeningen vil fordelen ved at droppe grundforløbet blandt andet være, at gymnasiet kan lave et stærkere fagligt og socialt fællesskab i klassen, når der fra begyndelsen er en studieretning. Mange gymnasier toner allerede i dag grundforløbet efter den studieretning, eleverne på forhånd har ønsket sig. Men uden grundforløbet vil det være nemmere at tone rent flag.

Et eksempel er de C-niveau fag, som eleverne afslutter efter 1. g. Her kan lærerne ikke tone faget særligt meget efter en studieretning det første halve år, da det kan være, at nogle elever vælger at skifte studieretning og skal til eksamen i faget et halvt år efter.

Ministeren: Initiativer på vej
Undervisningsminister Christine Antorini (S) vil til efteråret komme med et udspil til ændringer på gymnasieområdet.

"Jeg forventer, at udspillet vil rumme initiativer i forhold til grundforløbet i de treårige gymnasiale uddannelser,” skriver ministeren i en mail til Altinget.

En række politiske ordførere på området har over for Altinget sagt, at de også vil se kritisk på grundforløbet.

Marie Krarup fra Dansk Folkeparti skiller sig dog ud ved at mene, at grundforløbet ikke skal afskaffes, men tværtimod skal vare et helt år. Hun mener, det er for tidligt for de unge at vælge studieretning direkte efter 9. klasse.

Ifølge formand for rektorforeningen, Anne Birgitte Rasmussen, vil den nye folkeskolereform dog betyde, at grundskolen og ungdomsuddannelserne kan arbejde bedre sammen om at hjælpe eleverne til at tage det rigtige valg efter 9. eller 10. klasse.

Eksamen skal også forandres
Gymnasieskolernes Rektorforening opfordrer også politikerne til at se kritisk på eksamensperioder og eksamensformer. Anne Birgitte Rasmussen mener, at eksamensperioden skal gøres kortere og i stedet erstattes af undervisning.  Det kan udjævne noget af arbejdspresset over skoleåret, argumenterer hun.

Samtidig ønsker hun, at flere traditionelle eksamener på C-niveau erstattes af såkaldte formative eksamener og portfolioeksamen – det betyder med andre ord, at eleven bedømmes for sine præstationer i løbet af skoleåret og ikke ved det grønne klæde.

GL mener også, at eksamen og eksamensformerne bør evalueres.

”Den nuværende vifte af eksamensformer skal være bredere, så flere af studentens kompetencer udfordres,” siger Anette Nordstrøm.

Hun mener, der bør laves yderligere forsøg med for eksempel projekt- og gruppe-eksamen. GL er også meget åben over for at drøfte, hvordan man får styrket den formative evaluering.