Forsker og gymnasielærer: Lektier skal laves i skolen

Stort set alle traditionelle lektier skal afskaffes. I stedet skal lektierne integreres i undervisningen. Det mener gymnasielærer og lektieforsker Flemming B. Olsen.

Flemming B. Olsen, som har en ph.d. i lektiers betydning i gymnasiet og er ekstern lektor på Syddansk Universitet (SDU), har netop stået i spidsen for et forsøg med ni klasser på fem vuc-centre i Region Midtjylland. Klasserne fik ikke lektier for i dansk, engelsk og matematik, mens eleverne i en række andre kontrolklasser skulle lave lektier hjemme.

Resultatet blev, at eleverne i de lektiefrie klasser fik en til to højere karakterer i dansk og engelsk, mens resultatet i matematik var mindre tydeligt. Det skal understreges, at det var klasser under Almen Voksen Uddannelse, som svarer til 9. – 10. klasse.

Alligevel mener Flemming B. Olsen, at ungdomsuddannelserne kan lære af erfaringerne fra forsøget.

”Når eleverne skal sidde derhjemme og læse lektier, som dagen efter bliver gennemgået i klassen, bliver læreren en kontrollør. Eleverne mister deres engagement, fordi det, de har læst, bliver gentaget, i stedet for at deres nye viden bliver brugt aktivt,” siger Flemming B. Olsen, som til daglig underviser på Tornbjerg Gymnasium. Her har han også eksperimenteret med klasser uden lektier.

Lektier læses sammen
Det kan næsten lyde for godt til at være sandt, når eleverne kan slippe for lektier og så samtidig opnå bedre karakterer. Flemming B. Olsen forklarer dog, at eleverne ikke slipper for at læse lektier, men de gør det i skolen. Forskellen er så, at når de har læst en tekst, skal de med det samme aktivt forholde sig til den og bruge den nye viden, som hjernen netop har suget til sig.

Arbejdsprocessen kan for eksempel være, at alle elever sidder 15 til 20 minutter og læser i klassen, mens der er fuldstændig ro.

”Det kræver faste rammer og lidt tilvænning, men eleverne bliver hurtigt gode til det,” siger Flemming B. Olsen.

Når eleverne har læst skal de bruge deres nye viden til at løse en opgave sammen – de kan for eksempel analysere en ny tekst, som de til sidst fremlægger for klassen. I mellemtiden er læreren en form for coach, som støtter de enkelte elever i deres læring.

”Jeg behøver ikke som lærer at kontrollere, om de har læst lektier, men kan i stedet vurdere deres kompetencer i det arbejde, de laver i gruppen,” siger Flemming B. Olsen.

Gruppearbejdet bliver effektivt
Ifølge Flemming B. Olsen viser erfaringerne, at eleverne bliver mere engagerede i undervisningen og i gruppearbejdet, når alle har læst, lige inden arbejdet går i gang.

”Eleverne føler sig mere ansvarlige over for klasserummet og for fællesskabet,” siger Flemming B. Olsen.

Det kan stå i kontrast til de timer, hvor en stor gruppe elever ikke har læst dagens lektier. Så sidder der en gruppe, som ikke kan deltage i undervisningen, og i bedste fald kun kan yde et svagt bidrag til gruppearbejdet.

”Når alle læser sammen, sker der en samtidighed i undervisningen. Eleverne kan få hjælp med det samme, hvis de går i stå, og der opstår et krav om, at eleverne med det samme skal anvende det læste. Dermed går eleverne fra at være tilbagelænede til at være engagerede,” siger Flemming B. Olsen.

Virker det for alle?
Spørgsmålet kan være, om forsøgene på vuc-centrene blev en succes, fordi eleverne i forvejen ikke læste lektier? Med andre ord er det ikke naturligt, at resultaterne er gode, fordi eleverne er tvunget til at læse deres tekster i skolen? Ville resultaterne være så gode i en klasse med en masse 12-talspiger, som altid møder velforberedte op?

Flemming B. Olsen erkender, at man ikke videnskabeligt kan overføre forsøgene til alle andre ungdomsuddannelser.

Han siger dog:

”Arbejdsmetoden vil være gavnlig for alle. Det handler ikke om at arbejde på denne måde, fordi eleverne ikke laver lektier. Didaktisk er det en anderledes måde at tænke på, hvor man skærer den kedelige tavleundervisning væk, og det har alle gavn af,” siger han.  

Niels Egelund: Ud med gammeldags lektier
Professor på Center for Uddannelse og Pædagogik under Aarhus Universitet, Niels Egelund er positiv over for en arbejdsmetode, hvor læsningen integreres i undervisningen.

”Den gammeldags metode, med at eleverne får lektier for, og at læreren overhører lektien, bør ikke have sin gang på jorden. Det er spild af tid at sidde og høre, de andre elever svare på spørgsmål om dagens lektie, i stedet for at få diskussionen op på et højere niveau,” siger han.

Han mener, det kan være ganske fornuftigt, at alle i klassen sidder og læser sammen og derefter straks går i gang med at bruge den nye viden. Alene af den grund at man så undgår de elever, som ikke laver lektier.

Han er dog skeptisk over for totalt lektiefrie gymnasier. Blandt andet fordi eleverne skal forberedes til en videregående uddannelse, hvor de ikke undgår hjemmeopgaver.

”Det er svært at forestille sig en ungdomsuddannelse uden større skriftlige opgaver og længere tekster, eleverne skal læse hjemme,” siger Niels Egelund.

Lektier skal bruges intelligent
Flemming B. Olsen ønsker heller ikke, at alt hjemmearbejde skal elimineres. Eleverne skal efter hans opfattelse stadig lave store skriftlige opgaver uden for skolen – for eksempel AT. Og når eleverne skal læse en roman i dansk, er det også mere praktisk, at de gør det hjemme.

”Lektier skal først og fremmest bruges mere intelligent,” siger han.