Chimpanser lærer gymnasieelever om evolution

Væggene er tapetseret med jungletapet. Der er terrarier med slanger og edderkopper på reolerne og skind og udstoppede dyr på bordene. 2.d fra Nordfyns Gymnasium har bioteknologi. De har byttet det traditionelle klasseværelse ud med Odense Zoo, hvor de i dag skal lære om evolution – fra abe til menneske.

Klassens bioteknologilærer, Peter Windfeldt, har sat sig bagerst i lokalet. Han har været med til at udvikle projektet i samarbejde med Odense Zoo, men i dag har han overladt undervisningen til Lars Nielsen, der er formidler i den zoologiske have. ”Nu skal I skabe et billede i jeres hoved, hvor I skal langt tilbage i jeres slægt. Vi skal 250.000 slægtled tilbage til den fælles stamfader, vi har med chimpansen i Afrika,” siger Lars Nielsen til klassen og fortsætter:

”I skal ud at observere chimpanserne. Det kan være, der sker en hel masse, eller også sker der ikke ret meget.”

2.d har allerede lært om evolution og dna i lokale 33 på Nordfyns Gymnasium. I dag skal de ud i virkeligheden og se, hvordan evolutionen har spillet ind på den menneskelige udvikling. Klassen skal løse opgaver om evolution og senere observere chimpanser for at forstå deres slægtskab med dyret.

Kronologiske kranier
12 billeder af kranier. Det er materialet til den første opgave. Kranierne skal ligge i kronologisk rækkefølge på bordet. De udstoppede dyr må tage til takke med at blive placeret på gulvet for at skabe plads til opgaven.

Lars Nielsen fortæller, at det er en svær opgave, men eleverne griber hurtigt udfordringen og diskuterer, hvilket kranium der er ældst.

De får nogle inspirationsord: store kæber, øjenbrynsbuer og nakkehuller. De skal hjælpe dem med at finde den rigtige rækkefølge.

”Der bliver rykket på billederne. Det er dejligt at se, at I deler viden med hinanden og reflekterer over opgaven,” siger Lars Nielsen.

Camilla Lauesen fra 2.d prøver at finde den rigtige rækkefølge.

”Det er spændende at arbejde med evolution. Det er vildt, at man kan gå fra små bakterier, der udvikler sig, til dyr og mennesker. Det bliver også sjovt selv at se, hvordan aberne opfører sig,” siger hun.

Peter Windfeldt bemærker, at grupperne konkurrerer om at løse opgaven bedst. Alle er aktive – også dem, der normalt er mere stille.

Chimpansernes kendetegn
Eleverne skal lære Odense Zoo’s chimpanser at kende. Lars Nielsen viser billeder af aberne og fortæller om deres forskellige kendetegn. Svabba er alfahan og den største i gruppen, Amanda kan kendes på sin lyse snudeparti, mens Nikoline er skaldet i tindingerne.

Eleverne får billeder af chimpanserne og et ark, hvorpå de skal notere deres observationer. Hvert andet minut skal de scanne anlægget og notere, hvad chimpanserne laver.

Ved anlægget udpeger Lars Nielsen chimpanserne. Eleverne får lige et minut til at genkende dem. Peter Windfeldt opfordrer dem til at gå rundt og sige navnene til hinanden og husker dem på at bruge deres mobil til at optage små filmsekvenser med aberne.

Sociale interaktioner
Porten bliver åbnet, og straks er chimpanseungen Knaus ude efterfulgt af to hunaber. Eleverne kigger spændt og holder øje med aberne. Men resten af aberne gider ikke gå ud. Dyrepasseren slår opgivende armene ud til siden.

”Den er helt gal i dag. Sådan er det at have med levende dyr at gøre,” siger Lars Nielsen.

Det er svært for eleverne at lære noget af abernes adfærd, når de ikke kommer ud i anlægget. I stedet bliver de klogere på den interne dynamik i abeflokken.

For det er alfahunnen Beatrix, der har påvirket abeflokken til at blive inde. Hun tester sin magt, og dyrepasserne har ofte svært ved at få hende ud – ligesom i dag. Franka kan godt lide at have samling på flokken, så når Beatrix bliver indenfor, gør hun det også. Franka er mor til Nikoline, og hun vil ikke ud, fordi hun vil have sin mor med. Svabba vil heller ikke ud, for Franka er i brunst, så hun er mere interessant end de poser med foder, som dyrepasseren har hængt i tovene udenfor.

Peter Windfeldt havde forventet, at der ville ske en hel masse ved chimpanseanlægget. Men han mener ikke, at observationerne er spildte.

”I starten tænkte jeg, at det var irriterende, at aberne ikke kom ud. Men efter jeg hørte forklaringen, var det fint, for så lærte eleverne om sociale interaktioner i stedet. Det er et spil, der er bundet sammen på kryds og tværs, og det kender de også fra deres eget liv,” lyder det frabioteknologilæreren.

Ikke bare underholdning
Det er kun tre af aberne, der er ude, men eleverne er alligevel godt underholdt. Specielt er to drenge meget begejstrede for abeungen Knaus. De filmer ham med deres mobiltelefoner. Frederik Holger Qvist er den ene af drengene, der holder øje med ungen.

”Jeg og Knaus havde kontakt. Han teede sig, og jeg fik ham til at banke sig på brystet. Jeg valgte at observere ham, efter at jeg så ham svinge sig ind mod ruden i anlægget, for det så sjovt ud,” siger Frederik Holger Qvist.

Peter Windfeldt ser et klip fra drengenes optagelser og roser dem. Det skal bruges i den næste bioteknologitime.

”Det er ikke bare underholdning at være her. De er nødt til at forholde sig til dyret og koble det sammen med teori. Ud fra oplæg og observationer skal klassen lave posters og arbejde med filmklip, som de skal redigere og speake til,” forklarer Peter Windfeldt, der er sikker på, at elevere har lært noget andet end i en normal time hjemme på skolen.

”Det giver dem noget andet, at de kan komme ud i virkeligheden og genkende det, der står i lærebøgerne,” siger han.

Læs mere om projektet på gymnasieskolen.dk: Gymnasielærer udvikler projekt med Odense Zoo.