Folketingets største parti Venstre forsøger nu at bygge bro mellem parterne i det politiske slagsmål om fremtidens adgangskrav til gymnasierne.
Venstres undervisningsordfører, Peter Juel Jensen, slår over for gymnasieskolen.dk fast, at et karakterkrav ikke bør stå alene.
”Målsætningen må være, at ingen elever skal begynde på en uddannelse, som de ikke har forudsætningen for at gennemføre, og som de ikke er motiveret for. Karakterkravet skal ikke stå alene, men kan kombineres med optagelsesprøver og optagelsessamtaler,” siger han.
Peter Juel Jensen har i debatten om karakterkrav til gymnasiet med vilje ikke nævnt tal. Det har andre politikere til gengæld. Dansk Folkepartis undervisningsordfører Axel Arentsen foreslog i går i Berlingske, at adgangskravet til gymnasierne bliver et karaktergennemsnit på mindst 7.
Op af skyttegraven
Peter Juel Jensen mener dog, at talkrigen om karakterkrav til gymnasierne mellem de politiske partier skader mulighederne for at opnå et godt forlig, som alle kan være tilfredse med.
”Jeg tror ikke, vi får den bedste løsning, hvis vi graver os ned i en skyttegrav,” siger Peter Juel Jensen.
Det er dog også af hensyn til de unges uddannelsesmuligheder, at han ikke vil råbe diverse karakterkrav ud i debatten.
Han mener, at nogle af de unge på hf-uddannelserne er gode eksempler på, at karakterkrav ikke kan stå alene.
”Hf spiller en stor rolle for de unge, som ikke har valgt at gå den lige vej, og dem skal der også være en mulighed for,” siger Peter Juel Jensen.
Skæv vej til uddannelse
Han besøgte forleden et hf, hvor han blandt andet talte med en ung mand, som efter folkeskolen var blevet konstabel i forsvaret, men som nu var gået i gang med en gymnasial uddannelse. Han talte også med en pige, som havde haft anoreksi i folkeskolen og var kommet skævt ind på livet.
Peter Juel Jensen peger på, at et karakterkrav fra folkeskolen ikke giver mening som det eneste kriterium for, om de to unge skal optages på hf.
”Uddannelse handler ikke om at lukke nogle ude, men at få alle med. Det er vores bundne opgave som politikere,” siger han.
Han henviser også til erhvervsuddannelsesreformen, hvor der er blevet indført et karakterkrav på 2 i dansk og matematik for at blive optaget, men hvor der er mulighed for optagelsesprøve og samtaler for elever, som ikke lever op til kravene.
God løsning
Hf er den type uddannelse, som optager forholdsvist flest unge med dårlige karakterer fra folkeskolen. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at 26 procent af eleverne på hf ikke havde mindst 4 i dansk og matematik fra folkeskolen. Til sammenligning er det kun otte procent af eleverne på stx, som ikke lever op til det krav.
Selv om Peter Juel Jensen mener, at et karakterkrav ikke kan stå alene, synes han dog, at der skal indføres et karakterkrav for at komme i gymnasiet.
”Vi har lavet en god erhvervsuddannelsesreform, og jeg er sikker på, at vi kan sætte os ned og tage en åben og fri diskussion om målene og så finde en god løsning,” siger Peter Juel Jensen.
Partierne i gymnasieforligskredsen (alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten og Liberal Alliance) skal forhandle om adgangskrav til gymnasierne. Med erhvervsuddannelsesreformen blev der indført karakterkrav på 2 i matematik og dansk fra folkeskolen for eksempel for at blive tømrer.
Regeringen ønsker at lave et lignende karakterkrav for at komme i gymnasiet, mens de borgerlige partier mener, at karakterkravet skal være højere.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode