Elever skal have hjælp til faglig læsning

Mange elever har svært ved at læse fagtekster. Den erfaring har fysik- og matematiklærer Sarah Hjorth fra Køge HTX også gjort sig. Elevernes udfordringer består blandt andet i at forstå, at en matematisk tekst ikke kan læses som prosa.

”Eleverne får simpelthen aldrig åbnet den naturfaglige tekst, for de ved ikke, hvordan de skal låse den op,” fortæller Sarah Hjorth.

Hjælp elever med faglig læsning
Derfor satte Sarah Hjorth sig sammen med to kolleger for at finde nogle metoder til at hjælpe eleverne med de naturfaglige fagtekster. De fik hjælp af konsulent i faglig læsning Ruth Mulvad fra Nationalt Videncenter for Læsning – Professionshøjskolerne. 

Ruth Mulvad genkender tendensen med, at elever kan have svært ved at kombinere tekst, grafer og billeder – det kaldes i fagsprog at læse multimodale tekster.

Det er hendes erfaring, at de dygtigste læseres øjnene vil hoppe rundt i teksten på kryds og tværs i grafer, tekst og illustration og forstå sammenhængen. Men mange elever vil kun læse teksten og springe over grafer og illustrationer. Derved går de glip af meget af indholdet.
”Én ting er at læse de enkelte grafer, billeder og tekster. Men det er noget helt andet at kombinere dem. Man kan jo ikke bare lægge dem sammen. Eleverne skal kunne kombinere de forskellige tekstelementer og få en helt ny betydning ud af det. Det er vi nødt til at hjælpe dem meget aktivt med,” siger Ruth Mulvad.

Betydningen ligger i tekstopbygningen
Man kan gribe faglig læsning an på forskellige måde. På Nationalt Videncenter for Læsning arbejder de blandt andet med den sprogbaserede måde. Her har de meget fokus på sproget i faglig læsning.

De anbefaler, at lærere hurtigt får synliggjort over for eleverne, hvilket sprog de skal læse. For det er et helt andet sprog, eleverne skal lære, når de læser naturfaglige tekster, pointerer Ruth Mulvad.

De faglige tekster ligger langt fra hverdagssproget og er ikke bygget op som de tekster, eleverne er vant til. Den klassiske prosas tekstopbygning og kronologi ligger på elevernes rygrad.
"I de naturfaglige tekster er der nogle andre faglige systematikker, som ligger til grund for tekstopbygningen. Men det er sjældent gjort synligt i lærebøgerne, hvordan teksten er bygget op. Det er noget, som eleverne skal ind og have fat i," forklarer Ruth Mulvad og fortsætter:
"Tekstopbygningen er ikke bare noget, som man pakker indhold ind i. Tekstopbygningen er en del af betydningsdannelsen."

Hvis eleverne skal gebærde sig mere hjemmevant i den faglige litteratur, er det også vigtigt, at de selv får fagsproget i munden, fortæller Ruth Mulvad. Hun foreslår, at lærerne laver undervisningen mere dialogisk. Det vil sige, at eleverne får brugt og udvidet deres faglige sprog.

Tal fagsproget og forstå bedre
På Køge HTX undrede lærerne sig over, at eleverne ikke helt fik fat i et emne om trekanter. På trods af at emnet var tærsket igennem på alle mulige måder. Lærerne filmede undervisningen med eleverne og viste filmen til Ruth Mulvad. I fælleskab fandt hun og lærerne ud af, at problemet var, at eleverne fortsatte med at tale i deres hverdagssprog om trekanterne.
"Da sproget ikke bare er indpakning, men en del af tænkningen, får eleverne slet ikke fat i den faglige tænkning. Først når de bliver tvunget til at få fagsproget i munden, åbner de op for den faglige tænkning også," fortæller Ruth Mulvad.

Gør teorien konkret
På Ruth Mulvads anbefaling prøvede de naturfaglige lærere på Køge HTX at indlede et nyt emne ved at lægge et lille eksperiment i. Det kunne være at give eleverne en forholdsvis enkelt øvelse, så det teoretiske blev konkret.
"Det vigtigste er at give eleverne en aha-oplevelser. For så er der hul ignnem til dem," siger Sarah Hjorth.

Eleverne kan eksperimentere med forskellige ting og sager samtidig med, at de lærer nogle få fagudtryk i et sprog, som de forstår – altså tæt på deres hverdagssprog, fortæller Ruth Mulvad.
"Lige så stille bygger læreren det videre i lidt sværere sprog, sådan at eleverne hele tiden får en ny kundskab ind med en ny aktivitet," fortæller Ruth Mulvad.

For eksempel kan eleverne fortælle om et forsøg, som de har lavet. Til sidst kan eleverne skrive en faglig tekst om emnet. På den måde bliver eleverne tvunget til at udvide deres sprog. Lærerne tilrettelægger nogle aktiviteter, som gør, at eleverne tror, at de lige så langsomt selv finder frem til det.

Spørg om det, eleverne ved
"Læreren må aldrig spørge eleverne om noget, som de ikke ved. Man skal sørge for, at de hele tiden opdager lidt – det tager de med ind i en ny aktivitet og opdager lidt mere," fortæller Ruth Mulvad.
Den form for læring kalder man for stilladsering. Ruth Mulvad sammenligner det med, hvis man bygger et stillads til et hus. Til sidst skal huset kunne stå selv. Man kan sige, at læreren skal hjælpe eleverne med at kravle stille og roligt op på stilladset. Det hjælper ikke eleverne bare hurtigt at give dem en stige til husets top.
"Meget af det handler naturligvis om, at eleverne får tillid til at lære det. Det gør de ved at blive sat i en rolle som vidende bidragyder. De skal ikke være testpersoner, der testes i det, de ikke kan. Men de får redskaber til at kunne det næste og det næste og næste. Og så blver de så glade, aktive og dygtige," siger Ruth Mulvad.

På tværs af læreres tankegang
Læseforskeren har oplevet, at metoden med at lade være med at spørge eleverne om noget, de ikke ved, går på tværs af mange læreres tankegang. Lærerne stejler, fordi de mener, at det er det samme som at servere svarene for eleverne.
"Lærerne skal ikke servere svarene. De skal lave rammer for, at eleverne kan transformere den viden, de får, til ny viden og videre til ny viden og videre igen," forklarer Ruth Mulvad.

Læs om hvordan Sarah Hjorth begyndte at læse højt i fysik og hendes andre erfaringer med at forbedre elevernes faglige læsning og sprog i det nyeste nummer af Gymnasieskolen.