Klima og naturkatastrofer på skemaet

På syv af landets gymnasier er der kommet et helt nyt fag på skemaet. Her har de første elever netop taget hul på en studieretning med geovidenskab.

I Ministeriet for Børn og Undervisning, der har søsat forsøget med det nye fag, er fagkonsulent Lars Andersen godt tilfreds med antallet af skoler, som er gået i gang.

”Vi havde regnet med en håndfuld skoler, så at syv nu er i gang, er vi meget tilfredse med. Det tager altid lidt tid at løbe nye fag i gang,” siger Lars Andersen, der håber, at omkring 20 gymnasier vil komme i gang i løbet af de tre år, forsøget kører.

Målet med geovidenskab er at få flere elever til at vælge en naturvidenskabelig studieretning. Det nye fag er en blanding af fysik og naturgeografi. Det handler om de geologiske og fysiske fænomener på jorden. Eleverne kommer blandt andet til at beskæftige sig med klima, energi, miljø, jordens ressourcer og naturkatastrofer.

”I fysik kigger man ud i himmelrummet, i naturgeografi kigger man ind i jorden. I geovidenskab gør man begge dele,” forklarer Lars Andersen.  

Regn og forstå
Geovidenskab på A-niveau må kun udbydes som en del af en studieretning, der også indeholder matematik A og kemi B.

De tre fag giver adgang til de samme uddannelser som matematik A, fysik B og kemi B. Dermed får eleverne med den nye studieretning adgang til de fleste videregående uddannelser inden for naturvidenskab, teknik og sundhed.

Desuden giver geovidenskab A også adgang til en række korte og mellemlange videregående uddannelser, hvor der kræves naturgeografi eller fysik på C- eller B-niveau.

Lars Andersen mener, der er brug for det nye fag. Ikke mindst fordi nye udfordringer gør, at industri og forskningsinstitutioner efterspørger færdigheder indenfor klima, energi og miljø.

”Der er brug for nogle, der både kan regne og forstå verdens kompleksitet. I geovidenskab skal man kunne perspektivere naturforholdene til samfundet,” siger han.

Ud i felten
Ifølge forsøgslæreplanen skal observationer og eksperimenter i samspil med teorier og modeller føre til "udvikling af en naturfaglig indsigt, der bidrager til en forståelse af menneskets livsvilkår, ressourceudnyttelse og påvirkning af naturen, og som samtidig peger frem mod muligheder for en bæredygtig udvikling”.

Desuden er det et krav, at eleverne skal på feltarbejde. Fem gange i løbet af studieretningen skal de ud til for eksempel et vandløb, en kyststrækning eller en bestemt landskabsform.

”Ved at gentage iagttagelser og målinger vil eleverne lære at se dynamikken i landskabet,” siger Lars Andersen.

For at undervise i geovidenskab i gymnasiet skal man have undervisningskompetence i både naturgeografi og fysik. Så oftest vil det være to lærere, der underviser i faget, forklarer han. 

Aktuelle problemer
På Silkeborg Gymnasium har 15 elever netop taget hul på en studieretning med geovidenskab. Deres lærer Philip Jakobsen er begejstret for det nye fag.

”Meningen med faget er at ramme nogle elever, der er interesserede i naturvidenskab, men som ikke føler, at de er helt nørdede nok til en studieretning med fysik, kemi og matematik – og det er lykkedes,” siger Philip Jakobsen.

Han mener, at det nye fag også har mulighed for at tiltrække elever, som ellers ville have valgt en samfundsfaglig studieretning.

”Det, der er rigtig godt ved faget, er, at vi arbejder med aktuelle og helt centrale problemstillinger i forhold til den verden, vi lever i. Arbejder vi for eksempel med naturkatastrofer, ser vi både på, hvorfor de opstår, hvordan man kan forebygge dem og hvad konsekvenserne er afhængig af, hvor i verden, man befinder sig,” fortæller Philip Jakobsen, der glæder sig over det engagement, eleverne går til faget med.

”De synes, det er fedt, at vi både arbejder praktisk ude i felten og i laboratorierne,” siger han.