Drenge og piger er stort set ens

Drenge og piger er overordnet set enige om, hvad god undervisning er.

Det viser et nyt forskningsprojekt om køn og læring på ungdomsuddannelserne, som Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet og foreningen Forum100 % offentliggør i dag.

”Både drenge og piger synes, de lærer bedst, når der er en god stemning i klassen, undervisningen er afvekslende, og der bruges eksempler fra virkeligheden,” siger Camilla Hutters, lektor på Center for Ungdomsforskning og leder af projektet.

Tidligere kønsforskning har ellers argumenteret for, at drenge og piger har forskellige præferencer, når det kommer til læring. Men ifølge Camilla Hutters viser det nye forskningsprojekt kun en tydelig forskel mellem piger og drenge, når det handler om it.

”Markant flere drenge end piger mener, at de lærer bedst, når de bruger en computer,” siger hun.

Projektet omfatter 20 ungdomsuddannelser – både gymnasier, erhvervsuddannelser og en enkelt produktionsskole – og bygger blandt andet på spørgeskemabesvarelser fra mere end 3.500 førsteårselever, elevinterviews og observationer ude i klasselokalerne.

Flere piger bliver studenter
Baggrunden for projektet er, at drengene sakker bagud i uddannelsessystemet.

Står det til regeringen, skal 95 procent af en ungdomsårgang gennemføre en ungdomsuddannelse, inden vi når 2015. De nyeste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at pigerne med dansk baggrund er i mål. Til gengæld er det kun 90 procent af drengene fra årgang 2011, der kan se frem til et eksamensbevis.

Kigger man udelukkende på de gymnasiale uddannelser, er det også her pigerne, der spurter fra drengene. Flere piger end drenge bliver studenter – og med et bedre eksamensbevis. I 2012 var drengenes eksamensgennemsnit på 6,8 i det almene gymnasium, mens pigerne i gennemsnit fik 7,2. Desuden er der en større andel af drenge end piger, der falder fra undervejs i gymnasiet.

Også på de videregående uddannelser er drengene klemt. 37 procent af drengene er ikke i gang med en videregående uddannelse tre år efter, at de har fået studenterhuen på. For pigerne gælder det kun for 29 procent.

Ikke nemt
Skal billedet vendes, er det altså drengene, ungdomsuddannelserne skal have bedre fat i. Flere gymnasier er da også i de sidste år forsøgt at tilrettelægge dele af undervisningen, så den i højere grad fanger drengenes interesse og motiverer dem. Men det er ifølge Camilla Hutters ikke nogen nem øvelse.

”Hvor for eksempel konkurrencer og udfordringer typisk kan virke stimulerende på mange drenge, gør det omvendt pigerne usikre. Derfor er løsningen ikke innovationskonkurrencer fra 9 til 17,” siger hun.   

Mere it er heller ikke løsningen på alt. Selvom undersøgelsen viser, at mange drenge kan lide at bruge en computer, og at it kan være med til at skabe variation i undervisningen,  

”På den ene side kan vi se, at drengene har nogle særlige it-kompetencer, som de kan bruge produktivt i undervisningen. På den anden side er drengene også mere tilbøjelige til at spille spil, gå på Facebook og dermed bruge it til at koble sig ud af undervisningen,” siger Camilla Hutters og tilføjer:

”Så mere it kræver, at lærerne grundigt overvejer, hvornår og hvordan de vil bruge det i undervisningen.”

Mere variation
Ifølge ungdomsforskeren er nøgleordet variation. Lærerne skal veksle meget mere mellem forskellige undervisningsformer, mener hun.

I undersøgelsen beskriver 4 ud af 10 elever den undervisning, de møder, som ”ensformig”. Undersøgelsen viser, at lærerstyret klasseundervisning er klart den mest udbredte undervisningsform, og at det kun er en mindre del af eleverne, som deltager aktivt i dens slags undervisning.

”Det største problem i uddannelsessystemet lige nu er ikke, at der er et par procent færre drenge end piger, der ikke får en uddannelse. Det er et meget større problem for gymnasiet, at så mange elever – både piger og drenge – synes, at undervisningen er ensformig og ikke deltager,” siger Camilla Hutters og fortsætter:

”Gymnasierne skal være opmærksomme på de forskelle, der trods alt er mellem piger og drenge, men vi skal passe på, at vi ikke gør forskellene mellem kønnene større, end de er.”

Hun understreger, at undervisning, der er koblet til virkeligheden, og hvor eleverne kan få hands-on og være aktive er stimulerende for både drenge og piger.

”Det er tydeligt, at der for tiden eksperimenteres med mange pædagogiske metoder i gymnasiet. Men når det gælder om at sætte fagene i spil i forhold til konkrete problemstillinger, omverdenen og virksomheder er der stadig rigtig langt,” siger Camilla Hutters.