Niveaudeling styrker både svage og stærke elever

Færre elever dumper, og flere får høje karakterer.

Det er erfaringerne fra den første hf-årgang på Haderslev Katedralskole, der har været delt op i flere fag – de stærke på et hold og de svage på et andet hold.

Initiativet opstod, fordi lærerne oplevede en stor forskel på elevernes faglige forudsætninger. Det gjorde det svært at undervise en hel klasse på samme måde. Derfor valgte man at screene eleverne og placere dem på forskellige hold i dansk, engelsk og matematik. I resten af fagene foregår undervisningen på den sædvanlige måde.

”Det er for tidligt at lave en endelig konklusion, når vi indtil nu kun har haft to klasser til eksamen. Men der tegner sig et tydeligt billede af, at der er færre elever, der dumper og flere, som får de helt høje karakterer,” siger Rune Schmidt Eskildsen, der underviser hf-eleverne på Haderslev Katedralskoles i dansk.

Eksempelvis var der ingen, der dumpede til eksamen i mundtlig dansk i juni 2012. Inden niveaudelingen lå dumpeprocenten på omkring 9. I matematik dumpede 11 procent til eksamen i juni. Her har tallet tidligere ligget på omkring 20 procent eller mere.      

Svært at tilgodese alle
Sagt med andre ord: Det er de svageste og stærkeste elever, der har flyttet sig mest. Og det var netop det, skolen håbede at opnå med forsøget.    

”Det er svært at finde et niveau og en undervisningsform, der tilgodeser alle. Som lærer skyder man derfor ofte efter midtergruppen. Nu er det blevet nemmere at tage hånd om de svage elever og give ekstra udfordringer til de stærke elever,” siger Rune Schmidt Eskildsen og tilføjer:

”Vi tror på, at det er en tæt lærerkontakt, der er afgørende for elevernes læring."

I både dansk, engelsk og matematik har holdet med de svageste elever fået koblet en ekstra lærer på og fået tildelt et ekstra lokale. Skolen har regnet ud, at dobbeltlærerordningen i de tre fag koster cirka 160.000 kroner for to klasser over et toårigt hf-forløb. Men de penge er tjent ind, hvis skolen blot får to elever ekstra til at gennemføre uddannelsen. 

”Alle skoler kan gøre det. Det handler om at træffe beslutningen,” siger Rune Schmidt Eskildsen, der understreger, at alle elever bliver målt på lige fod til eksamen.

Tilfredse lærere
Niveaudelingen på Haderslev Katedralskole blev sat i gang i august 2010, så ordningen kører nu på tredje år.

Både lærere og ledelse glæder sig naturligvis over, at opdelingen ser ud til at have en positiv effekt på karakterniveauet, men ifølge Rune Schmidt Eskildsen har det primære formål været at skabe en bedre trivsel blandt hf-eleverne. Også det ser ud til at være lykkedes. I hvert fald svarer hele 48 ud af de nuværende 51 hf-elever i den seneste evaluering, som skolen har lavet, at de har det ”o.k.” eller ”helt i top” på de delte hold.      

Initiativet har også skabt en større tilfredshed i lærerkollegiet. Nu er timerne i hf-klasserne ikke længere en sur tjans, men derimod en opgave mange lærere gerne påtager sig.   

”Det handler i høj grad om, at problemerne er blevet italesat, og at der er en ledelse og en gruppe af lærere, der har ønsket at gøre noget ved det. Når man som lærer føler sig hørt og får tildelt ekstra ressourcer, så skaber det en større arbejdsglæde,” siger Rune Schmidt Eskildsen, der påpeger, at idéen er kommet fra lærerne, men at ledelsen lige fra starten har bakket op om initiativet.

Naturlig konsekvens
Det er ikke kun på Haderslev Katedralskole, at eleverne bliver opdelt i visse fag. Det samme gør man blandt andet på Ørestad Gymnasium, Falkonergårdens Gymnasium og HF og Frederiksborg Gymnasium og HF.

Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, ser ingen problemer i, at gymnasier niveaudeler eleverne. Det er en naturlig konsekvens af, at stadig flere unge går i gymnasiet, siger han.  

”Hvis lærerne mener, at det er det, der skal til for, at eleverne lærer mest, så er det sådan, man skal gøre. Det er lærerne, der er bedst til at vurdere, hvad der virker,” siger Jens Boe Nielsen.

Ifølge rektorernes formand har gymnasierne i årevis forsøgt at lave undervisningsdifferentiering, men det er nærmest umuligt at gøre i en hel klasse. Han tror derfor, at niveaudeling vil brede sig til flere skoler.  

”Når man både har meget svage og meget dygtige elever, så er det typisk dem i midten, man rammer. Vi skal blive endnu bedre til at udfordre den enkelte elev,” siger han.