Studieteknik og læsekursus støtter gymnasiefremmede

Hvordan kan vi hjælpe de gymnasiefremmede til at få bedre studieteknikker og studiekompetencer?
Det spørgsmål stillede lærere og ledere sig på Vordingborg Gymnasium og HF.En målrettet satsning på studieteknik og læsekurser var vores svar, fortalte vicerektor Mette Abildgaard sine kolleger fra andre gymnasiale uddannelser.

Anledningen var en slutkonference for at evaluere udviklingsprojekter, der skal øge gymnasiefremmedes faglige udbytte. Initiativet er sat i gang af Ministeriet for Børn og Uddannelse.

Bedre studieteknik
Vordingborg Gymnasium og HF har også tidligere haft forløb i studieteknik. Men det stod studievejlederne mest for.
"Det lå lidt i luften, at faglærerne også skulle arbejde med studieteknik. Men det var lidt uvist, hvor meget lærerne fik arbejdet med det," sagde Mette Abildgaard.
Skolens elevinterview viste, at eleverne mente, at skolen kunne forbedre studieteknikforløbet.

Faglærerne skal med
Studievejlederne og læsevejlederne satte sig sammen for at udarbejde et fælles materiale – en slags manuel.
På Vordingborg Gymnasium og HF har hver klasse en teamleder. Det blev teamledernes rolle at være den koordinerende i forhold til studieteknikforløbet. Første år kom studieteknikken dog også til at hænge for meget på teamlederne.
"Vi blev enige om at få faglærerne mere med. For det er så vigtigt, at faglærerne får trukket studieteknik ud i deres fag," påpegede Mette Abildgaard.

Studieteknik er alles ansvar
Inden sommerferien sætter teamene sig sammen for at planlægge, hvordan studieteknikken bliver lagt ind i klassens skema. Teamets lærere bliver enige om, hvem der tager sig af hvad.
Forløbet kører over seks uger. Eleverne kommer igennem emnerne: klasserumskultur, arbejdsformer, at være aktiv i timerne, planlægning af den daglige forberedelse, at tage noter og forberedelsesnoter.

At få alle lærere med
Efter 1.g blev eleverne spurgt, om de kunne bruge studieteknikken til eksamen og større opgaver. Halvdelen af dem svarede ja.
Til gengæld sagde størstedelen af de gymnasiefremmede, at de kunne bruge, hvad de havde lært om studieteknik i forbindelse med eksamen og større opgaver.
Mange af eleverne sagde også, at det er vigtigt, at der bliver fulgt op på notatteknik i timerne, og at studieteknikken ikke må løsrives fra fagene.
”Jeg synes, at vi er godt på vej, men det tager lidt tid at få alle 65 lærere til at synes, at det er en god idé. Og det kræver det for at få trukket studieteknik ud i alle fag,” sagde Mette Abildgaard.

Læsning frem for stavning
På Vordingborg Gymnasium og HF havde de i årevis stavescreenet alle elever. Men læselæreren mente ikke, at det var nødvendigt mere. Hun kunne sagtens finde frem til elever med staveproblemer uden screening af alle. I stedet anbefalede hun, at skolen skulle sætte ind i forhold til læsning. Mange elever havde brug for at lære at læse hurtigere. Et læsekursus blev løsningen.

Nå den enkelte elev
Alle elever fra 1.g og 1.hf op Vordingborg Gymnasium og HF bliver nu screenet i uge 35.
Efter læselærerens vurdering bør elever, der læser 200 ord i minuttet, kunne klare sig i gymnasiet. Skolen har sat grænsen ved under 170 ord i minuttet for at komme med på et læsekursus. Sidste år var der 70 ud af skolens 260 første års elever.
”Vi har ikke kunnet tilbyde flere elever kurset, fordi det er vigtigt, at læseholdene er forholdsvis små, så vi kan nå hver enkelt elev,” fortalte Mette Abildgaard. 

Læsning er alle læreres ansvar
Dansklærerne og læselærerne har udviklet læsekurset. Fokus er på læsehastighed og forståelse. Eleverne lærer læseteknikker ved hjælp af fartkort, hurtiglæsning, spurtelæsning, skimming og langkøring. Kurset løber over fire uger med otte lektioner i alt. Det er ikke kun dansklærerne, der underviser i læsekurset.
”Det har været vigtigt for os at understrege, at elevernes læsekompetencer ikke kun er dansklærernes problem. Det er alle faglæreres problem,” sagde Mette Abildgaard.
Hun underviser selv i engelsk og geografi, og i år underviste hun også på læsekurset.

Læsehastighed øget 40 procent
Efter læsekurset testede de eleverne igen. Gennemsnitlig havde eleverne øget deres læsehastighed med 40 procent. Screening i januar viste, at eleverne havde bevaret den gode læsehastighed.
De gymnasiefremmedes tilbagemeldinger var også meget positive.
”Jeg oplevede at blive mere studieparat og få en mere positiv tilgang til lektielæsningen,” sagde en elev.
”Jeg kom til at læse hurtigere og fik bedre læsevaner,” skrev en anden i evalueringen.

Gymnasiefremmede er også ambitiøse
På Vordingborg Gymnasium og HF fortsætter kurserne i studieteknik og læsning. Kurserne supplerer hinanden godt, fortæller Mette Abildgaard.
Hun synes, at der er en vigtig lektie at lære i forhold til de gymnasiefremmede elever.
”Vi skal huske, at der er mange gymnasiefremmede, som også er ambitiøse. De kan godt lide at være velforberedte. Derfor skal vi hjælpe dem med de rette teknikker og udfordringer,” sagde Mette Abildgaard.