Fjern vandtætte skotter mellem uddannelser

Der er alt for vandtætte skotter i uddannelsessystemet, mener lektor Noemi Katznelson, der er leder af Center for Ungdomsforskning på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet.

Uudnyttede ressourcer
Noemi Katznelson så gerne, at der var langt flere samarbejder og fælles projekter både mellem folkeskolen og gymnasiet, men også på tværs mellem ungdomsuddannelserne. Efter hendes mening er der store uudnyttede ressourcer i sådanne samarbejdsprojekter.
”Hvad i al verden står i vejen for, at stx og en erhvervsuddannelse går sammen i et tværfagligt projekt?" undrer hun sig.

Skab forståelse for vidensformer
Et tværfagligt projekt mellem en erhvervsuddannelse og stx kunne være at konstruere en større ting for eksempel en ny type bolig, foreslår Noemi Katznelson. Samfundsfagsklassen fra stx kunne for eksempel interviewe og undersøge behovet for nye boligtyper. Engelsk kunne bidrage til projektet ved at inddrage et globalt perspektiv. Og ved hjælp af faget historie kunne man belyse boliger gennemtiden, foreslår hun. Noemi Katznelson understreger samtidig, at næsten alle fag vil kunne bidrage til et tværfagligt projekt. Erhvervsuddannelsen kunne stå for den mere praktiske udformning af projektet.
”Jeg tror, at der vil komme en hulens masse rigtig god læring ud af sådanne projekter. De vil formentlig også øge elevernes motivation og udsyn. Og eleverne vil lære, hvad forskellen på praktisk og teoretisk viden er og få en bedre forståelse for, hvordan vi er gensidigt afhængige af alle vidensformer,” siger hun.

Indsigt i arbejdsmarkedet
Projekter på tværs af ungdomsuddannelserne vil ifølge Noemi Katznelson også øge elevernes viden om samfundet og arbejdsmarkedet.
”Når eleverne får dybere indsigt i arbejdsmarkedet og jobfunktioner, vil de erfare, at vi på arbejdsmarkedet arbejder på tværs af uddannelseskompetencer. At arbejdsmarkedet ikke er så opdelt som i uddannelsesverdenen. Den viden vil gavne de unge på deres fremtidige uddannelsesvej,” påpeger Noemi Katznelson.

Samarbejde skal følges op
Samarbejder mellem de forskellige uddannelser betyder rigtig meget på flere niveauer, fortæller Noemi Katznelson. Det gælder for eksempel samarbejdet mellem folkeskoler og gymnasier, hvor det kan øge viden om, hvilke sammenhænge eleverne kommer fra.
”Og jo mere vi øger undervisernes og institutionernes viden om hinanden, jo sværere er det at bebrejde hinanden for eksempel i forhold til elevernes faglige niveau. Når vi mindsker fordommene, kommer det eleverne til gavn,” siger Noemi Katznelson.
Ved brobygning og andre typer samarbejde er det også vigtigt for elevernes udbytte, at lærerne fra de forskellige institutioner har et godt samarbejde. Samarbejdet skal være så gennemtænkt, at eleverne oplever en sammenhæng før og efter brobygningen.
”Mange af os husker erhvervspraktikken, der kom som en fuldkommen øde ø langt væk fra undervisningen i skolen. Men hvis man skal kunne malke læring ud af de konkrete tiltag, skal samarbejdet være gennemtænkt og følges op,” siger Noemi Katznelson.

Sceneskift har stort læringspotentiale
Men når der tales om gode overgange og samarbejde på tværs i uddannelsesverdenen, er der en myte, som Noemi Katznelson gerne vil gøre op med. Der er en tendens til, at nogle stiler mod en så gnidningsfri og blid overgang – som om overgangen til en ny uddannelse er voldsomt traumatiserende. Noemi Katznelson har endda hørt børne- og kulturchefer sige, at overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse i deres kommune skal være så blid som fra 3. til 4.klasse. Hun mener, at det er en voksenkonstruktion at tro, at alle unge har brug for glidende overgange.
”Rigtig mange unger længes efter sceneskiftet, og skiftet vækker dem. Mødet med nye kammerater, lærere og uddannelsesinstitutioner giver de unge mulighed for at gentænke sig selv. Det kan rumme et kæmpe lærings- og udviklingspotentiale,” forklarer hun.

Er systemet gearet til samarbejde?
Noemi Katznelson anerkender, at overgangen til ny uddannelse kan være en risikofyldt fase for en lille gruppe af de unge, der netop har brug for en blid overgang – og de skal naturligvis støttes, understreger hun. Men de udgør kun en tredjedel af en ungdomsårgang, vurderer hun.

Noemi Katznelson erkender dog, at det kan være endnu en udfordring for lærerne at få tværgående samarbejde indtænkt i pensum og cirkulærer. Men hvis lærerne virkelig løber panden mod en mur, opfordrer hun dem til at gøre børne- og undervisningsministeren opmærksom på det. Med initiativet Ny Nordisk Skole lægger Christine Antorini netop op til at skabe mere samarbejde i uddannelsessystemet.
"Hvis lærerne oplever, at systemet ikke er gearet til samarbejdet, må man forsøge at fjerne forhindringerne," siger Noemi Katznelson.