Artikel
Rektorformand: Vi kan informere bedre
Jens_Boe_Gym_2012_net

Rektorformand: Vi kan informere bedre

Det skal være tydeligere for eleverne, hvilke videregående uddannelser de forskellige studieretninger giver adgang til, mener Ministeriet for Børn og Undervisning. Gymnasierektorernes formand bakker op.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Landets gymnasier skal blive bedre til at informere eleverne om, hvilke videregående uddannelser de forskellige studieretninger giver adgang til. Det indskærper Ministeriet for Børn og Undervisning nu i et brev, som alle rektorer modtager i denne uge.

Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, er positiv.   

”Jeg vil ikke afvise, at nogle skoler kan øge indsatsen. Jeg synes, det er okay, at vi nu bliver opfordret til at tjekke efter, om vi kan informere eleverne bedre,” siger han.

På hjemmesiden for Nørre Gymnasium, hvor Jens Boe Nielsen er rektor, er indholdet i de forskellige studieretninger beskrevet, men der står intet om, hvilke videregående uddannelser de enkelte studieretninger giver adgang til.

”Det kan man overveje at skrive. Men det vil være meget kompliceret, fordi der er så ufatteligt mange uddannelser,” siger Jens Boe Nielsen.  

I forhold til de elever, der ved, hvad de vil læse videre til efter 3.g, kan gymnasierne gøre mere ud af at fortælle, at de forskellige adgangskrav kan ses på uddannelsesguiden.dk, foreslår han.

Mange må supplere
Ministeriet for Børn og Undervisning vil have gymnasierne til at øge informationsniveauet om studieretningerne på deres hjemmesider, i pjecer og til informationsaftener. Det skal være tydeligere, hvilke studieretninger der giver direkte adgang til hvilke uddannelser.

Baggrunden er, at antallet af unge, der må supplere deres studentereksamen for at komme videre i uddannelsessystemet, er steget voldsomt i de sidste fem år. I 2011 måtte mere end hver fjerde student efterfølgende tage et gymnasialt suppleringskursus, fordi de var kommet ud af gymnasiet med de ”forkerte” fag.

Årsagen er blandt andet, at mange elever ikke ved, hvad de vil læse videre til, når de i 1.g skal vælge studieretning, og at størstedelen først kender adgangskravene til de videre studier forholdsvist sent i gymnasiet. Det viser en undersøgelse, som Rambøll foretog for Ministeriet for Børn og Undervisning tidligere på året.

Kig på valgfagene
I brevet fra ministeriet bliver gymnasierne desuden opfordret til at være mere opmærksomme på, hvor de placerer valgfagene. Det er vigtigt, at eleverne har så sene valgmuligheder som muligt. Det er først i 3.g, at en del af eleverne er ved at have besluttet sig for en videregående uddannelse og måske opdager, at de mangler et bestemt fag.

Men det er de fleste rektorer allerede opmærksomme på, vurderer rektorformanden.

”På min skole har vi i år netop besluttet at flytte religion fra 3.g til 2.g. Det er jo den frihed, der er kommet, og det er mit indtryk, at skolerne i vidt omfang bruger den,” siger Jens Boe Nielsen.   

Det giver mulighed for, at eleverne i 3.g i stedet kan vælge for eksempel matematik B, som er et af de fag, hvor efterspørgslen på suppleringskurser er størst.

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater