Lavere interesse for mellemlange uddannelser

Sygeplejerske, folkeskolelærer eller bioanalytiker står ikke øverst på gymnasieelevernes ønskeliste for deres fremtidige karriere.

Færre gymnasieelever overvejer at tage en mellemlang uddannelse, viser tal fra den såkaldte elevtrivselsundersøgelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), som 56.000 gymnasieelever har deltaget i.

De nye tal, som er indsamlet i 2011, viser, at 23 procent af eleverne overvejer at tage en mellemlang videregående uddannelse efter studentereksamen. Året før havde 28 procent gjort sig de samme overvejelser.

Som Gymnasieskolen.dk skrev i sidste uge, er der i samme periode flere elever, som overvejer at tage en lang videregående uddannelse.

Arbejdsløse akademikere
Erik Knudsen, som er formand for rektorkollegiet for Professionshøjskolerne, mener, at udviklingen kan blive et problem.

”Set i et samfundsperspektiv er det et problem, hvis de unges uddannelsesvalg bliver for skæve. Vi risikerer at komme til at mangle arbejdskraft på velfærdsområdet, samtidig med at for mange med lange uddannelser er arbejdsløse,” siger han.

Han mener, at der i det almene gymnasium er en kultur, som indirekte sigter mod de lange videregående uddannelser og universitetsverdenen.

”Jeg mener, at sproget og de kulturelle koder på stx er orienteret mod universiteterne. Det sker måske ubevidst, da alle lærerne selv har gået på universitetet,” siger Erik Knudsen.

Professionshøjskolerne og Gymnasieskolernes Rektorforening nedsætter nu en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan flere gymnasieelever kan blive interesserede i de mellemlange uddannelser.

”En mulighed kan være, at der indføres flere praksisrettede elementer i undervisningen,” siger Erik Knudsen, som erkender, at professionshøjskolerne selv har et ansvar.

”Vi skal blive bedre til at fortælle om de mellemlange uddannelser – for eksempel hvad en bioanalytiker og en radiograf laver,” siger Erik Knudsen.

Bedre studievejledning
Formand for GL’s uddannelsesudvalg Lis Vivi Fonnesbæk mener, det er et problem, at der ikke længere er decideret studievejledning på skolerne. Gymnasierne har ansvaret for gennemførselsvejledning til eleverne, mens studievejledning ligger hos syv regionale Studievalg-centre.

”Vejlederne har en tæt kontakt til flere af eleverne på skolerne, og de ville kunne give et kvalificeret bud på en mellemlang uddannelse, som ville passe godt til den enkelte elev. Jeg tror, at mange af eleverne ikke kender flere af de mellemlange uddannelser,” siger hun.