Du er her
Nyhed
|
29. sep 2016

3 afskedigede lærere står frem: Unødvendigt at vi mistede jobbet

Foto: 
Afskedigede lærere er vrede over, de mistede jobbet samtidig med, at ledelsen på Th. Langs HF & VUC vil skabe overskud. En voldgiftssag skal afgøre om deres afskedigelser var usaglige.
Af: Johan Rasmussen

Anders Frank “hoppede” lidt ved ding-lyden, da en ny mail ramte indbakken. Halvt i spøg og halvt i alvor, sagde han til sin kone, at mailen nok var en afskedigelse

I de dage var mange lærere fra Th. Langs HF & VUC i Silkeborg nervøse, når de tjekkede deres indbakke.

Ledelsen havde meldt ud, at der skulle afskediges 14 medarbejdere - syv af dem var lærere på hf-afdelingen, og de udvalgte ville blive kaldt til samtale via en e-mail.

Men mailen viste, at 44-årige Anders Frank havde gættet rigtigt.

Kai Just var også en af dem, som fik en uønsket mail i indbakken.

På dagen for samtalen underviste den 62-årige lærer i historie fra om morgenen, men han havde svært ved at koncentrere sig, da hans tanker kun var på samtalen nogle få timer senere.

Annemette Frandsen modtog også en mail, men det tog hende et døgn at forstå, at samtalen med ledelsen handlede om, at hendes arbejdsliv snart var slut. Den 63-årige lærer tænkte, at samtalen skulle handle om, at hun ville blive pålagt at gå endnu mere ned i tid end den 50 procent stilling, hun var på. Men sådan skulle det ikke gå.

Den 2. december sidste år kom de alle tre på skift  ind til en samtale, hvor de i formelle vendinger fik forklaret, at den økonomiske situation på Th. Langs HF & VUC betød, at ledelsen havde tænkt sig at afskedige dem. Fire af deres kolleger på hf-afdelingen gik også den tunge gang ind på kontoret. I alt blev seks afskediget, mens en blev pålagt at gå ned i tid.

Principiel sag
De afskedigede hf-lærere er siden blevet hovedpersoner i en principiel voldgiftssag, Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har anlagt.

Da lærerne sad på ledelsens kontor og fik forklaret, at regeringens nedskæringer tvang ledelsen til at afskedige, havde ledelsen nemlig samtidig budgetteret med et overskud på tre procent året efter - altså i 2016. Det svarer til 1,5 millioner kroner.

GL mener derfor, at afskedigelserne er usaglige. Skolen modtager offentlige taxameterkroner til at drive skole og lave undervisning for, samtidig afskediger ledelsen lærere for at skabe et overskud, lyder argumentet fra GL.

Ifølge GL’s forhandlingschef Claus Schreiner Andersen handler sagen om at trække en streg i sandet, så skoler ikke bare kan strikke et budget sammen med et givent overskud og dermed have en grund til at afskedige medarbejdere.

“Skolernes formål er at skabe undervisning, ikke at spare penge op,” siger Claus Schreiner Andersen.

Derudover, bemærker han, er det også et meget uheldigt signal over for lærerne og omverdenen at prøve at skabe store overskud på skolerne lige netop i disse år, hvor et flertal i Folketinget har besluttet at skære på uddannelser.

Øv, øv og tre gange øv
Lærerne fik i december besked på, at de var afskedigede, men også at de skulle arbejde frem til sommerferien.

Allerede dagen efter var Anders Frank på arbejde igen, for som han siger: “Så var det jo ikke kursisternes skyld.”

Ugen efter skrev han på Facebook om sin afskedigelse: “Øv og øv og tre gange øv. Så blev jeg fyret. … selv om det er en strukturel fyring, føler jeg mig godt nok kasseret.”

Da han modtog den officielle afskedigelse med anbefalet post lillejuleaftensdag, er det set i bakspejlet nok meget fornuftigt, at han ikke skrev på Facebook, hvad han tænkte og følte om ledelsens timing af "juleposten".

“Det var svært at gå på arbejde helt frem til sommerferien og møde ledelsen på lærerværelset. Efter jeg havde mine sidste kursister til eksamen, har jeg ikke sat mine ben mere på stedet,” siger Anders Frank.

Dead man walkning
Kai Just havde arbejdet 25 år på Th. Langs HF og VUC, og derfor kom det også som et stort chok for ham, da beskeden om afskedigelsen havde lagret sig. Til samtalen forsøgte han at bore i, om ledelsen var utilfredse med hans arbejde, eller eleverne havde klaget. Men ledelsen holdt fast i, at det drejede sig om økonomi, husker Kai Just.

Også han mødte op på arbejde igen efter samtalen og fortsatte frem til sommerferien. Han beskriver selv perioden som en følelse af “dead man walking.” Selvom der var stor sympati fra kollegerne, oplevede han også, at nogle af dem slog øjnene ned i forlegenhed, når han kom ind på lærerværelset.

Annemette Frandsen husker en afskedsfrokost hos en kollega lige før sommerferien som en god afslutning på det værste halve år i hendes karriere. Normalt bliver sommerfrokosten holdt på skolen, men på grund af den dårlige stemning, blev den holdt privat hos en kollega,  og ledelsen var ikke inviteret med.

“Stemningen var giftig på skolen i det forår,” fortæller Annemette Frandsen.

Alle skal spare
Alle landets ungdomsuddannelser skal spare i år. Regeringen meldte for lidt over et år siden ud, at der skal skæres to procent af budgetterne i 2016, og regeringen lægger op til, at det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent skal fortsætte de næste fire år og måske længere tid.

Selve nedskæringerne har medarbejderne på Th. Langs HF & VUC ikke kunne sige det store til, men protesterne har lydt, da det gik op for lærerne i efteråret, at ledelsen også budgetterede med et stort overskud.

Den 27. november modtog bestyrelsen på Th. Langs HF & VUC et brev fra GL-klubben, som tog afstand fra, at der skulle spares 5,9 millioner kroner, og at ledelsen budgetterede med et overskud på 1,5 millioner kroner.

I midten af december svarede bestyrelsesformanden i et brev til lærerne, at overskuddet på tre procent ikke skal bruges til at øge egenkapitalen, “men for at gøre skolen robust, hverdagen tryg og for at give Th. Langs HF & VUC muligheden for at handle - også i stormvejr.”

Forhandlingschefen for GL, Claus Schreiner Andersen, påpeger dog, at det i sig selv ikke er en begrundelse for at budgettere med et stort overskud og dermed afskedige medarbejdere.   

Stadig vrede
De afskedigede lærere er stadig vrede over, at Th. Langs HF & VUC afskediger, mens de budgetterer med et forholdsvist stort overskud.

“Jeg er helt uforstående overfor, at man vil skabe overskud i denne situation, hvor alle skoler skal skære ned. Undervisningsministeriet har endda været ude at sige, at skolerne godt må køre med mindre underskud i en begrænset årrække,” siger Kai Just.

Anders Frank er enig:

“Hvorfor skal der være overskud lige netop nu, når der skal skæres ned? Hvorfor har bestyrelsen ikke is i maven og ser, hvad der sker med naturlig afgang og eventuel elevtilgang efter reformen?,” siger Anders Frank.

Rektor Nanna Skulvad har på grund af den kommende voldgiftssag ikke ønsket at kommentere artiklen.

Kommentarer

2
You must have Javascript enabled to use this form.
Stig Wørmers billede

Skoler er ikke længere undervisningssteder. De er skoleVIRKSOMHEDER her i det sendemokratiske samfund-

Derfor kan en ledelse ustraffet budgettere med overskud ved at fyre folk.

Tillidsbaseret ledelse i non-profitforetagender (gammeldags skoler) er ikke muligt mere.

Sæt arbejdstiden op, lønnen ned - og fyr de sparede medarbejdere. Så kommer der overskud i skolevirksomheden. Det er da meget enkelt!

Dette er undervisningskulturen i visse grene af det højere uddannelsessystem i Danmark.

Men ingen ansvarlige skammer sig. Hvorfor skulle de dog det?

Hans Mortensens billede

Der er sket det forfærdelige i det offentlige lønsystem, at ledelser kan skaffe sig bonuslønninger ved at sørge for "undervisningsstedet skaber" overskud!