Du er her
TEMA
|
05. mar 2012

Uddannelserne har forskellige dannelsesidealer

Engang var der en forholdsvis fast definition af almendannelse. Nu jonglerer lærerne med forskellige dannelsessyn, alt efter hvilken gymnasial uddannelse de underviser på.
Af: Malene Romme-Mølby

På pædagogikumuddannelsen har de sat mere fokus på almendannelse. Det har de blandt andet gjort ved, at begrebet er blevet et særskilt emne både på modulet fagenes samspil og almen pædagogik 2.
"Vi forsøger at skærpe lærernes opmærksomhed på almendannelse og at fokusere på, hvilken mission vi er sat i verden for at løse," fortæller Svende Claus Svendsen, pædagogisk leder på Midtsjællands Gymnasieskoler og underviser og ekstern lektor på teoretisk pædagogikum på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet.

Det øgede fokus på almendannelse er kommet efter reformen af gymnasiet og pædagogikum, og efter at alle de gymnasiale uddannelser er ophøjede til at være almendannende. På pædagogikum oplevede de et behov for at øge synligheden af, at der hersker forskellige dannelsesidealer på de forskellige gymnasiale uddannelser. Lærerne skal være bevidste om, hvilket dannelsesideal uddannelsen lægger op til. Og hvilket dannelsessyn lærerne tager med ud i klasselokalerne.
"Vi ønsker, at det kommer frem i lyset, at uddannelserne har forskellige dannelsessyn, og anerkender, at hver dannelsesmission har en samfundsmæssig funktion," understreger Svende Claus Svendsen.

Almendannelse i samspillet
Det studieforberedende element har ændret ved det almendannende i gymnasiet. Hvor det studieforberedende skal sikre, at eleverne udvikler specialistkompetencer på nogle områder, så de er så specialiserede, at de er rustet til universitetet, så skal det almendannende sikre bredden i elevernes viden, fortæller Steen Beck, lektor på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet.
"Hvor almendannelse i en lang periode i det 20. århundrede var et relativt stabilt begreb med udgangspunkt i traditioner, så er almendannelse nu om stunder defineret som en parathed til at beskæftige sig med, hvad der er oppe i tiden," siger Steen Beck, der har ansvaret for forskningsdækningen af de almene pædagogiske kurser.

Det er summen af alle fagene på de gymnasiale uddannelser, som skal sikre elevernes almendannelse. Selve fagsammensætningen i det almene gymnasium har været stabil. Udviklingen er nærmere sket inden for fagene. I stedet for at indføre nye fag, så har man indført samspil.

Dette samspil handler i virkeligheden om at gribe det nye frem for at have en fast definition. Fagene skal være elastiske og i stand til at arbejde på kryds og tværs, forklarer Steen Beck.
"Almendannelse er ikke længere i fagenes selvforståelse, men flyttet til fagenes grænseflader og samspillet mellem fagene," fortæller han.

Det er ifølge Steen Beck den ene side af almendannelse i de gymnasiale uddannelser.
"Der er også en tendens i retning af, at man måske ikke længere har en forventning om, at det almendannende betyder det, som alle ved," siger Steen Beck.

Den tendens ser han i studieretninger, der tones til specielle emner. Det betyder, at gymnasiet går i retning af specialisering og delvist har opgivet tanken om, at alle skal lære det samme.

Almendannelse i læreplaner
I drøftelsen af almendannelse inddrager de på det teoretiske pædagogikum teori og politiske indlæg. Teoretisk er der især tre dannelsesforestillinger, som danner ramme om diskussionerne: Dikotomien mellem de materiale og de formale dannelsesforestillinger, men også Klafkis kategoriale dannelsessyn belyses.
"Klafkis påstand er, at eleverne har brug for den kategoriale dannelse, som er dannelse, hvor man forstår at smelte den materiale og den formale dannelse sammen. Den passer meget godt til gymnasieskolen efter reformen," siger Svende Claus Svendsen.

Også læreplanerne bliver genstand for pædagogikumkandidaternes granskning af almendannelse.
"Lærerne skal lære at afkode læreplanerne. For her bliver de sat til forskellige ting. Dannelse har mest med kompetencemålene at gøre, hvor målene for kernestof går mere i retning af specialisering," siger Svende Claus Svendsen.

Amatørlærere
Idéhistorikeren Lars Geer Hammershøj har i et tidligere nummer af Gymnasieskolen kritiseret gymnasiets syn på almendannelse for at være forældet. Han foreslår blandt andet, at man åbner op for nye almendannende fag. Steen Beck er dog uenig. Han mener ikke, at man kan sige, at der er noget i vejen med fagene i gymnasiet. Steen Beck frygter, at hvis man åbner op for mange nye fag, så vil det resultere i en udvanding af fagene, i forhold til hvilke substanser man arbejder med i fagene.
"Hvis vi skaber for store fag, kan det hele ende i amatørisme. At underviserne dybest set ikke ved nok om fagene," siger Steen Beck.

Han er tilhænger af, at der i gymnasiet er en vis mængde fag, så lærerne fortsat kan have specialistkompetencer til både at undervise og til at sætte fagene i spil i forhold til andre fag.
"Jeg tror på, at den nuværende model med en forholdsvis specialiseret fagrække er mest ideel, hvis man vil sikre, at fagene praktiseres på et højt professionelt niveau," siger Steen Beck.
"Konsekvensen af det faglige samspil er netop, at det almendannende bliver knyttet til et mere dynamisk arbejde med tidens emner på tværs af fagene," siger Steen Beck.

Selvom begrebet almendannelse er under forandring, så holder de på pædagogikum også fast i almendannelses spidskompetence.
"Vi er meget bevidste om at tænke i et samfundsperspektiv. Lærernes fokus bør være: Hvilke kompetencer skal vi give fremtidens unge med, så de kan begå sig som kloge samfundsborgere," siger Svende Claus Svendsen.

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer