Du er her
Interview
|
10. jun 2015

SF: Gymnasiet skal producere flere mønsterbrydere

Foto: 
Geografi skal have mere plads i gymnasiet, hvis det står til SF. Og så skal der findes ressourcer til elevernes ekstra timer, så det ikke går ud over lærernes forberedelse, siger partiets gymnasieordfører Trine Pertou Mach.
Af: Malene Romme-Mølby

Gymnasieskolen har stillet Socialistisk Folkepartis (SF) gymnasieordfører Trine Pertou Mach spørsmål om, hvad de vil fokusere på i gymnasieuddannelserne i fremtiden.

Hvad skal karakterkravet til gymnasiet være?
”I udgangspunktet er vi ikke optagede af et karakterkrav, men vi kan acceptere et karakterkrav på 02 i dansk og matematik, fordi vi også gjorde det ved reformen af erhvervsuddannelserne. Vi synes grundlæggende, at ungdomsuddannelserne skal være sidestillede.”

Hvordan kan I acceptere adgangskrav, når man ved, at det rammer elever fra uddannelsesfremmede hjem hårdere?
”Det er vigtigt for os, at adgangskravet ikke bliver en lukket dør i panden på for eksempel elever fra gymnasiefremmede hjem. Derfor skal der være mulighed for, at man kan gå op til en individuel samtale og prøve og blive vurderet som enkeltperson. Det fik vi med i erhvervsuddannelsesreformen, og det vil vi kæmpe for igen i gymnasiereformen.”

Hvorfor ikke styrke vurderingen af elevernes uddannelsesparathed i folkeskolen i stedet for?
”Det gør man jo netop med folkeskolereformen, og derfor kan man også håbe på, at det over tid bliver mindre væsentligt at have de diskussioner om adgangskrav.”

Det er kun de 20 procent fagligt svageste i folkeskolen, som skal have individuel vejledning fra UU. Hvordan vil I udfordre resten i deres uddannelsesvalg?
”Vi håber, at lærerne fortsat vil udfordre eleverne i deres uddannelsesvalg. Det er vigtigt for mig, at der ikke bliver en automatik i de unges uddannelsesvalg. Men det er et langt sejt træk, hvor både UU, politikere og lærere spiller hver sin rolle.”

Hvad synes I om, at næsten alle elever skal have matematik på mindst B-niveau?
”Det er næppe klogt at gøre det obligatorisk for alle studieretninger. Uanset så bør et øget krav følges af flere matematikvejledere til at styrke elevernes faglighed. Flere elever skal motiveres til at vælge naturvidenskabelige fag ved at styrke matematik og naturvidenskab.”

Ifølge regeringens gymnasieudspil skal eleverne tilbringe 100-130 timer mere om året i skolen for eksempel i forbindelse med omlagt skriftlighed. Hvad mener SF om det?
”Det er som udgangspunkt en god idé. Vi er enige med regeringen om, at man i de to første år af gymnasiet godt kan bruge lidt af elevernes meget lange sommerferie til undervisning. Alle gymnasieelever uanset fagligt udgangspunkt kan tåle yderligere faglige udfordringer, og det kan man bruge de timer på. Vi mener samtidig, at det er ekstremt afgørende, at lærerne ikke bare får mindre tid til deres forberedelse, for forudsætningen for god undervisning er god forberedelse. I forhandlingerne om gymnasiereformen har vi slået på, at der skal opstilles beregninger for, hvad det vil koste, så det kan blive dækket ind.”

Hvilken rolle skal almendannelsen spille i et kommende gymnasieudspil?
”Almendannelsen skal ikke bare fastholdes, men styrkes. Det er fuldstændigt afgørende for mig, at man ikke bare kommer igennem et uddannelsessystem, der sender en videre og gør en mere uddannelses- eller erhvervsparat. Almendannelsen er hele fundamentet for et demokratisk samfund med et stærkt medborgerskab.”

Hvad er det vigtigste for SF at få igennem i en ny gymnasiereform?
”Det er, at ungdomsuddannelserne skal have flest mulige unge ind og udfordre dem fagligt, uanset hvilket udgangspunkt de kommer med. Det er ikke adgangskrav, der skal sikre gymnasieuddannelsens kvalitet, det er, hvad man putter i dem og den faglighed, som lærerne har og den støtte, som eleverne får. Vores fokus er, at gymnasiet skal producere endnu flere mønsterbrydere, end man gør i dag. Der skal gives fagligt løft til alle, støtte til de udfordrede og turbohold til de fagligt stærke og måske lidt mere undervisningsdifferentiering.”

Hvordan vil I sikre, at naturvidenskaben styrkes?
”Det kan man gøre på flere måder, men vi synes, at regeringens udspil med at gøre kemi C obligatorisk er en ret tåbelig idé. Vi vil hellere lave plads til, at eleverne kan få nogle fag på højere niveau i de naturvidenskabelige fag. Vores fokus i forhold til at styrke naturvidenskaben har især handlet om geografi, fordi faget bliver presset enormt meget med regeringens udspil. Vi mener, at det er vigtigt at kunne bruge faget som bindeled mellem de samfundsfaglige og de naturvidenskabelige fag. Mange af de arbejdspositioner, som gymnasieeleverne får, når de kommer ud, er netop i krydsfeltet mellem naturvidenskaben og samfundskundskab for eksempel klimaforandringer, miljøudfordringer, vandforsyning og ressourceknaphed."  

Hvordan ser hf ud i fremtiden, hvis SF kan bestemme?
”Jeg tror, at det vil være rigtig klogt, at man lægger hf over i et særskilt spor for sig. Vi vil gerne bevare hf som en central ungdomsuddannelse, måske med nogle justeringer. Vores udgangspunkt er, at det stadig skal være en gymnasial uddannelse med mindre udvalget, der undersøger uddannelsen nu, kan komme med nogle meget gode argumenter for det modsatte.”

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer