Artikel
Riisager til gymnasier: Styrk elevernes demokratiske dannelse
No image

Riisager til gymnasier: Styrk elevernes demokratiske dannelse

Der skal langt mere fokus på ytrings- og religionsfrihed i gymnasiets medborgerskabsundervisning, siger undervisningsminister Merete Riisager.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Gymnasierne gør ikke nok for at gøre eleverne til gode samfundsborgere. Fremover skal der især skrues op for den demokratiske dannelse, mener undervisningsminister Merete Riisager (LA).

”Demokratisk dannelse er en af de største udfordringer for vores uddannelsessystem. Gymnasierne får i højere og højere grad elever ind – både etnisk danske og fra indvandrerhjem – der ikke kender demokratiets grundpræmisser. Det stiller helt nye krav til medborgerskabsundervisningen,” siger hun.

Ministerens udmelding kommer efter, at et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet har vist, at landets gymnasielærere har vidt forskellige holdninger til, hvad medborgerskabsundervisning bør indeholde.

Læs: Uenige lærere: Hvad er en god samfundsborger?

Grundsøjler under pres
Forskningsprojektet bygger på en spørgeskemaundersøgelse, som 900 gymnasieelever og 300 gymnasielærere har svaret på.

Flertallet af lærerne mener, at eleverne skal have noget bestemt viden om samfundet. Andre mener, at det er lige så vigtigt at hjælpe eleverne med at danne deres egne holdninger. Og endelig er der nogle, der går mere op i at få eleverne til at melde sig til elevrådet og give dem medindflydelse på undervisningen.

Merete Riisager er skeptisk. Hun vil have, at lærerne gør meget mere ud af at præsentere eleverne for ”demokratiets grundsøjler med en helt anden tyngde end tidligere”.

”I en verden, hvor ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed er under pres, får demokratisk dannelse i gymnasiet en helt anden betydning,” siger hun.

Overfladisk forståelse
Merete Riisager hæfter sig ved, at eleverne i undersøgelsen mener, at det vigtigste for at være en god samfundsborger er, at man har et arbejde og stemmer til valg.

”Det er langt fra nok. Det er en overfladisk demokratiforståelse. Eleverne skal forstå mangfoldigheden af at være en god samfundsborger. Skolerne er nødt til at tage de tunge spørgsmål på sig, for eksempel om ytringsfrihed, for at løse deres opgave,” siger Merete Riisager.  

Hvad er definitionen på en god samfundsborger?
”Det kan ikke sættes på en præcis formel. Det afgørende er, at eleverne forstår demokratiets præmisser og også forstår, at demokratiet kun består, hvis borgerne vil det. At vi holder folketingsvalg hvert fjerde år, sikrer ikke demokratiet i al evighed. Demokratiet kommer fra borgerne og genopfindes af hver generation.”

Brug for diskussion
I gymnasieloven står der, at gymnasiet skal forberede eleverne til ”medbestemmelse, medansvar rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre” og give eleverne ”forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund”.

Kravene er de samme i den nye gymnasiereform, der træder i kraft til august.

Det er vel ikke underligt, at lærerne tolker det forskelligt, når formuleringen er så bred?
”Jeg tror ikke, at der har været den store tvivl tidligere. Det er ikke loven, der er noget galt med. Men verden har ændret sig og dermed også udfordringerne, og derfor er vi nødt til at have en diskussion af, hvad der kræves af medborgerskabsundervisningen i dag.”

Er der brug for præciseringer i læreplaner og bekendtgørelser for at sikre et mere ensartet indhold?
”Der er i hvert fald brug for at præcisere ansvaret, og det er noget, jeg vil gå videre med,” siger Merete Riisager, der understreger, at alle gymnasiets fag bør påtage sig opgaven.

Sjældent samtaleemne
Undersøgelsen viser også, at medborgerskab er et emne, man meget sjældent taler om på skolerne.

Næsten to ud af tre lærere i undersøgelsen har sjældent eller aldrig diskuteret medborgerskab med deres ledelse.

Forskningsassistent Bjarke Nees fra Aarhus Universitet, der står bag undersøgelsen, mener, at rektorerne skal blive bedre til at diskutere med lærerne, hvordan opgaven skal forstås.

Merete Riisager er enig.

”Det er en meget interessant og vigtig diskussion, som ikke kun skal tages fra min stol, men i høj grad også ude på skolerne. Det er en meget vigtig forpligtigelse for rektorerne i forhold til at sikre, at man varetager den her opgave,” siger hun. 

Sådan står der i gymnasieloven

"Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre".

Eleverne skal opnå forudsætninger for "aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv".

Formuleringerne er de samme i den nye gymnasierefom, der træder i kraft til august.

Det viser undersøgelsen

60 % af lærerne siger, at kravet om at uddanne aktive samfundsborgere har stor betydning for deres undervisning.

64 % af lærerne siger, at de sjældent eller aldrig har diskuteret medborgerskab med deres ledelse.

35 % af lærerne siger, at de sjældent eller aldrig har diskuteret medborgeskab med deres kolleger.

Læs hele undersøgelsen her

Sådan er en god samfundsborger

Ifølge eleverne er det vigtigst, at man

  • har et arbejde og klarer sig uden hjælp fra staten
  • følger med i politik og stemmer ved valg
  • er åben overfor mennesker fra andre lande og kulturer

Ifølge lærerne er det vigtigst, at man

  • følger med i politik og stemmer ved valg
  • er åben overfor mennesker fra andre lande og kulturer
  • forholder sig oplyst og kritisk til politikere og andre magthavere
Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater