Du er her
Nyhed
|
17. jun 2017

Riisager overvejer at give uddannelser mere lokal frihed

Jens Philip Yazdani, DGS, undervisningsminister Merete Riisager, rektor Kurt Sonne Thomsen, Morsø Gymnasium og næstformand i Erhvervsskolernes Elevorganisation Magnus Kronborg Christiansen ved debatten.

Et taxameter for løfteevne og mere frihed lokalt var nogle af buddene på, hvordan man tackler udfordringen med, at der bliver færre unge i fremtiden.

Af: Malene Romme-Mølby

I fremtiden bliver der måske forskel på, hvilke regler der gælder for uddannelsesinstitutioner rundt i landet.

Det lagde undervisningsminister Merete Riisager (LA) op til ved Danske Regioners debat ’Danske ungdomsuddannelser i en tid med store udfordringer’ til Folkemødet.

I 2030 vil der på landsplan være 25.000 færre unge mellem 16 og 19 år sammenlignet med i dag, viser en rapport fra Tænketanken Dea.
Udsigten til færre unge truer især uddannelsesinstitutioner uden for de store byer. Derfor havde Danske Regioner samlet et panel til at drøfte, hvordan man løser de kommende udfordringer.

Længere til en ungdomsuddannelse
Morsø Gymnasium er et af de gymnasier, der ser med dystre miner på udviklingen, fortalte rektor Kurt Sonne Thomsen.

”Fremskrivningen viser, at vi får 40 procent færre elever i fremtiden, og vi har i forvejen en lav gymnasiefrekvens,” sagde Kurt Sonne Thomsen. 

Udsigterne bekymrer også regionsrådsformand Jens Stenbæk, Danske Regioner.

”Konsekvensen kan blive lukkede institutioner, og at de unge mange steder får væsentligt længere til en ungdomsuddannelse,” sagde Jens Stenbæk og fortsatte:

”Og vi ved jo, at afstanden til uddannelsesinstitutionen har stor betydning for, om de unge tilmelder sig og gennemfører en ungdomsuddannelse.”

”Hvis de unge uden for de store byer får længere til en ungdomsuddannelse, så bryder man med princippet om, at alle unge skal have lige adgang til uddannelse, og det er et stort problem,” sagde Jens Philip Yazdani, der fra 1.juli bliver ny formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

For mange penge til markedsføring
Det er regeringens vision, at ungdomsuddannelser skal være tilgængelige for alle unge, uanset hvor de bor, fortalte Merete Riisager.

”Vi skal beskytte det lokale ved at give flere lokale frihedsgrader. Vi skal tænke uddannelser nedefra, fordi man ofte har en bedre forståelse for, hvilket behov man har lokalt, i stedet for at alt bliver designet fra Christiansborg,” sagde Merete Riisager.

Danske Regioner forudser hårdere konkurrence mellem uddannelsesinstitutionerne og øgede udgifter til markedsføring.

”Allerede nu bliver der brugt alt for mange midler på markedsføring. Jeg tror, det er mere end en milliard kroner. De penge kunne vi bruge meget bedre for eksempel til elevtransport til uddannelsesinstitutionerne,” påpegede Jens Stenbæk.

Den hårde konkurrence mellem uddannelsesinstitutionerne fik også hårde ord med på vejen af DGS’s kommende formand.

”Det er spild, at gymnasierne bruger ressourcer på at slås med hinanden. De har en fælles opgave at løfte, men de løfter kun deres egen opgave,” sagde Jens Philip Yazdani.

En elev koster ikke det samme
GL’s formand understregede, at hun ikke principielt har noget imod konkurrence, men at konkurrence ikke løser ungdomsuddannelsernes problemer.

”Man er simpelthen nødt til at beslutte sig politisk, om man ønsker at fastholde princippet om, at alle unge skal have lige tilgængelighed til en ungdomsuddannelse,” sagde Annette Nordstrøm Hansen og tilføjede:

”Hvis man fortsat ønsker det, er man nødt til at indse politisk, at en elev ikke koster det samme i storbyer som på landet. I takt med udviklingen bliver det endnu dyrere at drive uddannelsesinstitution i landområderne.”

Hun opfordrede til, at man politisk kigger på taxametrene.

Nyt taxameter
”Konkurrence rimer dårligt med uddannelseskvalitet. Og lige nu belønner elevtaxametret skolerne for at putte mange elever i klasserne. Men det skader kvaliteten,” sagde Jens Philip Yazdani.

Han foreslog i stedet en udvidelse af det sociale taxameter med en form for løfteevnetaxameter, hvor elevtaxametret, som han kaldte for det store konkurrenceelement, kom til at fylde mindre.

 ”Jeg ønsker, at det at løfte eleverne kommer til at betyde mest, og at den del om at få flest elever i butikken betyder mindre,” sagde Jens Philip Yazdani.

Det var et forslag, som undervisningsministeren godt kunne se relevansen i at diskutere nærmere i fremtiden.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer