Du er her
Nyhed
|
17. jun 2016

Reformen mangler fokus på læringskultur

Faglighed og økonomi kom i fokus, da gymnasiereformen og dens implementering blev debatteret til folkemødet på Bornholm.

Af: Carl Juul Nielsen

Politikerne har lagt vægt på, at fagligheden i gymnasiet skal styrkes med den nye gymnasiereform, men mangler der overhovedet faglighed i gymnasiet?
Det var blandt de ting, der blev diskuteret, da Aarhus Universitet afholdt folkemødedebat om gymnasiereformen på forskningsskibet Aurora i Allinge Havn.

Lars Goldsmith, der er næstformand i Campus Bornholms bestyrelse, mener, at der er masser af faglighed i gymnasiet, men at fagligheden skal være knyttet til noget mere, nemlig at eleverne er i stand til at gøre hinanden bedre til at lære. Han mener, at der er flere tiltag i den nye reform, der kan styrke fagligheden, men at der mangler fokus på elevernes læringskultur.

”Reformen tager jo ikke stilling til læringskultur. Der mener jeg, at politikerne godt kan trække i arbejdstøjet igen,” sagde Lars Goldsmith.

En betragtning som Camilla Hutters, der er områdechef i  Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), godt kan nikke genkendende til. Hun synes også, at der er flere ting i gymnasiereformen, der kan være med til at styrke fagligheden hos eleverne, men at der også er behov for at møde eleverne med noget mere personligt end mål for deres læring.

”Vi kan ikke bare skrive læreplaner. Vi skal også have fokus på at give elever motivation til og hjælpe dem med at lægge strategier for at lære noget,” sagde Camilla Hutters.

Hun mener, at lærerne skal have flere værktøjer til at formidle deres undervisning og hjælpe eleverne med at få lyst til at lære. 

At læringskulturen er vigtig, er Dansk Folkepartis undervisningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl også enig i. Han mener dog, at det i høj grad vil være op til lærerne at få det implementeret i klasserne og er tilbageholden med at gøre det til en politisk dagsorden. 

SF’s uddannelsesordfører Jacob Mark fortalte, at der rundt om forhandlingsbordet ved udarbejdelsen af gymnasiereformen var store diskussioner om, hvad en styrkelse af fagligheden indebærer.

”For mig er faglighed, at eleverne får tid til at fordybe sig, og at de får tid med lærerne - ikke tal og tests,” sagde Jacob Mark.

En økonomisk ”ommer”
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Annette Nordstrøm Hansen mente, at det var vigtigt at understrege, at fagligheden ikke kan styrkes uden økonomisk ballast.
Hun mener, at det er umuligt at implementere en reform uden at have den fornødne økonomi.

”Der bliver mindre tid for lærerne til at møde de enkelte elever, så jeg synes, det er en ommer på økonomien,” sagde Annette Nordstrøm Hansen.

Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen anerkendte, at det er svært at lave forandringer uden økonomisk tilskud. Hun mente dog, at lærerne og eleverne måtte anerkende, at Danmark har et af de dyreste uddannelsesområder i verden. Hun pegede på, at der i gymnasiereformen er blevet afsat penge til efteruddannelse af lærerne.

"Der bliver nogle opgaver, som er anerledes og dermed også kommer til at kræve noget efteruddannelse," sagde Anni Matthiesen.

Læs: Stor ærgrelse: Reform skal gennemføres med færre penge

Det økonomiske perspektiv var dog omsonst at diskutere ifølge Lars Goldsmith. Han mente, at de konstante ønsker om flere økonomiske midler til sektoren kom til at fremstå som ”ynk”. Det fik Veronika Schultz, som er forkvinde i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), til at bryde ind i debatten.   

”Vi er nogle lærere og elever, der er ude på skolerne, som kan se, at det ikke kan lade sig gøre at opretholde kvaliteten for færre penge. Det bliver vi nød til at stille politikerne til ansvar for. Der er jo penge, det handler blot om politiske prioriteringer,” sagde Veronika Schultz.

Også Jacob Mark mener, at der er brug for økonomisk tilskud til reformen. Han pegede på, at man bør droppe omprioriteringsbidraget, og at det kan være med til at give noget økonomisk råderum til gymnasiesektoren.

”Jeg mener, at der er brug for flere midler til at implementere reformen. Det var en af de største fejl ved folkeskolereformen, at der ikke fulgte midler med. Det var lærernes ekstra undervisningstid, der skulle finansiere det hele,” sagde Jacob Mark.

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer