Nyhed

Politikerne retter kikkerten mod studieretningerne

For mange studenter har brug for suppleringskurser, mener undervisnings­minister Christine Antorini. Derfor varsler regeringen nu faglig opstramning i det kommende gymnasieudspil. En mulighed er at gøre matematik B obligatorisk.

17. september 2014 af Tina Rasmussen

Færre gymnasieelever skal have behov for at tage gymnasiale suppleringskurser, når studenterhuen er i hus.

Det er et af målene med det udspil på gymnasieområdet, som regeringen kommer med i løbet af efteråret.  

Ifølge undervisningsminister Christine Antorini (S) er der i dag alt for mange, der har brug for at supplere deres studentereksamen for at komme ind på en videregående uddannelse, eksempelvis med matematik på B-niveau.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at 12.512 unge sidste år tog et gymnasialt suppleringskursus. Det er det højeste tal nogensinde. Dermed er der på syv år sket en femdobling. I 2006 var der kun 2.385 elever, der måtte supplere deres studentereksamen.

”Vi må se på mulighederne for at tage fagene undervejs, kigge på de forskellige studieretninger og se på, hvor det giver mening med noget faglig opstramning, så man ikke skal bruge ekstra tid ud over de tre år, man i forvejen er i gymnasiet,” sagde Christine Antorini til Berlingske i august.  

Hun vil ikke udtale sig om de kommende forhandlinger, før regeringens udspil er endeligt klart. Men Ane Halsboe-Jørgensen, der er uddannelsesordfører for Socialdemokraterne, vil gerne sætte lidt flere ord på regeringens tanker.  

”Når vi vil drøfte, om studieretningerne er sat rigtigt sammen, er det, fordi vi ønsker, at en studentereksamen skal åbne flest mulige døre på de videregående uddannelser. I dag er der meget stor forskel på, hvor mange døre de forskellige studieretninger åbner,” siger Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter:

”Derfor er det vigtigt, at vi gennemgår studieretningerne for at se, om de har de rette fag og niveauer, eller om der er brug for at stramme op.”

Det er hende, der sammen med undervisningsministeren og De Radikales Lotte Rod tegner regeringens linje i det kommende serviceeftersyn af gymnasiet.

Gymnasieforhandlingerne går efter planen i gang i løbet af efteråret, og det bliver den nuværende gymnasieforligskreds – der ud over regeringspartierne indeholder SF, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti – der skal nå til enighed om ændringerne.

For lidt fokus på indhold
Det store behov for suppleringskurser har længe været anset for et problem. De ekstra kurser forsinker de unges vej gennem uddannelsessystemet og er dyrt for samfundet.

Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Annette Nordstrøm Hansen er enig i, at for mange har brug for suppleringskurser, og at der skal gøres noget ved det. Men politikerne har lige nu alt for meget fokus på det, mener hun.

”Jeg er bekymret for, at den her reform handler mere om strukturelle ting end om indhold. En diskussion af, hvordan vi styrker elevernes læring, burde være udgangspunktet for reformen, men lige nu bliver der snakket mere om niveauer, opstramninger og campusser,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Samme holdning har rektorernes formand.

”Det er ærgerligt, hvis det meste af den kommende reform skal handle om de gymnasiale suppleringskurser. Det er ikke den største udfordring, gymnasiet har. Man burde kigge meget mere på indholdet i læreplanerne og på at få moderniseret eksamensformerne,” siger Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening.

Systemets bivirkning
Ifølge en undersøgelse, som Rambøll lavede for Undervisningsministeriet i 2012, skyldes en del af stigningen, at antallet af studenter generelt er steget, og at landets universiteter i 2008 skærpede deres adgangskrav. For eksempel blev matematikkravet hævet fra B- til A-niveau på medicinstudiet, økonomistudiet og biologistudiet, og på psykologi, statskundskab, sociologi og andre samfundsvidenskabelige uddannelser blev kravet hævet fra matematik C til matematik B.

En anden del af forklaringen er ifølge undersøgelsen, at mange elever ikke ved, hvilken videregående uddannelse de vil ind på, når de begynder i gymnasiet – og derfor kommer ud med en studieretning og nogle valgfag, der ikke matcher studieønskerne.

Men samtidig peger flere på, at det store behov for suppleringskurser også er en direkte bivirkning af et system, hvor det enkelte gymnasium frit kan oprette så mange studieretninger, det ønsker.

Helt nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at studenterne fra det almene gymnasium i 2013 kunne vælge mellem hele 209 forskellige studieretninger på landsplan. Flertallet af de almene gymnasier udbyder mellem 5 og 10 studieretninger. Men næsten hver fjerde skole udbyder flere end 10.

DF vil have central styring
Regeringens udmelding om at gøre noget ved den store stigning i antallet af unge, der har brug for at tage et gymnasialt suppleringskursus, bliver mødt med tilfredshed blandt partierne i den borgerlige blok.

Både De Konservative og Dansk Folkeparti (DF) mener, at antallet af studieretninger på gymnasierne skal reduceres væsentligt, så eleverne får færre kombinationer at vælge imellem.

”Vi skal have færre studieretninger, og de skal være pakket bedre, så der er en god synergi mellem fagene, og så eleverne ikke kan slippe for de svære fag,” siger gymnasieordfører for DF Marie Krarup, som mener, at det i dag er for let at komme uden om de svære fag som matematik, fysik og tysk på højt niveau – og efterfølgende tage dem som supplering, uden at det påvirker gennemsnittet.

Hun vil have, at man centralt bliver enige om cirka 10 studieretninger, som gymnasierne må udbyde.

”Som udgangspunkt skal studieretningerne være ens over hele landet. Så kan skoler ansøge om mindre, lokale ændringer, hvis de har særlige kompetencer i lærerkollegiet,” siger Marie Krarup.

GL: Fleksibiliteten skal øges
Annette Nordstrøm Hansen kalder det fornuftigt at diskutere udbuddet af studieretninger, men hun er imod, at det politisk skal dikteres, hvilke og hvor mange studieretninger den enkelte skole må udbyde. Et lavere antal studieretninger er ikke løsningen på problemet med suppleringskurserne, siger hun.

”Faktum er, at de færreste elever, der begynder i 1.g, ved, hvad de vil læse videre til bagefter. De bliver heldigvis inspireret af undervisningen og ændrer mening undervejs. Derfor skal vi mere kigge på, hvordan vi kan øge fleksibiliteten i gymnasiet. Det skal være lettere at tage valgfag igennem alle tre år og hæve niveauet på et fag undervejs,” siger GL’s formand.

I rektorforeningen er man også imod centrale regler, når det gælder antal af studieretninger og kombinationen af fag. Man ser derimod gerne, at der bliver strammet op på kravene til niveauet på studieretningsfag.

”Vi mener, at alle studieretninger fremover skal bestå af to fag på A-niveau. To fag på højt niveau, der har gode muligheder for at arbejde tæt sammen, vil højne fagligheden,” siger rektorformand Anne-Birgitte Rasmussen.

Også Mathilde Lynggaard Vinther, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), vil gerne have ryddet op i de mange studieretninger.

En del gymnasier tænker for meget på at kunne markedsføre sig med spændende studieretninger for at tiltrække elever – i stedet for at fokusere på fag, som en stor del af de videregående uddannelser har som adgangskrav, mener DGS-formanden.

”I dag er der en del studieretninger, der er lidt skæve og nicheagtige, og som ikke giver særlig meget mening,” siger Mathilde Lynggaard Vinther.  

Annette Nordstrøm Hansen er enig i, at nogle skoler bør skærpe fokus, men samtidig advarer hun mod en alt for stærk ensretning.

”Skærer man for eksempel de kreative fag ud af studieretningerne, vil gymnasiet som helhed tabe på det,” siger hun.

Flest mangler matematik
Regeringen er også klar til at se på, om matematik på B-niveau skal gøres obligatorisk. Matematik er adgangskrav til en lang række videregående uddannelser. Det er samtidig det fag, som flest tager som gymnasialt suppleringskursus. Dernæst kommer kemi og fysik.

”Men hvis vi gør matematik B obligatorisk i alle studieretninger, vil det betyde, at man må fortrænge noget andet. Derfor er det noget, vi skal overveje nøje,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Hun vil ikke sige klart, hvad regeringen hælder til.

”Det vil give god mening, hvis flere kommer ud af gymnasiet med matematik B. Men jeg vil gerne have, at vi får et præcist overblik over konsekvenserne, inden vi beslutter noget,” siger hun.

Både elever, lærere og rektorer melder derimod gerne klart ud: De er imod at gøre matematik B obligatorisk.

”Det er ikke nødvendigt. Dels vil det gå ud over de elever, der gerne vil prioritere fremmedsprogene, dels har man jo allerede lavet en ændring, der skal få flere til at vælge matematik B,” siger Anne-Birgitte Rasmussen, rektorernes formand.

Ændringen, hun hentyder til, er, at eleverne i det almene gymnasium siden 1. august 2013 har kunnet vælge matematik B i stedet for et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Det har betydet, at 84 procent af stx-studenterne i år havde matematik B – sidste år var det 79 procent.

”Når den nye ordning bliver foldet helt ud, vil antallet af kursister på de gymnasiale suppleringskurser falde,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Fakta om studieretninger

• Hvert gymnasium skal i dag udbyde minimum fire forskellige studieretninger. Flertallet af de almene gymnasier udbyder mellem fem og 10 studieretninger. Næsten hvert fjerde almene gymnasium udbyder flere end 10.
• En studieretning består typisk af tre fag på niveauerne: AAA, AAB, AAC, ABB eller ABC.
• En studieretning kan bestå af to fag – på A-niveau – hvis 3. fremmedsprog på A-niveau er et studieretningsfag.
• Samlet skal eleverne have mindst fire fag på A-niveau, tre fag på B-niveau og syv fag på C-niveau.

Kilde: Undervisningsministeriet

Kommentarer

fre, 19/09/2014 - 16:51
Jens Madsen
Gymnasielærer
Frederikshavn

Det passer ikke at adgangkravet til medicinstudiet blev hævet fra matematik B til A i forbinelse med gymnasiereformen. Tilgengæld blev kravet til Kemi øget fra C til B. 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.