Du er her
Overenskomst |
20. aug 2014

Pædagogikum ændrede mig

Almedina Bajramovic var i tvivl om, hun havde brug for pædagogikum, fordi hun allerede havde undervist i flere år. Men nu kan hun godt se, at pædagogikum reddede hende fra at gå ned med stress.

Af: Malene Romme-Mølby

En helt forandret underviser – sådan føler Almedina Bajramovic sig efter netop at have afsluttet pædagogikum.

”Det er vildt, så meget man kan ændre sig på et år. Der er stor forskel på den lærer, jeg var før pædagogikum, og den, jeg er nu,” siger Almedina Bajramovic, der underviser i tysk og samfundsfag på Aalborghus Gymnasium.  

Hun beskriver sig selv før pædagogikum som en lærer, der overforberedte sig så meget, at hun var på grænsen til at få stress. Nu har hun fundet sin egen lærer­identitet, hvor hun ikke længere føler, at hun skal formidle al viden til eleverne, men i stedet kan sætte dem i gang med at finde nogle af svarene.

”Tidligere var jeg klistret til tavlen og meget fokuseret på at give eleverne så mange noter som muligt. Jeg tænkte, at jo flere noter de fik, jo bedre rustede jeg dem fagligt til at klare eksamen,” siger Almedina Bajramovic og griner lidt, inden hun fortsætter:

”Der er meget mere aktivitet i mine timer nu. Dengang var det kun mig, der snakkede, nu inddrager jeg eleverne i dialogen, og de arbejder med stoffet. Man lærer meget mere af det end ved blot at lytte.”

Vejlederne er vigtige
Almedina Bajramovic havde undervist i næsten to år, da hun i sidste skoleår blev fastansat og kom i pædagogikum. Hun var sprunget til midt i specialeskrivningen på universitetet, da gymnasiet pludselig fik brug for en vikar på grund af en sygemelding.

Hun var rigtig glad for at undervise og for at have fået chancen, men kan godt se nu, at hun kørte sig selv hårdt, fordi hun manglede pædagogikum.

”Jeg tvivlede på mig selv som lærer, så jeg overforberedte mig. Jeg tænkte, at eleverne ikke skulle kunne stille et spørgsmål, som jeg ikke kunne svare på,” fortæller Almedina Bajramovic.

Alligevel tvivlede hun på, at hun ville lære noget nyt, da hun var blevet stillet pædagogikum i udsigt. Men Almedina Bajramovic blev positivt overrasket – især over dialogen med vejlederne på skolen.

”Vejlederne forstod, hvad jeg ville, og hjalp mig til at finde den lærerrolle, der passer til mig,” siger Almedina Bajra­movic og understreger, at det har stor betydning for pædagogikumkandidatens udvikling, hvilken vejleder man har.

”På teoretisk pædagogikum kunne jeg godt høre, at ikke alle kandidater havde vejledere, der forstod og støttede dem, som mine,” fortæller hun.

Den praktiske del af pædagogikum var også det bedste ved pædagogikum, synes Almedina Bajramovic. Selvom det var lidt grænseoverskridende, første gang vejlederne observerede hendes undervisning, blev det hurtigt en naturlig del af arbejdet. Vejlederne fik hende til at forstå, at der ikke kun er én rigtig undervisning. Det var blandt andre dem, der fik Almedina Bajramovics øjne op for, hvor hårdt hun kørte sig selv med alt for meget forberedelse og sit fokus på tavlen og en masse noter.

”Vejledernes konstruktive kritik hjalp mig til at vende 180 grader. Og pludselig sagde vejlederne, at det, jeg havde brugt i undervisningen, ville de gerne selv bruge i deres undervisning. Det er lidt af en succesoplevelse, når erfarne lærere kan lære noget af én,” siger Almedina Bajramovic.  

Brændte for de faglige kurser
Teoretisk pædagogikum var ifølge Almedina Bajramovic lidt tungere at komme igennem. Hun ville dog ikke have været det foruden, fordi det var med til at give hende et teoretisk fundament. Men læsebyrden var for tung ved siden af den daglige undervisning og opgaverne til teoretisk pædagogikum. Til de første kurser læste hun alt, men da hun følte, at der var for lidt af litteraturen, der blev brugt til kurserne, læste hun kun det mest nødvendige, og hvad der kunne bruges i hendes afsluttende opgave.

”På trods af at jeg læste meget mindre, var jeg nok en af de mest aktive i diskussionerne,” siger hun.

Hun følte, at det var en fordel på pædagogikum at have undervisnings­erfaring, selvom det er stik imod hensigten med pædagogikum.

”Erfaringerne hjalp mig til bedre at forstå den tunge teori på teoretisk pædagogikum,” siger hun.

Hvor de teoretiske kurser indimellem føltes som et nødvendigt onde, var det de fagdidaktiske kurser, som Almedina Bajramovic brændte for.

”Det var meget inspirerende og lærerigt at være sammen med så mange lærere med samme fag. Her fik jeg også en del håndgribelige redskaber, som jeg kunne arbejde videre med,” siger hun.

Hvor det udviklede sig til et lærerigt samarbejde at blive observeret af vejlederne, så var mødet med de tilsynsførende en blandet oplevelse for Almedina Bajramovic. Hun havde en god kemi med den ene tilsynsførende, men følte, at den anden tilsynsførende ikke helt forstod hende som lærer.

”Jeg følte lidt, at hun ville have mig til at være en lærer, som jeg ikke var. Til sidst gjorde jeg det bare for at tilfredsstille hende. Men det var slet ikke mig,” siger Almedina Bajramovic.  

Heldigvis opvejede vejledernes og kursuslederens opbakning de negative oplevelser med den ene tilsynsførende. Almedina Bajra­movic er godt tilfreds med året i pædagogikum, selvom det har været hårdt.

”Før pædagogikum var jeg usikker på mig selv som underviser. Den usikkerhed har pædagogikum fuldstændig visket væk. Og jeg er sluppet af med den kæmpe belastning, som overforberedelsen var,” siger Almedina Bajramovic.
 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.