Nyhed

Nyt nummer af Gymnasieskolen med tema om afskedigelser

Nedskæringer, afskedigelser, den nye TR-rolle og karrierelæring er nogle af emnerne i det nye nummer af Gymnasieskolen.

25. januar 2016 af Malene Romme-Mølby

Årets første nummer af Gymnasieskolen sætter fokus på afskedigelserne.

  • Vivi Karina Michelsen er en af de afskedigede lærere. Hun fortæller hudløst ærligt om den tidlige frygt, afskedigelsen og om at komme videre.
  • Overskud frem for lærere - det er den hårde og ulige kamp, som foregår på mange skoler, fortæller tillidsrepræsentanter.
  • Nedskæringerne og afskedigelserne har allerede sat deres klare spor på skolerne, fortæller forhandlingschef i Gymnasieskolernes Lærerforening Claus Schreiner Andersen.

Nedskæringer kan true unges livsløn
GL advarer nu om, at nedskæringerne på skolerne ikke må blive en undskyldning for ikke at give lokalløn.
Beregninger viser, at går lokallønnen i stå kan unge lærere miste mange tusinde kroner i løn på lang sigt.

Tema om karrierelæring
Gymnasieskolen har også et tema om karrierevalg og vejen til drømmeuddannelsen.
Læs blandt andet om Nørre Gymnasium i Brønshøj, hvor der arbejdes aktivt med karrierelæring i undervisningen, så eleverne bliver klædt på til at træffe vigtige beslutninger om fremtiden.

Farvel til vagthunden
Kritisk og kampklar. Sådan var Mette Louise Graah Rasmussen, da hun begyndte som tillidsrepræsentant. For det var sådan, man fik indflydelse, troede hun.
I dag har hun indset, at man kun kan skabe en god arbejdsplads ved at samarbejde og have tillid til ledelsen.

Hun har gjort det cool at være klog
Hun har skabt og båret et af de første og mest succesrige talentplejeprojekter i Danmark.
Nu står hun i spidsen for ScienceTalenter. Mød gymnasielærer Nynne Afzelius, der mener, at alle elever har ret til at skulle stå på tæer engang i mellem – også de dygtigste.  

Find bladet i postkassen eller se det her:

Kommentarer

tor, 28/01/2016 - 12:20
Stig Wørmer
lektor
StorstrømsVUC

Annette Nordstrøm Hansens oplysning om at mindst én gymnasieskole afskediger lærere samtidig med at skolen dyrker økonomisk overskud, kalder på reflektion og politisk handling.

Det betyder nemlig at de økonomiske midler, som skatteyderne bevilliger til skolerne bliver brugt stik modsat af hvad de (formentlig?) er tiltænkt. Statens (:vores) penge bruges til at akkumulere overskud til gymnasier og bestyrelser, som har frihed til at gøre, hvad der passer dem. Men de er ikke virksomheder. De arbejder for lånte og øremærkede midler. De har ikke moralsk anstændighed til at ville se sammenhængen mellem utilsigtede store overskud og fyringen af medarbejdere. Det er frækt og skammeligt. Det var utænkeligt i 80'ernes gymnasium, men under taxameterstyringens diktatur er al anstændighed gået fløjten. Men tilsyneladende er det kun ronkedorgenerationen af lærere, som tør udtale sig. Folk er bange! Af de store partier i folketinget er det kun DF, som sammen med mindre oppositionspartier (indtil videre) ytrer betænkeligheder ved denne udvikling mod ren markedsstyring og ren uanstændighed. Hvordan stopper vi denne udemokratiske udvikling? Hvornår tør GL markere sig markant? Jeg betragter personlig en politik, hvor man sætter et økonomisk overskud, der ikke er indtjent på et normalt marked, over hensynet til den enkeltes beskæftigelse som en ren ABEKATTE-politik! Det er fuldstændig nederen!

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.