Du er her
Interview
|
09. jun 2017

Nedskæringer og reform forandrer pædagogikum

anne_vibeke_vennerstroem

”Vi skruer op for arbejdet med professionelle læringsfællesskaber," siger Anne Vibeke Vennerstrøm, uddannelseschef for teoretisk pædagogikum på Syddansk Universitet.

Foto: 
Foto: Hung Tien Vu.

Det gode lærersamarbejde og formativ feedback til eleverne. Det er blandt de ting, pædagogikumkandidaterne fremover skal arbejde mere med.

Af: Tina Rasmussen

Fremover bliver lærernes evne til at samarbejde med hinanden om undervisningen afgørende.

Det mener Anne Vibeke Vennerstrøm, uddannelseschef for teoretisk pædagogikum, fra Syddansk Universitet.

Derfor er det én af de ting, der skal fylde mere på den teoretiske del af pædagogikumuddannelsen, fortæller hun.

”Vi skruer op for arbejdet med professionelle læringsfællesskaber. I en tid med nedskæringer i sektoren bliver det endnu vigtigere, at lærerne kan arbejde undersøgende og reflekterende i forhold til deres praksis og formår at udvikle undervisningen sammen,” siger Anne Vibeke Vennerstrøm og uddyber:

”Opgaven bliver at skabe god undervisning for færre midler. Det kræver samarbejde, og det skal vi klæde kandidaterne på til.”

Syddansk Universitet står for teoretisk pædagogikum i samarbejde med Roskilde Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet.

Tilpasset nye læreplaner
Det er ikke kun nedskæringerne på de gymnasiale uddannelser, der betyder ændringer af indholdet på teoretisk pædagogikum. Det samme gør den nye gymnasiereform, der træder i kraft efter sommerferien.

Derfor bliver undervisningen på de fagdidaktiske moduler tilpasset de nye læreplaner og vejledninger. Desuden bliver der lavet fagdidaktisk indhold, der retter sig mod de nye fag som bioteknologi og informatik, fortæller Anne Vibeke Vennerstrøm.

Også på de almendidaktiske moduler sker der ændringer, hvor man har reformen i baghovedet. På modulet om fagenes samspil tog man allerede i januar hul på at skille pædagogikumkandidaterne mere ad.

”Meningen er, at hhx’erne og htx’erne kan rette fokus på studieområdet, hf’erne på professionsretningerne og stx’erne på det videnskabsteoretiske i de tværfaglige opgaver,” siger uddannelseschefen.

Nye feedback-krav
Reformen stiller nye krav til lærerne, når det gælder feedback og vejledning, så det er også blandt de ting, der vil blive brugt mere tid på på teoretisk pædagogikum.

”Vi øger fokus på, hvordan den enkelte underviser kan arbejde med formativ feedback, der jo er et ret centralt element i reformen, og hvordan man i fællesskab kan indsamle og anvende data, når man generelt skal give feedback og vejledning,” fortæller Anne Vibeke Vennerstrøm.

Så det er ikke kun nedskæringerne, der øger behovet for, at lærerne kan samarbejde. Det gør reformen også, understreger hun.

Øget fokus på digital dannelse 
Også gymnasielovens afsnit om kompetencer har folkene bag teoretisk pædagogikum lagt mærke til. Anne Vibeke Vennerstrøm nævner, at eleverne blandt andet skal opnå digital dannelse.  

”Vi har indgået et samarbejde med Center for Undervisningsmidler (CFU) om, hvordan vi kan trække refleksioner over digital dannelse og arbejdet med it-kompetencer ind i undervisningen i højere grad, end det sker i dag. Her kobler vi også nogle forskere på,” siger hun.

Teoretisk pædagogikum får ikke tilført flere timer, så når der skal bruges mere tid på nogle emner, må der skæres andre steder. Arbejdet med almen studieforberedelse (AT), som forsvinder med reformen, er et af de områder, hvor der kan hentes noget tid, forklarer Anne Vibeke Vennerstrøm.

”Men vi vil stadig have fokus på det videnskabsteoretiske grundlag. AT er væk, men nu ligger der krav i den store skriftlige opgave og den tilhørende mundtlige prøve,” siger hun.

Ikke et helt nyt gymnasium
Selvom reformen vil betyde en del forandringer for landets gymnasie- og hf-lærere, ser Anne Vibeke Vennerstrøm den ikke som en kæmpe omvæltning. Den skaber ikke et helt andet gymnasium – og der bliver ikke brug for en helt ny type lærer, fastslår hun.

”Jeg oplever mest reformen som en justering,” siger Anne Vibeke Vennerstrøm og fortsætter:

”Reformen har et karrieremæssigt perspektiv, der er nyt, men kompetence- og dannelsesperspektivet står også meget stærkt, og det er jo en videreførelse af 2005-reformen.”

Ifølge uddannelseschefen har pædagogikumuddannelsen i de sidste par år gjort meget for at give kandidaterne viden om alle fire gymnasiale uddannelser, blandt andet ved at lade dem samarbejde langt mere på tværs af skoleformerne. Men der er brug for at styrke den del endnu mere, vurderer hun.

”Nu er der kun én bekendtgørelse i stedet for fire, og profilerne er trukket skarpere op. Vi skal virkelig være skarpe på at uddanne lærere, der har et bredt kendskab til alle de gymnasiale uddannelser, herunder eux, så de har mulighed for at skifte mellem dem.”

Nedskæringer fylder
I en kvalitativ undersøgelse af pædagogikumuddannelsen, som Syddansk Universitet netop har lavet, svarer mange af kandidaterne, at de føler sig godt klædt på til reformen, fortæller Anne Vibeke Vennerstrøm.

Hun beskriver pædagogikumkandidaterne som meget optagede af, hvordan de kan omsætte teorien fra uddannelsen til praksis ude på skolerne. Men lytter man til snakken i pauserne, er det tydeligt, at der også er noget andet, der fylder i deres tanker.

”Besparelserne ude på skolerne fylder meget i deres hoveder. Hvad er det for en sektor, de er gået ind i? Hvad kommer det til at betyde for deres arbejdsliv? De føler en stor usikkerhed,” siger Anne Vibeke Vennerstrøm.

Kommentarer

1
You must have Javascript enabled to use this form.
Allan Olsens billede

Allan Olsen

Lærersamarbejde, vidensdeling, teamsamarbejde, formativ-summativ feedback, evaluering, tværfaglig samarbejde, læringsfællesskab osv. I den bedste mening pumper man termer ud som man tror gør eleverne dygtigere og som man som underviser derfor skal beherske. MEN i virkeligheden er det bare noget vi leger. For realiteten er at mange elever ikke kan koncentrerer sig, ikke kan læse i en bog endsige har den med til undervisningen. De mangler basale "før faglige færdigheder" som man før i tiden IKKE skulle bruge tid på at lære eleverne. Jeg er nu blevet "læsevejleder" i stedet for faglig formidler. Det er lidt kedeligt....

Det gamle ordsprog holder stadig:"lærerne forbereder sig mere og mere - mens eleverne måbende ser til".