Du er her
Nyhed
|
07. nov 2013

Ministeriet lader skoler finde nye eksamensformer

Arkivfoto

Foto: 
Eksamensformerne passer ikke til nutidens gymnasium og undervisning - sådan har kritikken lydt længe fra blandt andet lærere. Nu har Undervisningsministeriet bedt en arbejdsgruppe om at komme med anbefalinger til nye eksamensformer.
Af: Malene Romme-Mølby

Gymnasiets eksamensformer skal ændres. De er længe blevet kritiseret for at være forældede.
Nu har Undervisningsministeriet åbnet op for at finde nye eksamensformer.

En arbejdsgruppe under det regionale projekt Gymnasiet tænkt forfra er netop blevet nedsat for at komme med anbefalinger til ministeren med henblik på at ændre eksamensformerne.

Politikere ønsker innovation
Formand for arbejdsgruppen er Jan Alexis Nielsen, postdoc ved Københavns Universitets Institut for Naturfagenes Didaktik.
Han er også følgeforsker på projektet Gymnasiet tænkt forfra.

“Det er et generelt ønske fra de politiske beslutningstagere, at man prøver at integrere de nye kompetencer i rammerne af de eksisterende fag. Det ser vi for eksempel i AT og i studieområdet, hvor der bliver lagt vægt på, at eleverne kan bruge deres faglige viden på en innovativ måde,” siger Jan Alexis Nielsen og fortsætter:
“Når man kigger på kompetencer i stedet for fagfaglig viden, så resulterer det i nogle andre krav til eksamensformen. Det giver for eksempel ikke mening at lave en multiple-choicetest, hvis man vil teste kompetencer.”

Måler ikke innovative kompetencer
Projektet Gymnasiet tænkt forfra består af seks gymnasiale uddannelsesinstitutioner, som prøver at nytænke gymnasiet. Målet er, at elever og lærere oplever større motivation, og at eleverne opnår nye, innovative kompetencer. Lærerne har arbejdet med innovative undervisningsmetoder, hvor eleverne udvikler innovative kompetencer - det vil sige, at de fagligt kan være kreative, navigere, agere, formidle og samarbejde.
Men i de nuværende eksamensformer er det ikke altid muligt at vurdere elevernes innovative kompetencer, fortæller forskeren.

Realistiske anbefalinger
Ud over forskere består arbejdsgruppen af rektorer, lærere, og repræsentanter fra Undervisningsministeriets gymnasieafdeling og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, der har ansvaret for test, prøver og eksamener på de gymnasiale uddannelser. Repræsentanterne fra ministeriet er observatører og derved med til at sikre, at anbefalingerne er realistiske, men de kommer ikke til at stå som forfattere for anbefalingerne, understreger Jan Alexis Nielsen.

Brug for nye eksamensformer
Lærer Martin Hjorth fra Cph West er også med i arbejdsgruppen. Han underviser i innovation og afsætning og mener, at de nye eksamensformer er meget tiltrængte, blandt andet fordi de nuværende eksamensformer ikke formår at leve op til formålsparagraffen:

“Formålet med undervisningen er at fremme elevernes evne til at arbejde selvstændigt og helhedsorienteret med afsætningsøkonomiske problemstillinger,” står der.

Martin Hjort fortæller, at eleven ved den skriftlige eksamen skal svare på spørgsmål baseret på en case.

“Men det er mere fagspecifikke spørgsmål, så eleven får ikke mulighed for at arbejde helhedsorienteret, og vi kan ikke vurdere, hvordan eleven handler og agerer. Konsekvensen er, at eleven ikke får vist hele sit potentiale til eksamen - og det er synd,” siger Martin Hjorth.

“Det helhedsorienterede kunne komme ind, hvis der er en eksamen, der ikke som nu går ud på at reproducere viden, men hvor eleverne arbejder mere aktivt med stoffet. Elevernes viden skal mere i spil, i stedet for at vi kun tester deres paratviden i faget,” foreslår Martin Hjorth, der er sikker på, at lignende problemstillinger gør sig gældende i andre fag.

Mere reel vurdering
Martin Hjorth har endnu ikke den endelige løsning på, hvordan de nye eksamensformer skal se ud. Men en mulighed kunne være, at der både er en skriftlig og en mundtlig del til eksamen. Det vil gavne mange elever, at de får mulighed for at forsvare deres skriftlige produkt, vurderer Martin Hjorth.

“Jeg føler, at den nuværende skriftlige eksamen efterlader mange elever på perronen. Vi har nemlig mange elever, som er dygtige mundtligt, men ikke skriftligt,” siger han og uddyber:
“Det vil også give en mere reel kompetencevurdering af elevens faglige kunnen, fordi man ser eleven arbejde aktivt med emnet.”

Martin Hjorth kan også se det positive i, at eksamen bliver en læringssituation frem for kun at være en vurdering for samfundets skyld.

Hvornår opstår der læring?
I en tid hvor almenviden er dalende, fordi man er vant til at kunne slå alt op, er der yderligere behov, for at man lærer eleverne at producere egen viden, mener Martin Hjorth.

“Det er ikke, fordi jeg vil afskaffe fagfagligheden, for eleverne skal selvfølgelig have en teoretisk ramme at arbejde ud fra. Men vi er nødt til at lære dem at udvikle egen viden,” siger Martin Hjorth og giver som eksempel:

“Jeg kan give et rigtig godt oplæg til min klasse, det opstår der jo ikke nødvendigvis læring af - nok nærmere lidt refleksion. Men når eleverne roder med stoffet og selv undersøger noget, opstår der en refleksion, der resulterer i læring.”

Test af test
Arbejdsgruppen blev nedsat og mødtes for nylig, men starter først for alvor op til januar 2014 og kører frem til november.
I den periode skal de igennem tre faser, inden de overrækker undervisningsministeren anbefalingerne.

Først skal de kigge på innovative kompetencer i dansk, matematik, samfundsfag, biologi og nogle økonomiske fag.

“Vi har valgt de fag, fordi de er ret repræsentative for gymnasiet. Vi skal beskrive grundigt, hvordan de innovative kompetencer ser ud i de fags rammer,” fortæller Jan Alexis Nielsen.   

I næste fase skal arbejdsgruppen komme med nogle forslag til, hvordan man kan udvide eksamensformerne.
Sidste fase bliver et testforløb, hvor de foreslåede eksamensformer afprøves blandt en mindre grupper elever i den daglige undervisning.

“Her vil vi meget nøje studere, hvad der foregår ved eksamen, og hvor godt lærernes vurdering af eleverne stemmer overens. Det gør vi med henblik på at kunne sige, at gymnasielærere kan vurdere elevers innovationskompetencer,” forklarer Jan Alexis Nielsen.

Det er endnu uvist, hvornår de nye eksamensformer kan træde i kraft.

”Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen ser frem til at modtage anbefalingerne til nye prøveformer, men vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvornår anbefalingerne eventuelt vil kunne træde i kraft,” siger undervisningskonsulent Morten Aronsson Olsen, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Undervisningsministeriet.

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer