Du er her
TEMA
|
03. apr 2012

IT overlades til ildsjælene

Skoler forsømmer at lave klare mål og strategier for it i undervisningen, mener kritikere. I stedet fokuserer ledelsen mere på teknik og overlader indholdet til ildsjælene. Problemet er, at de gode erfaringer for, hvordan it bruges i undervisningen, ikke bredes ud til resten af lærerne.
Af: Johan Rasmussen

Det trådløse netværk er på mange skoler etableret, eleverne sidder med den bærbare computer eller en tablet foran sig, og nogle steder hænger de elektroniske tavler i klasserne.

På overfladen er danske gymnasier et billede på, at Danmark er en førende it-nation. Kritikere mener dog, at når det handler om at inddrage it undervisningen, så det bliver en reel gevinst og et bidrag til at lære om dansk litteratur, spansk udtale og fysik, har vi stadig meget at lære.
"Mange skoler mangler en strategi for, hvordan it skal implementeres i undervisningen. I stedet lader ledelsen ofte ildsjæle udvikle ideer og projekter og forventer så, at det siver ud på resten af skolen, men meget tyder på, at det ikke sker. I stedet bliver det øprojekter uden vidensdeling," siger Nikolaj Frydensbjerg Elf, som er adjunkt på SDU i Odense og forsker i it i gymnasiet.

Han kan nævne mange eksempler på lærere og skoler, som kaster sig ud i nye, spændende projekter med brug af for eksempel smartphone og Ipad i undervisningen.

Det er dog ifølge ham ofte enkelte lærere, som skaber en udvikling, frem for at faglærere sætter sig sammen og diskuterer, hvordan it og sociale medier bedst muligt bidrager til faget.
"Problemet er, at ildsjælene måske ikke tænker over, hvad deres projekt betyder for faget generelt, hvad det betyder for samarbejdet om faget, hvad det betyder til eksamen," siger han.

Han mener, at udviklingen nu går så stærkt, at it i undervisningen kræver en overordnet strategi fra ledelsen, som den enkelte lærer kan forholde sig til.
"It betyder, at lærerne aldrig før har stået i et så usikkert undervisningsrum. Undervisningssituationen forandrer sig hurtigt, der bliver udviklet flere apps, end noget menneske kan nå at forholde sig til, og eleverne kommer med deres it-kultur," siger Nikolaj Frydensbjerg Elf.

Ledelsen skal bakke op
Hans Laugesen er uddannelsespolitisk chefkonsulent i GL og har arbejdet med it i undervisningen i 25 år. Han bekræfter, at der er en række ildsjæle på gymnasier, som kaster sig over nye måder at undervise på ved hjælp af it, og at der igen er gang i udviklingsarbejdet oven på implementeringen af gymnasiereformen.
"Erfaringer viser dog, at hvis it i undervisningen for alvor skal rykke, kræver det, at ledelsen bakker op om det og lægger en strategi. Når den enkelte lærer tager et initiativ og skaber ny undervisning med it, kniber det ofte med at få erfaringerne bredt ud til de andre lærere," siger han.

Han peger på, at mange lærere ikke har lært at bruge it pædagogisk og didaktisk i undervisningen som en del af deres universitetsuddannelse. Derfor mener han, det er problematisk, at den tid, der i pædagogikum er afsat til at arbejde med den pædagogiske brug af it i undervisningen, blev reduceret, da pædagogikum blev ændret til et etårigt forløb i 2009.

Hertil kommer, at det pædagogiske it-kørekort, Gymnasie-IT, der blev tilbudt i årene op til kommunalreformen, og som cirka halvdelen af alle lærerne gennemførte, ikke udbydes mere. Herved efterlades de mange nye lærere i et tomrum.
"Der er behov for opkvalificering i den pædagogiske brug af it til mange lærere, og det bør ledelsen tænke med ind i den enkeltes kompetenceudviklingsplan," siger Hans Laugesen, som også generelt efterlyser mere forskning og viden om, hvordan it-didaktik og -pædagogik kan bidrage til at give eleverne et større fagligt udbytte.

It-dannelse
Elsebeth Korsgaard Sorensen, der er professor i it, kommunikation og læring på Aarhus Universitet, er enig.
"Der er produceret meget praktisk og empirisk viden, og der er også mange succeshistorier, men vi mangler en mere forskningsmæssig viden og teoretisk baseret indsigt i, hvordan it og teknologi kan hjælpe med at fremme undervisningen," siger hun.

Elsebeth Korsgaard Sorensen efterlyser, hvad hun selv kalder for it-dannelse. Lærerne skal selvfølgelig have et minimum af forståelse for it og teknologi, men teknologien er ikke det vigtigste.
"Teknologien ændrer sig meget hurtigt, og derfor handler det mere om at udvikle it-didaktiske og it-pædagogiske metoder og modeller for, hvordan jeg som lærer bruger it til at lære eleverne faget. Det handler om at udvikle metoder, som lærer eleverne, hvordan de lærer med it - det er den eneste kompetence, som er bæredygtig i forhold til integration af it i undervisning og læring," siger Elsebeth Korsgaard Sorensen.

Elektronisk tavleundervisning
Formand for It-lærerforeningen Jacob Stenløkke Bendtsen, som er lærer på Avedøre Gymnasium, mener, at gymnasierne lader sig styre af teknologi, men glemmer at tænke indhold. Et eksempel er smartboards eller elektroniske tavler, som både folkeskoler og gymnasier har investeret store midler i, før skolerne har klarlagt, i hvilken grad de har en læringsmæssig gevinst.
"I stedet for massivt at investere i teknikken bør man i første omgang undersøge, hvilke fordele og ulemper der er - herunder især hvordan teknikken påvirker undervisningsrummet. Skolerne gør det modsatte, de anskaffer teknikken og prøver derefter at finde ud, hvad den skal bruges til," siger han.

På Avedøre Gymnasium hænger der fem elektroniske tavler, men ifølge Jacob Stenløkke Bendtsen bliver de ikke brugt særlig ofte. Det skyldes mangel på faglig software, men i særdeleshed en bevægelse væk fra tavleundervisning på grund af større hold og øget fokus på elevaktiverende undervisning.
"Hvorfor skulle vi investere i elektroniske tavler, når vi samtidig forsøger at komme væk fra tavleundervisningen?" spørger han.

I dag har mange skoler trådløst netværk, og mange elever har både bærbar computer og smartphone, så de uafbrudt er online. Det lukkede klasserum er for længst brudt ned, men Jacob Stenløkke Bendtsen peger på, at der savnes undersøgelser af, hvilke konsekvenser det har, og hvordan man kan bruge det aktivt.
"Der er stadig en stor usikkerhed om, hvordan man for eksempel forholder ­sig til Facebook. Skal brug af Facebook forbydes, kommenteres, ignoreres eller lige­­frem inddrages i undervisningen? Lærere og elever bliver nødt til at have en fæl­les forståelse for, hvad man må, og hvor­dan det bruges," siger Jacob Stenløkke Bendtsen.

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer