TEMA

Hvordan retter man skriftlige opgaver i gymnasiet?

Vi har spurgt Dansklærerforeningen for stx og hf, Foreningen af lærere i samfundsfag og Engelsklærerforeningen for gymnasiet og hf:

10. december 2014 af Tina Rasmussen

Birgitte Darger
Formand for Dansk­lærerforeningen for stx og hf

Nye rettemetoder tager ikke kortere tid

Hvordan retter man typisk skriftlige opgaver i dansk?
Tendensen er, at vi bevæger os væk fra den traditionelle rettemetode. Det bliver mere og mere udbredt at give fokuseret respons. Det vil sige, at man ikke hver gang retter hele opgaven i bund rent sprogligt, men fokuserer på andre punkter, for eksempel argumentation og brugen af genrer og fagsprog. Det giver god mening kun at rette den første side for kommaer og sprogrigtighed. Det er med stor sandsynlighed de samme sproglige fejl, der går igen i hele opgaven. Den fokuserede retning hænger sammen med, at mange også arbejder med processkrivning, hvor eleverne skriver, får respons og skriver om.

Hvor udbredt er omlagt skriftlighed?
Det er mit indtryk, at det er ret udbredt. På flere skoler kører man forsøg, hvor 20-30 procent af elevtidstimerne er blevet lagt ind i skemaet, så eleverne kan skrive på skolen og få vejledning af lærerne undervejs. Nogle steder er det 100 procent i 1.g. Eleverne evaluerer det enormt positivt – også selvom de ofte ikke kender den måde at arbejde med skriftlighed på fra folkeskolen. Det skal vi lære dem. Lærerne er også positive. Men det er lidt dobbelt. Det giver mindre frihed, fordi man skal nå at give responsen, mens man er sammen med eleverne. Til gengæld skal man ikke sidde med en masse rettearbejde derhjemme.  

Hvilken slags respons ­lærer eleverne mest af?
Jeg har faktisk lige spurgt mine 3.g’ere, og de er ikke i tvivl: De synes, de lærer mest, når de skriver på skolen, får feedback undervejs og får lov til at genaflevere. Forskningen viser det samme, og i Dansklærerforeningen vil vi gerne være med til at understøtte den måde at arbejde med skriftlighed på, så der kommer mere af det.

Har OK 13 ændret måden, man retter på?
OK 13 har gjort det nemmere at arbejde systematisk med omlagt skriftlighed. Den nye struktur har tvunget os til at arbejde på en ny måde, og det er positivt. Men det er et problem, hvis ledelserne tror, at der kan spares tid med de nye rettemetoder og dermed spares penge. Så går det ud over kvaliteten. De nye responsmetoder tager lige så lang tid som den traditionelle metode.

 

Jørgen Lassen
Formand for Foreningen af lærere i samfundsfag

Omlagt skriftlighed bliver brugt meget

Hvordan retter man typisk skriftlige opgaver i samfundsfag?
Vi har meget fokus på at lære eleverne de forskellige genrer, der er i faget. De skal kunne diskutere, skrive et notat til ministeren, sammenligne, beregne, stille en tabel op og så videre. Det er så også noget, man har fokus på, når man retter opgaver. For det ved man giver bonus, når eleverne skal til eksamen. Det faglige indhold spiller selvfølgelig også en rolle. Det, de skriver, skal jo give mening.

Er fokuseret retning udbredt?
Nej, man kan ikke tillade sig at aflevere en opgave til eleverne, hvor man kun har forholdt sig til beregningerne, eller om de har brugt én teori korrekt. Det kan godt være, det giver mening i dansk, at man kun har rettet den første side helt igennem, men det gør det altså ikke i samfundsfag. Så må man skære opgaverne til, så man siger til eleverne: Nu skal I udelukkende lave en analyse. Det gør vi også af og til. Men så er det jo ikke en studentereksamensopgave, og dem skal vi altså igennem ret mange af i løbet af de tre år.

Får eleverne feedback, mens de skriver opgaver?
Ja, omlagt skriftlighed er meget brugt i samfundsfag. Her arbejder vi meget workshop­orienteret, så eleverne skriver, får respons og skriver videre. Det fungerer rigtigt godt. I mine klasser får eleverne feedback undervejs i skriveprocessen på omkring halvdelen af deres opgaver. Det passer meget godt med, hvordan billedet også er generelt, tror jeg.  

Har OK 13 ændret måden, man retter på?
Det er ikke mit indtryk, at vi retter opgaver på en anden måde nu. Jeg hører fra flere, at deres leder har bedt dem om at bruge mindre tid på rettearbejdet, men det får ikke lærerne til at ændre på deres praksis. Vi er optagede af at gøre det, der skal til, så vores elever klarer sig godt til eksamen.

 

Bodil Hohwü Nielsen
Formand for Engelsk­lærerforeningen for gymnasiet og hf

Flest giver differentieret feedback

Hvordan retter man typisk skriftlige opgaver i engelsk?
Eleverne arbejder med mange forskellige typer opgaver i engelsk – lige fra den klassiske oversættelses- og grammatikopgave til essay – og derfor bruger vi også mange forskellige rettestrategier. Jeg tror, de fleste lærere giver en differentieret feedback. Det vil sige, at vi tager hensyn til den enkelte elevs niveau, når vi retter. Nogle elever laver stort set ingen grammatiske fejl. Andre skriver på et meget lavt niveau selv i 3.g. Derfor har de brug for forskellig respons.

Er fokuseret retning udbredt?
Flere og flere lærere laver fokuseret retning. Så retter man for eksempel en lille del af opgaven i bund rent sprogligt og fokuserer på noget indholdsmæssigt i den øvrige del af opgaven. Det der med at rette opgaver helt i bund rent grammatisk, det er man i store træk gået væk fra. Eleverne lærer simpelthen for lidt af det.

Får eleverne feedback, mens de skriver?
Ja, det bruger vi rigtig meget. På min egen skole har vi omlagt skriftlighed i 1.g og 2.g, og det er mit indtryk, at mange skoler har indført det i større eller mindre grad. Jeg synes, det fungerer godt, og eleverne er enormt glade for processen med at skrive på skolen, aflevere, få respons af læreren, skrive om og aflevere igen. Nogle gange giver eleverne også hinanden respons undervejs. Det rykker mere end at få en opgave tilbage med en masse røde streger, en kort kommentar og en karakter.

Har OK 13 ændret måden, man retter på?
Hvis jeg ser på min egen skole, så synes jeg, at vi er blevet bedre til at lave fokuseret retning. Fordi vi skal tidsregistrere, er vi blevet mere opmærksomme på, hvor meget tid vi egentlig bruger på rettearbejdet, og hvad eleverne får ud af det. Man bliver mere kvalitetsbevidst. Men de nye rettemetoder tager ikke mindre tid. Det skal ledelsen forstå. Man skal jo ikke læse mindre – processen er bare en anden.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.