Du er her
Anmeldelse:Undervisning
| 13. jun 2017

Fra Luther til konkurrencestaten

Af: Hans Jørgen B. Thomsen

Har Luthers socialetik haft betydning for det danske velfærdssystem? Spørgsmålet har optaget fagfolk en del år, dog mest på hypoteseplan, men i denne bog har forfatteren gjort sig den umage – som han humoristisk kalder et heroisk forsøg – at gennemgå love og forordninger til de danske fattigdoms- og forsorgsordninger siden reformationen i 1536 og frem til i dag samt diskussionen i det 20 århundrede om velfærdsstaten. Og det er der blevet en interessant og meget læseværdig bog ud af. Og hvad er så resultatet af dette store faglige arbejde kort fortalt

I lovgivningen frem til 1891 er den lutherske arv tydelig. Op til 1708 citerer man nærmest Luthers socialetiske udsagn. Der skelnes mellem ”værdige ”og ”uværdige” trængende. En ensidig godgørenhed fra dem, der har, og til dem, der ikke har, lagt i den lokale fattigkasse. ”Noget for intet.” Nok mere gjort af pligt end af næstekærligheden frigjort af troen.  Frem til 1891 påvirkes fattiglovene også af merkantilismen, oplysningstiden og liberalismen. Med Steinckes sociallov i 1933 og velfærdslovgivning fra 1956 indførtes princippet om ethvert menneskes ret til understøttelse, når der er behov. En sådan rettighedstænkning var helt fremmed for Luther og hans samtid. For så vidt er velfærdsordningerne et ”noget for intet”, men i det sekulariserede samfund frigjort fra det religiøse fundament. Flere socialdemokratiske politikere, som også gennemførte velfærdsstaten, så en kulturel sammenhæng mellem det kristne moralsæt i den kollektive udformning og den demokratiske socialisme. Der skete en kulturel transponering, skriver forfatteren, af det kristne næstekærlighedsbegreb til almindelige humane velfærdsbegreber, som fik karakter af en socialdemokratisk civilreligion.

Men socialetik formet ud fra et humanistisk værdisæt og sprog har eksisteret i Europa siden oplysningstiden, ofte i opposition til kirken. Hvad er så hvad? Der kan være flere kilder til velfærdssamfundet. Det er forfatteren meget med på, det må andre så undersøge, hans interesser har her været at følge det lutherske spor. Og det er gjort på en fagligt meget velfunderet måde.

Annoncer