Nyhed

Ekspert til politikerne: Drop karakterkravet til gymnasiet

Et karakterkrav til gymnasiet vil lukke døren for de forkerte elever. Sådan lyder advarslen fra Lars Ulriksen, tidligere gymnasieforsker, nu professor på Københavns Universitet.

27. januar 2015 af Tina Rasmussen
Professor Lars Ulriksen er imod karakterkrav til gymnasiet.
Jasper Carlberg

Karakterkrav er ikke løsningen, når man skal vurdere, om unge er egnet til gymnasiet. I stedet bør man styrke vejledningen i grundskolen. Det mener Lars Ulriksen, professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

”Adgangsregulering skal ske gennem vejledning,” siger han.

Lars Ulriksen er enig i, at nogle af de elever, der går i gymnasiet i dag, ikke burde gå der, men at indføre karakterkrav er ikke den rigtige løsning, mener han.

”Det vil ramme de elever, der af forskellige grunde har haft vanskeligt ved at finde sig til rette i grundskolen, men som man godt kan få samlet op og få godt igennem gymnasiet eller hf,” siger Lars Ulriksen.

Største knast
I øjeblikket forhandler Christiansborgs uddannelsesordførere om regeringens udspil til ændringer af gymnasiet. Her diskuterer man blandt andet, hvilken karakter eleverne skal have i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve for at kunne begynde i 1.g.  

Karakterkravet er den største knast i forhandlingerne. Står det til regeringen, skal eleverne fremover have mindst 02 i dansk og matematik for at blive optaget i gymnasiet. Det er det samme krav, der i dag gælder på erhvervsuddannelserne.

Venstre og Konservative foreslår et adgangskrav på 4, mens Dansk Folkeparti kun vil lukke de dygtigste elever ind ved at fastsætte et karakterkrav på mellem 4 og 7.

Ifølge tal fra Undervisningsministeriet vil hver 10. gymnasieelev i dag blive sorteret fra, hvis der fremover bliver indført et karakterkrav på 4 i dansk og matematik fra folkeskolen. Hæves adgangskravet til karakteren 7, vil hele 40 procent ikke kunne komme ind.

02 eller 4 hjælper ikke
Ifølge Lars Ulriksen er en gymnasial uddannelse et forkert valg, hvis man kun lige akkurat kan hænge på fagligt i grundskolen og ikke ved, hvad man vil bagefter.

”I dag vælger nogle elever kun gymnasiet, fordi det er det valg, der lukker færrest døre. Nogle tænker, at de jo altid kan tage en erhvervsuddannelse senere,” siger han.

Det er de elever, der kan være en god pointe i at få luget ud i, mener Lars Ulriksen.

”Men de elever får man ikke fjernet med et karakterkrav på 02 og næppe heller med et krav på 4. Og med et 7-tal vil der dels opstå problemer med at rekruttere nok studerende til de videregående uddannelser, dels vil der komme en social skævhed i optaget til gymnasiet,” siger han.

Styrk personlig vejledning
Som tidligere tilknyttet Center for Ungdomsforskning har Lars Ulriksen en stor indsigt i gymnasiet. Han har været involveret i en lang række forskningsprojekter om blandt andet gymnasiefremmede elever og overgangene mellem grundskolen, gymnasiet og universitetet

Han mener, at man i stedet for at indføre karakterkrav til gymnasiet skal styrke vejledningen af eleverne i grundskolen. Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der står for den.

”Der er brug for en tæt, personlig og konstruktiv vejledning af alle elever, der har et karaktergennemsnit på mellem 02 og 7 i grundskolen,” siger Lars Ulriksen.

Men det er langt fra sådan, vejledningen fungerer i dag, hvor UU-vejlederne skal fokusere på elever, der har et ”særligt behov for vejledning”. De øvrige elever må ringe, chatte eller maile sig til vejledning via den såkaldte E-vejledning.

”Det er et problem, at man kun retter den personlige kontakt med en vejleder mod den allermest udsatte gruppe og har lagt stort set al øvrig vejledning over på elektroniske platforme,” siger Lars Ulriksen. 

Elever skal udfordres
Han er ikke i tvivl om, at den rigtige måde at regulere antallet af gymnasieelever på er ved at give flere en personlig samtale med en UU-vejleder, som de har en relation til.

”Vejlederne skal snakke med eleverne om deres karakterer, og hvad der er realistisk i forhold til videre uddannelse. Skyldes karaktererne, at de faktisk har svært ved at forstå, hvad der foregår, eller er det fordi, de ikke har opdaget, at de er nødt til at yde en indsats for at lære noget?”

”Nogle af eleverne med karakterer mellem 02 og 7 kan sagtens klare sig i gymnasiet, hvis de indser, hvad kravene er og har en motivation. Andre vil få rigtig store problemer. Men det kan de ikke nødvendigvis selv se, og de bliver ikke udfordret tilstrækkeligt af at søge oplysninger på en hjemmeside eller skrive til en e-vejleder,” siger Lars Ulriksen.

Læs også interview med Lars Ulriksen i det nyeste nummer af Gymnasieskolen: Studenter er ikke rustet godt nok til videre studier

 

Kommentarer

tor, 29/01/2015 - 23:00
Finn Fuglsang
Lektor
Falkonergårdens Gymnasium & HF

Karakterer duer altså ikke - så må vi jo afskaffe alle verdensmesterskaber i redskabsgymnastik, kunstskøjteløb og den slags . . .

Nej vel - en karakter er ikke kun et tal, det er en lærers bedste bud på, hvorledes en elev præsterer i et fag. Og hvis et gennemsnit i grundskolen kun liiiige klarr bundniveauet på 02, hvor stor er så sandsynligheden for, at en sådan elev kan "folde sig ud" og "realisere sit sande potentiale" i vor verden ?

Svaret blæser i vinden - det samme gør konstateringen af, at vi om føje år kommer til at mangle dygtige håndvækere i vort samfund. Hvor skal de lige komme fra ? - ja åbenbart ikke fra den del af vor elevmasse, der ikke kan eller vil agere i en akademisk kontekst på en uddannelse, der primært skal ses som en (Højere) Forberedelsesekamen til en uddannnelse, der ad åre kan give smør på brødet.

Det hænger ikke rigtigt sammen . . .    

 

 

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.