Peter Madsen har siddet i GL's hovedbestyrelse i 17 år. Fredag gik han på pension.

"Vigtigt at stå sammen"

Efter tre årtier som gymnasielærer og næsten to årtier i GL’s hovedbestyrelse har Peter Madsen valgt at hellige sig sit otium. Han advarer mod splittelse i foreningen og peger på fortsatte udfordringer forude, om end der er opnået gode ting de seneste år såvel indadtil som udadtil.

Det var med en smule vemod, men også lidt lettelse, at 67-årige Peter Madsen fredag ryddede sit bord på Aalborg Handelsskole for sidste gang for at gå på pension.

”Det har da ikke været en let beslutning. Jeg kan godt lide eleverne og lide at undervise. Men det skal jo stoppe på et tidspunkt, og så er det måske på tide at lade nye kræfter komme til. Man ved heller ikke, hvor lang tid man er her, og det bliver da sjovt for første gang i livet ikke at skulle noget og at kunne bruge tid på andre ting,” siger han.

Således har han tænkt sig fremover at bruge mere tid på blandt andet sit barnebarn, på bogprojekter og på at rejse lidt mere.

Peter Madsen indrømmer dog gerne, at han kommer til at savne det faglige fællesskab og politiske arbejde i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), hvor han siden 2004 har siddet i hovedbestyrelsen og i en række udvalg – ikke mindst områdebestyrelsen for erhvervsgymnasier – har ydet en utrættelig indsats for ikke blot uddannelses- og overenskomstpolitikken, men i særdeleshed også for højnelsen af erhvervsgymnasiernes status og anseelse. En kamp, der i begyndelsen mest handlede om uddannelsernes anerkendelse som ligeværdige gymnasiale uddannelser, men i de senere år ligeså meget har handlet om at undgå en truende splittelse blandt GL’s medlemmer.

”Det er lykkedes ganske godt, men det har været slidsomt arbejde. Dengang, jeg blev valgt ind, synes jeg, at det kneb med at tematisere, at hhx og htx fandtes, og at lærerne også var organiseret i GL. Vi var også meget usynlige i Gymnasieskolens dækning af sektoren,” lyder kritikken.

Peter Madsen tilføjer, at der lige efter gymnasie- og kommunalreformerne, som gjorde de almene gymnasier selvejende, og de dermed smagte samme medicin, som erhvervsgymnasierne allerede da var ordineret i en årrække, måske var for lidt vilje til erfaringsudveksling.

Men situationen i dag er en helt anden, mener han. Han bliver derfor stærkt forundret, når tillidsrepræsentanter fra erhvervsgymnasierne, som det blandt andet på de seneste repræsentantskabsmøder har været tilfældet, giver udtryk for, at GL ikke gør noget for området.

”Der er først og fremmest i områdebestyrelsen og hovedbestyrelsen lavet et kæmpe stykke arbejde, men der er også i brede dele af foreningen opstået en udbredt forståelse for problemerne omkring for eksempel de forskellige overenskomster, lønspørgsmålet og så videre. Jeg forstår ganske enkelt ikke, at nogle ser et behov for en ny liste til at varetage de interesser. Det er et problem.”

Det svækker os, at vi er organiserede i tre forskellige fagforeninger.

Peter Madsen, afgående medlem
GL's hovedbestyrelse

Det er ifølge Peter Madsen nemlig netop på dette punkt, der er behov for samling og ikke splittelse.

”Det ærgrer mig, at det har været så svært at komme igennem med en af mine mærkesager: At få samlet alle gymnasielærere på de erhvervsgymnasiale uddannelser i GL. Det svækker os, at vi er organiserede i tre forskellige fagforeninger.”

’Randområderne’
Peter Madsen går ikke af vejen for at betegne hovedbestyrelsesarbejdet som konfliktpræget i perioden efter den forkætrede overenskomst OK 13, som skilte en del vande rundt omkring.

”Der opstod et til tider uforsonligt arbejdsmiljø på grund af nogle personkonflikter, og det svækkede os udadtil.”

Han synes imidlertid, at der i den nuværende hovedbestyrelse er et rimelig godt samarbejde på tværs af listerne og i formandskabet, formanden og de to næstformænd. Faktisk så godt, at det til tider kan være svært at se forskel på listerne eller at se, hvem der tilhører hvilken liste.

At Peter Madsen i sin tid selv valgte Liste 1 skyldtes, at det i hans øjne var den eneste liste, der på det tidspunkt kerede sig om det, han kalder ’randområderne’, mindretalsproblematikkerne, i foreningen.

”Det har ændret sig over tid; nu forsøger de andre lister sig ligeledes på randområderne, men de har tilsyneladende svært ved at få valgt kandidater derfra. Man kunne jo se det som et forsøg på stemmefiskeri,” siger han lidt drillende.

Det er flere gange blevet adresseret – også på de seneste repræsentantskabsmøder – om det overhovedet giver mening at fortsætte det nuværende listesystem.

”Jeg har svært ved at se alternativet,” svarer Peter Madsen.

”Der vil ske det samme, som dengang vi fik Folketinget, hvor der heller ikke var partier: Man er mere enig med nogle end med andre og vil således finde sammen i forskellige grupperinger. Dermed vil listerne opstå igen af sig selv.”

Modeller er en kedelig tendens
Det er ikke kun GL, der har udviklet og ændret sig i løbet af de 17 år, Peter Madsen har siddet i hovedbestyrelsen.

Det gælder også uddannelsernes indhold, og her ser Peter Madsen en kedelig tendens til, at det, eleverne kommer med af opgaver og til eksamen, er styret af standardiserede modeller – ofte fra, hvad han kalder tvivlsomme udgivelser fra tvivlsomme forlag. For eksempel en serie om, hvordan man besvarer opgaver i skriftlig dansk.

”Det handler måske om, at lærerne er pressede og ikke i samme grad som tidligere har tid og energi til den legende og eksperimenterende undervisning. Så får man nogle meget enslydende besvarelser, der nogle gange glemmer, hvad teksten i virkeligheden handler om. Der går noget selvstændighed og kreativitet tabt. Det, synes jeg, er synd.”

Han aner også en tendens til, at eleverne kommer med flere modeller fra folkeskolen. Mange af dem er uhensigtsmæssige og svære at aflære eleverne. Der burde etableres en bedre kobling mellem folkeskolen og gymnasiet. Det ville være til fordel for både elever og lærere begge steder, mener Peter Madsen.

Han synes dog ikke, at eleverne generelt set er blevet dummere eller dårligere, siden han blev ansat i sektoren i 1992. Men it-revolutionen har selvfølgelig ændret vilkårene for undervisningen, og det kan til tider være svært at fastholde elevernes interesse. Det er en udfordring, Peter Madsen ikke har svaret på, om end han ikke tror på overvågning, monitorering og den slags.

”Men det er klart, det er svært for dialogfagene dansk og historie, som jeg underviser i, og som bygger en del på øjenkontakt.”

En tidsindstillet bombe
Som nævnt i indledningen har det fagpolitiske arbejde betydet meget for Peter Madsen, og han er ked af, at det er slut. Han føler dog en stor tilfredsstillelse ved at stoppe nu efter det tidlige forårs resultat i overenskomstforhandlingerne, idet han betragter OK 21 som et kæmpe gennembrud i forhold til OK 13.

”Det peger positivt frem mod plads til flere forbedringer. Resultatet må helt klart ses som en anerkendelse fra modparten, der tidligere ikke ville rykke så meget som et komma, af, at tingene trods alt ikke er mejslet i stentavler,” siger han.

Der venter i hans optik GL yderligere udfordringer forude. Blandt andet på kort sigt den store og vigtige opgave at få ryddet op i de problematiske elementer i den forestående endelige evaluering af gymnasiereformen fra ’17, som er blevet forsinket i corona-pandemiens kølvand.

Jeg kan godt blive bekymret for både beskæftigelsen og GL’s forhandlingsstyrke som følge af lavere medlemstal. 

Peter Madsen, afgående medlem
GL's hovedbestyrelse

På længere sigt hersker truslen fra de faldende ungdomsårgange det kommende tiår samt de politiske bestræbelser på at få flere til at erstatte en gymnasial uddannelse med en erhvervsuddannelse. Det vil sige, der efter alt at dømme bliver behov for færre gymnasielærere.

”Jeg kan godt blive bekymret for både beskæftigelsen og GL’s forhandlingsstyrke som følge af lavere medlemstal. Det er en tidsindstillet bombe, som foreningen bliver nødt til at finde ud af, hvad man skal stille op med.”

Politikerne på Christiansborg og erhvervslivets interessenter burde ifølge Peter Madsen – i stedet for at forsøge diverse tvangsgreb, der skal få flere til at tage erhvervsuddannelser – interessere sig mere for de 20 procent af ungdomsårgangene, der slet ingen ungdomsuddannelse får.

”Det er jo den reelle skandale i det her. Derfor mener jeg også, at det for GL bliver vigtigt i hele diskursen omkring campusdannelser og så videre at fastholde de forskellige gymnasieprofiler for at sikre, at så mange unge danskere som muligt får en uddannelse. Der er helt klart nogle, der bliver tiltrukket – og skræmt – af nogle bestemte fag i de respektive fagrækker.”