Tillidsrepræsentanter: Aftalen kan skabe forbedringer for lærerne

Den nye overenskomst kan godt bruges til at skabe forbedringer for lærernes arbejdsliv, mener to tillidsrepræsentanter. Men aftalen giver ingen garantier.

Ledelsen har en pligt til at forholde sig til og godkende den enkelte lærers timeforbrug og dermed arbejdsopgaver mindst en gang i kvartalet.

Det er et af de resultater fra den nye overenskomst for gymnasielærerne, som to tillidsrepræsentanter ser perspektiver i. 

Den nye aftale er ingen garanti for, at lærernes arbejdsliv bliver bedre, men den rummer bestemt nogle muligheder, fortæller tillidsrepræsentanterne Allan Nørgaard Andersen fra erhvervsgymnasiet Niels Brock i København og Morten Andersen Gribsholt Backenhaus fra Ikast-Brande Gymnasium.

Når ledelsen er forpligtet til løbende at forholde sig til og være i dialog med samtlige læreres forbrug af tid på deres arbejdsopgaver, bør det komme lærerne til gode, mener tillidsrepræsentanterne.

“Hvis ledelsen synes, at lærerne har brugt mere tid på arbejdsopgaverne, end de havde forestillet, så må de jo regulere på arbejdsopgaverne eller på anden måde lave noget om. Når ledelsen er forpligtet til at være i dialog med alle lærere om deres timeforbrug, bliver det i mindre grad et spørgsmål, som bliver parkeret hos den enkelte lærer,” siger Allan Nørgaard Andersen, som dog også tilføjer, at den nye aftale ikke ændrer på, at der er blevet færre ressourcer i sektoren i de seneste fem år.

Jeg synes, aftalen er et skridt i den rigtige retning, men jeg råber heller ikke højt hurra for den.

Allan Nørgaard Andersen, tillidsrepræsentant
Niels Brock

Allan Nørgaard Andersen er også formand for områdebestyrelsen for erhvervsgymnasier i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), men han understreger, at han i højere grad giver udtryk for egne holdninger i denne artikel, da andre i bestyrelsen er mindre “forhåbningsfulde” i forhold til aftalen, end han er.

“Jeg synes, aftalen er et skridt i den rigtige retning, men jeg råber heller ikke højt hurra for den,” siger Allan Nørgaard Andersen. 

Han peger på, at der ikke er garanti for, at den enkelte oplever en forbedring, fordi ledelsen er forpligtet til at gå i dialog med læreren, og at ledelsen og læreren skal drøfte arbejdets omfang, hvis det samlede timeforbrug overstiger den normale arbejdstid, som der står i aftalen.

“Jeg tror dog, at når ledelsen skal forholde sig til den enkeltes timeforbrug, vil det også tvinge ledelsen til at forholde sig til prioritering af arbejdsopgaver, at der mangler tid til forberedelse og så videre, “ siger Allan Nørgaard Andersen.

Forpligtet om dialog
Morten Andersen Gribsholt Backenhaus fra Ikast-Brande Gymnasium er enig i, at denne aftale er en forbedring i forhold til den nuværende overenskomst. Han hæfter sig dog også ved, at den ikke giver garanti for, at den også gør en forskel.

Der har været meget fokus på ledelsesretten på skolerne, nu bliver ledelsespligten også præciseret.

Morten Andersen Gribsholt Backenhaus, tillidsrepræsentant
Ikast-Brande Gymnasium

“Aftalen er mere forpligtende for ledelsen end før, men jeg havde gerne set mere på området. Nu skal ledelsen og den enkelte lærer drøfte arbejdsopgaver og forbrug af tid, og ledelsen skal godkende timeforbruget, men det er ikke forpligtende for ledelsen at honorere eventuelt mertid. Det bliver derfor spændende at se, om den reelt vil gøre en forskel,” siger Morten Andersen Gribsholt Backenhaus, som også er formand for netværksbestyrelsen for GL Ringkøbing.

Han mener dog, at det, at ledelsen er forpligtet til at være i dialog med lærerne om arbejdsopgaver og tidsforbrug, er et godt signal.

“Der har været meget fokus på ledelsesretten på skolerne, nu bliver ledelsespligten også præciseret, og det er et skridt i den rigtige retning,” siger Morten Andersen Gribsholt Backenhaus. 

Åbenhed i planlægningstal                    
Med den nye aftale skal lederen og TR efter normperiodens udløb drøfte lærerens samlede timeforbrug, og TR skal have indsigt og sammenholde timeforbruget med ledelsens planlægningstal.

Begge tillidsrepræsentanter er glade for, at TR og dermed lærerne får større indsigt i, hvordan ledelsen planlægger opgaver og timeforbrug for lærerne.

“Aftalen er lidt fluffy formuleret, og det skal nok give nogle slagsmål på nogle skoler om, hvor stor indsigt TR skal have i planlægningstallene i slutningen af normperioden. Men aftalen må betyde, at ledelserne bliver mere åbne i forhold til deres planlægning af lærernes arbejdsopgaver. Det kan både bruges til at diskutere planlægningen af arbejdsopgaver på skolen og give en større åbenhed for lærerne i forhold til, hvad ledelsen forventer af dem,” siger Allan Nørgaard Andersen. 

Svært at få indsigt
Morten Andersen Gribsholt Backenhaus mener også, det er godt, at TR kommer mere på banen i forhold til arbejdstid.

“Nogle steder er det ikke til at få indsigt i planlægningstal, og det er klart, at det er en fordel, at TR på vegne af lærerne får større indsigt i, hvordan ledelsen planlægger arbejdsopgaverne. Men det er ingen garanti for, at det vil løse noget i sig selv på skoler, hvor der er problemer. På de skoler, hvor der er et godt samarbejde, er der nok i forvejen åbenhed om opgavefordeling og timeforbrug,” siger han.

Nye aftaler lokalt
Allan Nørgaard Andersen fra Niels Brock ser også et helt andet perspektiv i aftalen, som ifølge ham kan ændre hverdagen på nogle skoler.

Nederst i aftalen står der, at de lokale parter kan vælge at fravige eller supplere bestemmelserne.

Allan Nørgaard Andersen peger på, at den nye overenskomstaftale også kan være med til, at man lokalt sætter sig ned og aftaler noget andet, som både lærere og ledelse er enige om er bedre.

Hvis det skal give mening, at ledelsen forholder sig til den enkelte lærers timeforbrug hvert kvartal, som den nye aftale kræver, så ligger det i sagens natur, at lærerne tidsregistrerer.

“Nogle lærere tidsregistrerer ikke, fordi de har oplevet, at ledelsen ikke tager hensyn til deres forbrug. Nu skal der tidsregistreres, med mindre vi får en åben dialog om, hvorfor vi ikke gør det, og hvad der så skal træde i stedet for,” sige Allan Nørgaard Andersen, som også mener, at ledelsen på flere skoler ikke ser frem til at bruge mange ressourcer på at være i løbende dialog med lærerne om timeforbrug og at godkende timeforbruget mindst en gang i kvartalet.

“Enten skal ledelsen forholde sig til lærernes timeforbrug, eller også må de lokalt aftale noget andet,” siger han.

Seniorbonus og sorgorlov
Den nye overenskomst rummer dog også andet en arbejdstid, timeforbrug og transparens i planlægningstal.

Morten Andersen Gribsholt Backenhaus peger også på, at alle statsansatte, når de fylder 62 år, får en mindre seniorbonus på 0,8 procent af lønnen, som kan konverteres til to seniordage. Derudover er der indført sorgorlov til forældre, som mister et barn.

Morten Andersen Gribsholt Backenhaus nævner også, at den nye overenskomst ikke er en forringelse for gymnasielærerne. 

“Jeg så gerne, at der var blevet skabt bedre vilkår for medarbejdere på deltid, som desværre er en konsekvens af et øget arbejdspres, men ellers synes jeg, aftalen er et skridt i den rigtige retning og noget, vi kan bygge videre på,” siger han.