Små elevfamilier skal sikre tryg start

Skolerne fordeler de nye 1.g-elever på mange forskellige måder. Elevfamilier i stedet for traditionelle klasser ser ud til at vinde frem, viser rundspørge.

Alle landets gymnasier byder i disse dage velkommen til nye 1.g’ere. Men skolerne bruger vidt forskellige kriterier, når de skal fordele de nye elever i grundforløbsklasser.

Mens nogle fordeler eleverne efter 2. fremmedsprog eller kunstnerisk fag, kigger andre på parametre som køn, afgangsskole og bopæl eller laver en helt tilfældig fordeling. Det viser en rundspørge til 10 gymnasier landet over, som gymnasieskolen.dk har lavet.

En helt femte model – de såkaldte elevfamilier – ser dog ifølge rundspørgen ud til at blive mere og mere populær.

På Frederikssund Gymnasium fordeler man ligesom sidste år 1.g’erne i ”familier” med 12-14 elever i hver.

”Det har været en stor succes. Med de mindre grupper håbede vi at skabe en tryg start for eleverne og en god overgang til studieretningerne, og det er lykkedes. I sidste skoleår havde vi intet frafald overhovedet,” siger uddannelsesleder Morten Ravn.

Venners valg påvirker ikke
Frederikssund Gymnasium sammensætter elevfamilierne på tværs af køn, etnicitet, faglige interesser, karakterer og ud fra, hvilke grundskoler eleverne kommer fra. Hver familie mødes med andre familier i de forskellige fag, så eleverne lærer hinanden at kende på kryds og tværs.

I en del fag mødes de samme familier hver gang, for eksempel har de to samme elevfamilier altid NV og AP sammen, ligesom de samme to familier mødes i engelsk og spansk.

Hver familie har også tilknyttet en ”familielærer”, der følger dem særligt tæt.

En af de største fordele ved strukturen er ifølge Morten Ravn, at det får eleverne til at vælge studieretning efter faglige interesser og styrker.

De har følt sig trygge ved at gå efter deres egne ønsker.

Morten Ravn, uddannelsesleder
Frederikssund Gymnasium

”Vi har tydeligt kunnet se, hvordan elever fra samme familie valgte vidt forskellige studieretninger. De har følt sig trygge ved at gå efter deres egne ønsker og ikke lade sig påvirke af vennernes valg, fordi de har mødt så mange elever på årgangen i undervisningen,” siger han.

Mange ville flytte klasse
2 ud af de 10 skoler i rundspørgen fordeler eleverne på en anden måde end sidste skoleår. Begge skoler har valgt elevfamilier frem for en traditionel klasseinddeling.

På Rysensteen Gymnasium i København sker det netop i håbet om at få eleverne til at vælge studieretning uden at tænke på, hvad vennerne går efter. 

”Sidste år havde vi inddelt eleverne i grundforløbsklasser, men de blev for veletablerede, hvilket gjorde overgangen til studieretningerne vanskelig,” fortæller Lene Schjødt, der er studiechef på Rysensteen Gymnasium.

Der opstod en masse turbulens og utilfredshed efter grundforløbet.

Lene Schjødt, studiechef
Rysensteen Gymnasium

”Elevernes valg blev alt for påvirket af, hvad de bedste venner valgte, og der opstod en masse turbulens og utilfredshed efter grundforløbet, og mange ville flytte klase. Derfor inddeler vi dem nu i mindre familier med 10-11 elever i hver, som vi så blander i forskellige kombinationer i fagene,” fortsætter hun.

Skal skabe trivsel
Også på Hvidovre Gymnasium og HF inddeler man som noget nyt 1.g’erne i mindre grupper i grundforløbet. Her bruger man bare ordet ”klynger”, men konceptet er præcis det samme, fortæller vicerektor Tania Sheikh Larsen.

Der bliver seks klynger med 14-15 elever i hver. Hver klynge får en lærer, der skal tage sig særligt af gruppen og arbejde meget med trivsel og studiekompetencer, forklarer hun. 

”For os er pointen, at det skaber trivsel og tryghed, at eleverne er forankret i en mindre gruppe, men at vi samtidig sørger for, at de kommer til at lære alle på årgangen at kende,” siger Tania Sheikh Larsen.

Det skaber trivsel og tryghed, at eleverne er forankret i en mindre gruppe.

Tania Sheikh Larsen, vicerektor
Hvidovre Gymnasium og HF

Ligesom Lene Schjødt håber hun, at det vil påvirke elevernes måde at vælge studieretning.

”Vi har set en kraftig tendens til, at de vælger, som vennerne vælger. Det håber vi at kunne ændre,” siger hun.

Både fordele og ulemper
Hos Ventilen, der i flere år har hjulpet gymnasier med at skabe god klassekultur og stærke fællesskaber via projektet Netwerk, vil man ikke råde skolerne til den ene model frem for den anden. Der er fordele og ulemper ved både grupper og almindelige grundforløbsklasser, mener Astrid Sandmark, der er projektleder for Netwerk.

Typisk vil elevfamilier være utroligt givende for socialt stærke elever, mens traditionelle grundforløbsklasser vil egne sig bedst til socialt sårbare elever, forklarer hun.

”I de mindre grupper skal man forholde sig til nye elever, når grupperne har undervisning på kryds og tværs. Det kan senere give et rigtig godt fællesskab på tværs af studieretningsklasserne. Men hvis familierne blandes så meget, at man hver uge skal forholde sig til mange nye mennesker, kan det være svært for de elever, der synes, at det sociale er svært,” siger Astrid Sandmark og fortsætter:

”I en mindre gruppe kan man også hurtigt føle sig alene, hvis en håndfuld elever klikker godt, og to er syge. Vælger man den form, er det derfor ekstra vigtigt, at man som lærer holder øje med, om alle føler sig set og som en del af gruppen. Lykkes det, giver den mindre gruppe omvendt en tryghed for eleverne.”