Skoler om finansloven: Næste år bliver også presset 

Fire års besparelser forsvinder ikke, fordi omprioriteringsbidraget stopper til næste år. Sådan siger tillidsrepræsentanter og ledere om næste års finanslov.

Nu har vi sparet i fire år, og selvom besparelserne stopper, så bliver 2020 lige så skrabet som i 2019. Og det år har været et økonomisk lavpunkt for gymnasier og ungdomsuddannelser. 

Sådan lyder en kort opsummering af reaktionerne fra ledere og lærere på finansloven for 2020, som betyder, at omprioriteringsbidraget på to procent stopper, men at der ikke bliver investeret yderligere i uddannelse.

“Det er dejligt, at omprioriteringsbidraget stopper, men det ændrer ikke ved, at vi til næste år har 11 millioner kroner mindre at drive skole for sammenlignet med i 2015,” siger Henrik Vestergaard Stokholm, som er rektor på Nyborg Gymnasium.

Han beskriver, hvordan lærerne underviser flere hold, har mindre tid til forberedelse og mindre tid til at skabe gode relationer til eleverne.

Det ændrer ikke ved, at vi til næste år har 11 millioner kroner mindre at drive skole for sammenlignet med i 2015.

Henrik Vestergaard Stokholm, rektor 
Nyborg Gymnasium

“Jeg er ked af det på lærernes og elevernes vegne. Vi kan ikke tilbyde den kvalitet, som vi gerne ville. Jeg savner politikere, som har nogle visioner for, hvad de vil med uddannelse,” siger Henrik Vestergaard Stokholm.

I 2016 indførte et flertal i Folketinget omprioriteringsbidraget på uddannelse. Det har betydet, at skolerne hvert år har fået skåret to procent af budgettet.  

Håber på stabilitet
Tillidsrepræsentant på Alssundgymnasiet i Sønderborg Peter Rasmussen ridser situationen op på denne måde:

“Vi kan ikke gøre det samme, som vi kunne tidligere. Vi har ikke tid til at gøre det ekstra, som for eksempel kan løfte 12-talseleven. Vi gør tingene hurtigere og dermed ofte dårligere,” siger han.

Derfor glæder han sig også over, at omprioriteringsbidraget stopper nu.

“Selv om vores økonomi ikke bliver bedre til næste år, så håber jeg, at vi kan få lidt mere stabilitet nu. Vi var igennem en fyringsrunde sidste år, og vi har effektiviseret gevaldigt meget,” siger Peter Rasmussen.

Det havde været helt håbløst, hvis besparelserne ikke var stoppet nu.

Ulla Birgitte Olsen, tillidsrepræsentant
Rybners Gymnasium

Svært ved at nå opgaverne
Samme toner lyder fra Rybners Gymnasium i Esbjerg. 

“Det havde været helt håbløst, hvis besparelserne ikke var stoppet nu. Lærerne er virkelig pressede. Vi har fået skåret i forberedelsestiden og har fået flere klasser. Det betyder, at vi har svært ved at nå vores arbejde i den tid, vi har til det,” siger tillidsrepræsentant Ulla Birgitte Olsen.

Hun minder om, at økonomien i 2020 ikke bliver bedre end i 2019.

“Det er bekymrende, at vi til næste år skal fortsætte på niveauet fra i år,” siger hun.

Hvis dette er første skridt fra politikerne, så glæder jeg mig til, at de tager næste skridt.

Lene Yding Pedersen, rektor
HF & VUC Nord

Uddannelse i hele landet
Lene Yding Pedersen er rektor på HF & VUC Nord i Nordjylland. Hun er også glad for, at omprioriteringsbidraget er lagt i graven.

“Hvis dette er første skridt fra politikerne, så glæder jeg mig til, at de tager næste skridt. Husk nu, at I har sagt, at I vil understøtte, at der er uddannelse i hele landet,” siger hun henvendt til politikerne.

Hun fortæller, at økonomien for HF & VUC Nord er særdeles anstrengt, og at det ikke er blevet bedre af, at der i disse år er en nedgang i antallet af elever, og den tendens fortsætter til næste år.

På finansloven er der afsat en pulje på 50 millioner kroner over fire år til lukningstruede VUC-afdelinger.   

“Den pulje kommer vi også til at søge fra. Vi har to afdelinger med under 100 elever.”

Brug for refinansiering
På Stenhus Gymnasium i Holbæk fortæller tillidsrepræsentant Jeppe Hammer, at der på gymnasiet er blevet sparet, hvad der kan spares på.

“Det er glædeligt, at omprioriteringsbidraget stopper nu, men der er brug for en refinansiering af området. Tiden til forberedelse er gået ned, og lærerne skal løbe meget stærkt. Nu skal vi forhåbentligt ikke spare mere, og det betyder, at vi holder skindet på næsen,” siger Jeppe Hammer.