Skeptiske lærere om nødundervisning: Hvordan skal vi nå det?

Nye regler om nødundervisning presser lærerne. Uanset hvilken løsning lærerne vælger, er det ekstra arbejde, lyder det fra tillidsrepræsentanter.

Gymnasieelever, der er sendt hjem og venter på en coronatest, skal have nødundervisning. Det er konsekvensen af den såkaldte nødprocedurebekendtgørelse, som har været gældende i godt en uge.

Men kravet bliver mødt med skepsis ude på skolerne. Flere steder er man bekymret for den ekstra opgave, lærerne bliver pålagt.

Sådan er det blandt andet på H.C. Ørsted Gymnasiet i Ballerup.

”I den snak, der er blandt lærerne, er kernen, at man ikke kan se, hvordan man skal få tid til både at passe sin almindelige undervisning og lave nødundervisning. Vi har ikke haft situationen endnu, men det kan hurtigt blive aktuelt,” siger tillidsrepræsentant Birgit Jensen Hamming.

Indtil videre har ledelsen meldt ud, at bekendtgørelsen er kommet, og i går blev den vendt på et møde i skolens lokale samarbejdsudvalg.

Uanset hvad man vælger at gøre, så er det ekstra arbejde, og vi er pressede i forvejen.

Birgit Jensen Hamming, tillidsrepræsentant
H. C. Ørsted Gymnasiet 

Opstår situationen i en af Birgit Jensen Hammings egne klasser, har hun tænkt sig at lave et par små virtuelle sekvenser med noget af det, hun har gennemgået i klassen, og så bede eleverne om at lave nogle skriftlige opgaver.

”Men det, de afleverer, skal ikke være for langt, så jeg skal bruge for meget rettetid på det,” siger hun og tilføjer:

”Uanset hvad man vælger at gøre, så er det ekstra arbejde, og vi er pressede i forvejen. Nu er nødundervisning tilsyneladende en ny opgave i vores arbejdsportefølje, men hvad bliver så fjernet?”

Nu er anbefaling nok
Det nye er ifølge Børne- og Undervisningsministeriet, at skolerne nu også har pligt til at give nødundervisning, hvis en elev er hjemme på baggrund af sundhedsmyndighedernes anbefalinger i forhold til COVID-19 – og ikke kun på baggrund af regler og forbud.

Er en elev smittet med COVID-19 er det den sundhedsfaglige anbefaling, at eleven ikke møder op på skolen. Hvis elevens tilstand tillader det, skal skolen give eleven nødundervisning.

Det er enormt vigtigt, at ledelsen tydeligt har sagt, at vi skal finde pragmatiske løsninger.

Rasmus Storm, tillidsrepræsentant
Odense Katedralskole

Hvis en eller flere elever skal smittetestes, er den sundhedsfaglige anbefaling ligeledes, at de ikke møder op på skolen. Også i det tilfælde skal eleverne tilbydes nødundervisning.

Er der tale om hele hold eller klasser, skal skolen begrunde på deres hjemmeside, hvorfor de laver nødundervisning, og de skal desuden underrette Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Nødprocedurebekendtgørelsen trådte i kraft den 24. august.

”Vældigt apparat”
På HF og VUC Nord er den nye bekendtgørelse en nyhed for tillidsrepræsentant Jesper Nødgaard.

Han er ikke begejstret, da han hører, hvad bekendtgørelsen indebærer.

”Det lyder som en meget uheldig ekstra belastning af lærerne. Det er klart, at det vil kræve mere tid, hvis vi både skal lave ordinær undervisning og nødundervisning,” siger Jesper Nødgaard.

Hvis lærerne stiller udstyr op i klassen, så eleven kan videoopkobles og følge direkte med i undervisningen på computerskærmen derhjemme, vil det tage tid. Og lige sådan hvis man vælger at lægge særlige instrukser og opgaver op, påpeger den nordjyske tillidsrepræsentant.  

Det lyder som en meget uheldig ekstra belastning af lærerne.

Jesper Nødgaard, tillidsrepræsentant
HF og VUC Nord

Han synes, at kravet om nødundervisning først burde gælde, når en elev er smittet med COVID-19 og derfor skal være hjemme i en længere periode. Eller hvis en hel klasse er sendt hjem for at blive testet.

”Når en enkelt elev venter på en test og resultatet af den, er det jo kun to-tre dage, vi taler om. Nødundervisning er et vældigt apparat at stable på benene for så lidt,” siger Jesper Nødgaard. 

Klar melding fra ledelsen
På Odense Katedralskole er man knap så bekymret. Her er tillidsrepræsentant Rasmus Storm glad for, at ledelsen tydeligt har meldt ud, at nødundervisningen skal klares på en måde, så den fylder mindst muligt for den enkelte lærer.

”Noget af det allermest udfordrende ved nedlukningen og den fase, vi er i nu, er, at vi ikke har nogen referenceramme for, hvad der er godt nok. Det er enormt vigtigt, at ledelsen tydeligt har sagt, at vi skal finde pragmatiske løsninger, og at det er det muliges kunst,” siger Rasmus Storm.

På det fynske gymnasium er det planen, at eleverne skal hjælpe hinanden, hvis en elev er væk for at få en coronatest. Alle elever har en makker i klassen, og er man hjemme nogle dage, skal ens makker sætte sin mobil eller computer op og optage undervisningen i klassen – efter aftale med læreren.

”Så kan eleven, som er hjemme, deltage i undervisningen,” fortæller Rasmus Storm.

Skolen har endnu ikke prøvet det i praksis, for de elever, der indtil videre har været hjemme og ventet på test og resultat, har bare ønsket at følge med i lektier og opgaver på Lectio og Modulplan.

”De er blevet tilbudt nødundervisning, men har syntes, at det var nok med det andet,” siger Rasmus Storm og understreger, at man vil finde en anden løsning, hvis en hel klasse pludselig skal testes.