Du er her
Baggrund
|
11. maj 2017

Regeringen begraver 95-procent-målsætningen

De 10 procent fagligt svageste unge skal i første omgang have et ufaglært arbejde, mener regeringen. Deres fremtidsudsigt er usikker, mener uddannelsesanalytiker.

Af: Johan Rasmussen

Så gik den ikke længere. Målet om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, begraves nu.

Siden den daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen ( R) kom med planen ‘Uddannelse til alle’ i 1993, har ‘95 procent’ været målet, men med regeringens nye udspil for de udsatte unge ændres målet for første gang i 24 år.

Nu er målet, at 90 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse - til gengæld skal det ske, inden de unge fylder 25 år. Hvorimod den gamle målsætning på 95 procent af en ungdomsårgang var inden, de unge blev 40 år.

Chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl er både glad for og bekymret over den nye målsætning.

Glad for, at målet for ungdomsuddannelse nu er, inden de unge bliver 25 år.

“Det gav ikke mening at have en ambition om at tage en ungdomsuddannelse, inden man bliver 40 år,” siger hun.

Men hun er omvendt bekymret for, at den officielle målsætning for ungdomsuddannelse ikke inkluderer 10 procent af de unge.

“Det arbejdsmarked, vi har nu, passer meget dårligt til unge uden uddannelse. Når vi ser i krystalkuglen, er der tendens til, at der bliver et kæmpe overskud af ufaglærte,” siger Mie Dalskov Pihl.

Hun erkender, at nogle unge ikke er klar til at gå direkte ind på en ungdomsuddannelse, men hun er bekymret for, at unge i stedet parkeres permanent i et ufaglært job.

“Det er svært at begynde på en ungdomsuddannelse efter flere år med ufaglært arbejde, hvor man har tjent penge og måske fået børn. Men uden en uddannelse vil man sandsynligvis komme til at stå på kanten af arbejdsmarkedet hele sit liv,” siger Mie Dalskov Pihl.

Arbejde er ingen ulykke
Da regeringen på et pressemøde i Statsministeriet præsenterede det nye udspil om de unge, sagde undervisningsminister Merete Riisager (LA) om den nye målsætning:
“Det er jo ikke nogen ulykke, at en ung får et arbejde. Et ufaglært arbejde kan også på lang sigt føre til, at man får en ungdomsuddannelse.”

Hun sagde også, at det selvfølgelig er vigtigt at tage en ungdomsuddannelse, men det er ikke alle unge klar til.

Må ikke parkeres
Noemi Katznelson er centerleder for Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet i København. Hun har været med i regeringens ekspertudvalg om bedre veje til en ungdomsuddannelse, hvis arbejde danner grundlag for regeringens nye udspil.

Hun støtter regeringens forslag og mener ikke, at den nye målsætning om, at 90 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse, er en sænkning af ambitionen i forhold til nu.

“Nu skal de unge have taget en ungdomsuddannelse, inden de er 25 år, så det er faktisk meget ambitiøst,” siger Noemi Katznelson.

Hun mener også, at det vil være forkert at sige, at regeringen sænker ambitionen for de 10 procent svageste unge.

“De svageste unge skal ikke parkeres i et ufaglært arbejde uden mulighed for udvikling. De skal have en krog i arbejdsmarkedet, og så kan det være en vej til at få en uddannelse senere,” siger hun.

Hun erkender dog, at det ikke er let.

“Der er brug for, at kommunen laver en meget tæt opfølgning af de unge. Det er en meget vigtig opgave, da nogle af disse unge har brug for meget støtte, og nogle måske kun er i stand til at arbejde nogle få timer om ugen,” siger Noemi Katznelson.

Hun siger også, at planen er afhængig af, at der er virksomheder, som er villige til at tage imod udsatte unge.

“Det er en joker i spillet, om de unge kan konkurrere med andre på arbejdsmarkedet om de ufaglærte jobs. I ekspertudvalget mener vi dog, at der er virksomheder, som er klar til at tage imod de unge,” siger Noemi Katznelson.

Perspektivløst ufaglært arbejde
Lars Goldschmidt er formand for bestyrelserne i Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier. Desuden er han tidligere direktør i Dansk Industri, hvor han arbejdede med uddannelsespolitik.

Han mener heller ikke, at den nye målsætning er udtryk for, at regeringen opgiver 10 procent af de unge.

“Det er afgørende vigtigt, at man ikke slipper de unge i et perspektivløst ufaglært arbejde. De unge skal have arbejde, som giver dem kompetencer, og det er vigtigt, at kommunerne lægger en plan med målsætning for den unge, som man følger op på,” siger Lars Goldschmidt.

Han erkender også, at det en en stor udfordring at finde arbejde til flere af de unge i målgruppen.

“Nogle af de unge er meget sårbare, og nogle vil være svære at få ud på en arbejdsplads,” siger Lars Goldschmidt.

Han mener, at vi som samfund stadig må have en ambition om, at alle unge får en ungdomsuddannelse, men han giver undervisningsministeren ret i, at det ikke er alle, som er klar til at tage en.

“Som det er nu, hvor mange forlader folkeskolen med store nederlag, og hvor flere har ar på både krop og sjæl, så må vi erkende, at mange ikke passer ind i det formaliserede uddannelsessystem,” siger han.

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.