Politisk aftale om elevfordeling: Lokale regler i Aarhus har dog ikke været en succes

Ny politisk aftale giver fordelingsudvalg og regioner mulighed for at lave lokale regler om elevfordeling. Den mulighed fik Aarhus forrige år, men resultatet er skuffende.

Et bredt flertal i Folketinget har lavet en aftale, som giver det enkelte fordelingsudvalg mulighed for at lave lokale regler for fordeling af elever. Og hvis udvalget ikke kan blive enige, kan regionen træde til og lave regler, som gymnasierne skal følge.

Partierne bag aftalen er enige om, “at det er afgørende for sammenhængskraften i vores samfund, at elever møder hinanden på tværs af samfundslag, religion og etnicitet,” som det er formuleret i en pressemeddelelse fra Børne- og Undervisningsministeriet. 

Med andre ord, politikerne ønsker en mere lige fordeling af elever på gymnasierne.

Politikerne har blandt andet set mod Aarhus, som i skoleåret 2018/19 fik dispensation til at lave lokale fordelingsregler. Modellen i Aarhus baseret på fordeling efter boligområder har dog langt fra virket efter hensigten.

Det er selvejende institutioner, som er i konkurrence, og det har været lidt svært at styre.

Hanne Roed, regionsrådsmedlem
Radikale Venstre

Elever er flyttet
Viby Gymnasium og det tidligere Langkaer Gymnasium, som nu er fusioneret med Aarhus Tech, fik i første omgang tilført elever, som havde søgt ind på andre gymnasier i Aarhus. Mens andre gymnasier i Aarhus modtog flere elever fra socialt udsatte og uddannelsesfremmede boligområder. 

Men mange af eleverne, som blev omfordelt, er igen flyttet fra Viby Gymnasium og det tidligere Langkaer Gymnasium.

Det bekræfter Hanne Roed, som er medlem af regionsrådet i Region Midtjylland for Radikale Venstre. Hun sidder i Fordelingsudvalg Øst, som dækker de Aarhusianske gymnasier.

Ifølge hende er hovedårsagen, at nogle af de elever, som er blevet omfordelt til Viby Gymnasium og det tidligere Langkaer Gymnasium, har stået på venteliste til andre gymnasier og er flyttet, når de er blevet tilbudt en ledig plads.

“Det er selvejende institutioner, som er i konkurrence, og det har været lidt svært at styre. Grundlæggende har ventelisterne betydet, at modellen er blevet udhulet,” siger Hanne Roed.   

Vi vil gerne have, at de andre gymnasier dropper ventelisterne.

Lone Sandholdt Jacobsen, rektor
Viby Gymnasium

18 elever tilbage
Rektor på Viby Gymnasium Lone Sandholdt Jacobsen er enig i den udlægning.

“Omfordelingen betød, at vi afgav 40 elever fra de udsatte boligområder til andre gymnasier, mens vi fik 40 andre elever ind. Men i dag er der kun 18 af de elever tilbage på Viby Gymnasium,” siger Lone Sandholdt Jacobsen.

Det skyldes ifølge rektoren hovedsageligt, at eleverne har stået på en venteliste til andre gymnasier, og når der opstår en ledig plads der, kan de blive kontaktet af gymnasiet.

“Vi vil gerne have, at de andre gymnasier dropper ventelisterne. Når eleverne står på en venteliste til et andet gymnasium, får de en forventning om, at de på et tidspunkt kan skifte gymnasium, i stedet for at de falder til på det gymnasium, de går på,” siger Lone Sandholdt Jacobsen.

I Aarhus har gymnasierne i fordelingsudvalget lavet en aftale om ventelister, som blandt andet betyder, at eleverne ikke må flytte gymnasium i grundforløbet. Derudover er aftalen også, at eleverne kun skal flytte på grund af mistrivsel.

“Flere af vores elever er blevet tilbudt pladser på andre gymnasier, selv om lærere og studievejleder ikke mente, at der var tale om mistrivsel,” siger Lone Sandholdt Jacobsen.

Behov for styring
Hun er glad for, at Folketinget er blevet enige om, at fordelingsudvalg og regioner kan lave lokale regler, men hun siger, at reglerne skal styres stramt, hvis de skal virke i praksis. Hun peger også på, at regionen skal styre kapaciteten meget stramt, så overansøgte gymnasier ikke kan suge elever til sig fra andre gymnasier.

“Der sker en kraftig polarisering af elever nu. Hvis udviklingen skal vendes, er det nødvendigt med en meget stram styring af elevfordeling, og så skal eleverne ikke skifte gymnasium, med mindre der er tale om reel mistrivsel,” siger Lone Sandholdt Jacobsen.    

Det ville også være forkert, at det er først til mølle for eleverne, når vi får en ledig plads på gymnasiet.

Martin Ingemann, rektor
Egaa Gymnasium

Ventelister er et administrativt værktøj
Martin Ingemann er rektor på Egaa Gymnasium og fungerende ordstyrer for Fordelingsudvalg Øst.

Han bekræfter, at flere af de elever, som blev omfordelt til andre gymnasier på grund af modellen om udsatte boligområder, er flyttet til andre gymnasier igen.

“Vi har altid vidst, at eleverne er mobile, men mobiliteten for nogle af eleverne var højere end forventet. Nogle af eleverne har også fundet pladser på gymnasier uden for Aarhus,” siger Martin Ingemann.

Han bekræfter også, at der har været diskussioner om ventelister i fordelingsudvalget. De overansøgte gymnasier har ventelister, og det gælder også på Egaa Gymnasium.

“Det er rigtigt, at der i diskussionen er forskellige perspektiver på ventelister. Jeg mener, at ventelister er et administrativt redskab, som holder orden på, hvilke elever der ønsker at skifte gymnasium, og at det foregår korrekt,” siger Martin Ingemann, som understreger, at han udtaler sig på egne vegne og ikke på fordelingsudvalgets vegne.

Han peger på, at selvom der ikke var ventelister, ville elever stadig ønske at skifte gymnasium.

“Det ville også være forkert, at det er først til mølle for eleverne, når vi får en ledig plads på gymnasiet. Jeg mener, at det bliver nødt til at foregå forvaltningsmæssigt ordentligt,” siger Martin Ingemann.

Lang transporttid
Han mener, der blandt gymnasierne i Aarhus er en vilje til at løse den skæve fordeling af elever, og han forventer også, at gymnasierne i fordedelingsudvalget vil bruge muligheden for at lave lokale regler, som partierne i Folketinget netop har givet grønt lys til.

“Vi skal finde ud af, hvordan vi kan fordele eleverne lidt smartere. Ved den sidste omfordelingsmodel, vi lavede, modtog Egaa Gymnasium elever, som har næsten en times transport i bus, og som ikke ønskede at gå hos os. Det er heller ikke ideelt,” siger Martin Ingemann. 

Regionen vil tage fat
Hanne Roed fra regionsrådet i Midtjylland siger, at regionsrådpolitikerne er klar til at bruge det værktøj, som Folketinget netop har givet dem.

“Vi er klar til at tage ansvar for den her problematik, og vi vil for eksempel gerne gå ind og styre ventelisterne og lave en stram kapacitetsstyring. Hvis vi ikke gør noget, får vi en stor segregering, hvor nogle gymnasier kun tiltrækker unge fra akademikerhjem, mens andre tiltrækker en anden type unge. Vi skal have gymnasier med blandede unge,” siger Hanne Roed.