Politikere: Hjælp til små gymnasier skal ikke betales af de store

Et nyt taxametersystem må ikke blive et nulsumsspil, som blot flytter penge rundt mellem skolerne. Det siger flere politikere. Langt de fleste skoler taber elever og dermed penge frem mod 2030.

Forhandlingerne om et nyt taxametersystem kan betyde, at nogle gymnasier står tilbage som økonomiske tabere, mens andre gymnasier får flere penge at lave undervisning for.

Sådan kan det meget vel gå, hvis regeringen ikke lægger penge på bordet, når partierne for alvor skal forhandle om et nyt taxametersystem. 

Mange politiske partier presser da også på for at undgå, at et nyt taxametersystem bliver et nulsumsspil, hvor for eksempel små skoler i de tyndest befolkede områder får tilført flere midler, mens skolerne i de store byer skal betale. 

“Vi forventer, at ministeren lægger penge på bordet til forhandlingerne. Et nyt taxametersystem må ikke bare blive et nulsumsspil, som går ud over de store gymnasier. Der er blevet skåret ned på alle skoler,” siger Astrid Carøe, der er gymnasieordfører for SF.

Vi forventer, at ministeren lægger penge på bordet til forhandlingerne.

Astrid Carøe, gymnasieordfører 
SF

Danmarkskort med store tab
Beregninger fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at demografien med faldende ungdomsårgange går hårdt ud over skolernes økonomi i det meste af landet frem mod 2030. Undtagen i hovedstadsområdet, hvor der bliver flere unge fremover.

Gymnasieskolen.dk har lagt tallene ind i et interaktivt kort, som viser, at det især er i udkantsdanmark, at skolerne bliver ramt af elevnedgang og færre taxameterkroner.

Kortet viser den forventede udvikling i taxametertilskud på institutionsniveau i 2030 sammenlignet med 2018 baseret på en statistisk fremskrivning af den demografiske udvikling. For institutioner med flere afdelinger er tallet et gennemsnit for hele institutionen. 
Farveforklaring: Rød: tab på -20 % eller mere, orange: fra -10 til -19 %, lilla: fra 0 til -9 %, blå: stigning på 1% eller derover. Kilde Børne- og Undervisningsministeriet.

SF mener, at udviklingen frem mod 2030 betyder, det er afgørende at få tilført flere penge.

“Vi skal lave et system, som mindsker konkurrencen, ved at sænke elevtaxameteret og i stedet indføre et klassetaxameter. Løsningen må ikke være at tage penge fra gymnasier i de større byer,” siger Astrid Carøe. 

Vi skal hæve grundtilskuddet markant, så skolerne får en anden basisøkonomi.

Ellen Trane Nørby, undervisningsordfører
Venstre

Venstre: Kommer ikke i mål uden penge
Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby mener også, at der skal afsættes penge til at lave et nyt taxametersystem. 

“Hvis et nyt taxametersystem bliver et nulsumsspil, så kommer vi ikke i mål med de udfordringer, vi står med,” siger hun og henviser til, at mange gymnasier mister elever i de kommende år.

“Vi skal hæve grundtilskuddet markant, så skolerne får en anden basisøkonomi, og så mindre skoler ikke lukker,” siger Ellen Trane Nørby.

De lavere ungdomsårgange og elevnedgangen betyder dog også, at staten i de kommende år får lavere udgifter i forhold til et fortsat elevtaxameter.

“Det er interessant, om det beløb, som samfundet sparer på ungdomsuddannelserne i de kommende år, skal bruges på andre områder eller på uddannelse,” siger Ellen Trane Nørby og uddyber, at Venstre mener, at der skal afsættes en reserve, som skal bruges til at reformere taxametersystemet.

Radikale: Løsningen er ikke kun penge
Både Radikale Venstre og Enhedslisten har på deres ønskeseddel til den næste års finanslov skrevet penge til ungdomsuddannelser. Radikale Venstre kræver 260 millioner kroner, og Enhedslisten siger 300 millioner kroner.

Pengene skal blandt andet sikre, at et nyt taxametersystem ikke giver tabere og vindere, men at alle skoler får glæde af det.

Radikales Venstres ungdomsuddannelsesordfører Anne Sophie Callesen peger dog på, at forhandlinger om elevfordeling også er afgørende for forhandlingerne om taxametersystemet. 

“Det nytter heller ikke noget blot at give små udkantsgymnasier flere penge, hvis de kun har halvandet spor på en årgang. Vi skal sikre os, at skolerne har elever, og det skal vi også finde løsninger på,” siger Anne Sophie Callesen.

Radikale Venstre ønsker også et taxametersystem, hvor skolens økonomi er mindre afhænge af elevtallet. 

“Det kan for eksempel være med et højere grundtilskud,” siger hun.

EL: Brug for flere penge
Enhedslisten peger på, at der er blevet skåret meget på ungdomsuddannelserne i de senere år. Derfor vil det være en stor fejl, hvis taxametersystemet reformeres inden for den samme ramme, mener partiets undervisningsordfører Jakob Sølvhøj.

“Vi mener, der i første omgang er behov for at støtte gymnasier i udkanten og i områder med mange frafaldstruede elever. Men vi skal ikke tage fra bygymnasier for at give til de mest betrængte gymnasier,” siger Jakob Sølvhøj.

Han foreslår at bygge et nyt taxametersystem op efter et klassetaxameter.

“Vi skal skrue kraftigt ned for konkurrencen om eleverne. Vi tror, at et klassetaxameter vil være den bedste måde at gøre det på,” siger Jakob Sølvhøj.

Det skal ikke være markedskræfter, der afgør økonomien for skolerne.

Marie Krarup, gymnasieordfører
Dansk Folkeparti

DF: Stop konkurrencen
Dansk Folkepartis gymnasieordfører Marie Krarup vil ikke på forhånd kræve flere penge på bordet til et nyt taxametersystem.

“Når der bliver færre elever i gymnasierne fremover, og vi skal bevare det samme antal institutioner, så vil prisen per elev nok blive højere nogle steder, men det kan godt være, at der så kan spares andre steder. Jeg synes, det er er for tidligt at sige, at et nyt taxametersystem skal koste flere penge,” siger Marie Krarup.

Hvis det stod til hende, skulle taxametersystemet helt droppes.

“Det skal ikke være markedskræfter, der afgør økonomien for skolerne. Skoler er dannelses- og læringsinstitutioner, og det burde være en statsopgave at finde ud af, hvad man vil bruge på at danne eleverne på skolerne. Det skal ikke afgøres af markedsmekanismer,” siger Marie Krarup.

Hun tror dog ikke, hun kan få de andre partier til helt at droppe tanken om et taxametersystem og vil derfor gå til forhandlingerne med mere pragmatiske ideer.

“Måske er et klassetaxameter den bedste løsning,” siger Marie Krarup.

Forhandlingerne om elevfordeling og taxametersystemet er blevet forsinket på grund af situationen med COVID19, har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) tidligere oplyst. Det har ikke været muligt for gymnasieskolen.dk at få svar på, hvornår partierne skal forhandle.

Det er heller ikke lykkedes at få et svar på, om regeringen mener, om der skal følge flere penge med et nyt taxametersystem.