Anne Lise Bennedsen, Camilla Gregersen, Tomas Kepler, Anders Bondo Christensen og Thomas Illum Hansen var enige om, at digitalisering i undervisningen kræver didaktiske overvejelser blandt lærerne.

Opråb fra lærerne: Digitalisering kræver tid

Lærere og forskere har samlet gode eksempler på, hvor digitalisering i undervisningen har gjort en positiv forskel. I går blev deres anbefalinger præsenteret og debatteret.

Det giver ikke umiddelbart kvalitet i undervisningen at inddrage digitale teknologier. Det ved enhver lærer.
Men hvornår kan digitaliseringen så bidrage til styrke kvaliteten i undervisningen? Det spørgsmål har et panel af undervisere og forskere forsøgt at finde nogle bud på.

I går blev deres erfaringer og bud offentliggjort ved en konference i fællessalen på Christiansborg.

“Budene skal kvalificere diskussionen om digitalisering og kvalitet i undervisningen,” indledte formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.

Det er Danmarks Lærerforening (DLF), Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Dansk Magisterforening (DM), der har taget initiativ til arbejdet.

“Vi ønsker et større perspektiv på digitalisering på tværs af sektoren. Vi står med fælles udfordringer fra grundskolen til gymnasiet og de videregående uddannelser, og derfor giver det god mening, at vi går sammen om at finde løsninger,” sagde Anders Bondo Christensen.

Der er evidens for, at brug af it i undervisningen både kan have positive og negative virkninger.

Thomas Illum Hansen, forskningschef
UC Lillebælt

Læreren er stadig afgørende
Ekspertpanelet peger på otte måder, hvor teknologi kan understøtte kvaliteten i undervisningen. For eksempel kan digitale løsninger understøtte muligheden for undervisningsdifferentiering. De kan også give lærere adgang til elevers refleksioner og måder at tænke på.
Grundlæggende præmis i panelets konklusioner er naturligvis, at teknologien bruges under de rette forudsætninger.
Ph.d. og forskningschef på UC Lillebælt Thomas Illum Hansen har siddet med i ekspertpanelet. Han gav et indblik i forskningsresultater om digitalisering i undervisningen.

“Der er ikke evidens for, at digitalisering i sig selv er en god måde at udvikle skoler og fag på. Men der er evidens for, at brug af it i undervisningen både kan have positive og negative virkninger,” sagde han.

Langt de fleste digitale læremidler er neutrale, derfor er læreren afgørende i forhold til, om digitale teknologier skal give kvalitet i undervisningen, forklarede han.   

“Hvordan man anvender it i undervisningen er en didaktisk beslutning, der kræver didaktisk begrundelse og professionel dømmekraft,” pointerede Thomas Illum Hansen.

Didaktiske løsninger
Den konklusion bakkede formændene for de tre fagforeninger op om. Der var også stor enighed om, at den største barriere for, at digitaliseringen kan blive brugt hensigtsmæssigt i undervisningen, er tid.

Der skal være tid og ressourcer til, at lærerne kan udvikle undervisningen og evaluere den med elever og kolleger, påpegede GL’s formand Tomas Kepler.

“Vi har jo set, at digitale fix og færdige-løsninger, der bliver pålagt ovenfra, ikke rykker ved kvaliteten, men når lærerne får tid til at gå sammen og udvikle didaktiske løsninger og finder ud af, hvad der virker for dem og eleverne, så rykker det,” sagde Tomas Kepler.

Debatten om digitaliseringen er ifølge ham blevet hijacket af nedskæringsdagsordenen.

“Lærerne oplever, at når der skal digitaliseres, så er det ofte udtryk for, at der skal effektiviseres, og vi skal arbejde smartere. Men digitalisering kræver tid,” sagde han.

Uden didaktiske overvejelser vil teknologierne bare tage over.

Anders Bondo Christensen, formand
Danmarks Lærerforening

Videndeling blandt lærere
Anders Bondo Christensen tilføjede:

“Viden og styring er vigtig, for at det lykkes. Koncepter ovenfra kræver grundlæggende diskussioner på lærerværelset om, hvad tiltaget betyder for lærerne og eleverne. Uden didaktiske overvejelser vil teknologierne bare tage over.”

Han nævnte eksempler på, hvor skoler blot havde indkøbt ipads til alle elever uden at overveje, hvad de skulle bruges til.

Formand for DM Camilla Gregersen fortalte, at DM netop har lavet en undersøgelse blandt sine medlemmer på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, der bekræfter den pointe. Lidt over 60 procent af medlemmerne har angivet tid som den største barriere for inddragelse af digitale løsninger.

“Ekspertpanelets erfaringer bekræfter også, at underviserne er dybt afhængige af at få mulighed for selv at finde ud af, hvordan de kan bruge teknologien på en konstruktiv måde. Hvis ikke der er overskud til det, så får man ikke udnyttet teknologien,” sagde Camilla Gregersen.

Lærernes digitale løsninger bliver ikke bare transformeret fra lærer til lærer - det kræver også tid.

Jesper Tække, ph.d.
Aarhus Universitet

Ph.d. Jesper Tække fra Aarhus Universitet, der også har siddet i ekspertgruppen, ved fra sine erfaringer med digitale forsøg på gymnasier, at det kan være en fordel, at lærerne videndeler med kollegerne om de gode digitale løsninger, de finder frem til.

“Men man skal ikke tro, at lærernes digitale løsninger bare bliver transformeret fra lærer til lærer - det kræver også tid,” sagde han.

At skynde sig langsomt
Lærer Bruno Barbalho, der også har siddet i ekspertgruppen, var enig, men efterlyste konstruktive løsninger.

“Jeg vil også gerne have mere tid, men jeg tror bare, at det er utopisk - jeg tror ikke, vi får mere tid i fremtiden,” sagde han.

Men tid er mange ting, lød det fra Thomas Illum Hansen.

“Mere tid er også at skynde sig langsomt. Jeg mener, at mange implementeringsprocesser for digitalisering har været alt for forcerede,” sagde han.