Lærere savner gennemsigtighed i fordelingen af opgaver

42 procent af lærerne mener, at der er ringe gennemsigtighed, når ledelsen fordeler opgaver, viser en ny undersøgelse.

En del lærere har svært ved at gennemskue, hvordan deres ledere kommer frem til, hvilke og hvor mange opgaver de skal have.

Samtidig har nogle lærere svært ved at forstå, hvad ledelsen forventer af dem, når opgaverne er blevet fordelt.

I en ny, stor medlemsundersøgelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) svarer 42 procent af lærerne, at der i ringe eller i meget ringe grad er gennemsigtighed i tildelingen af opgaver. Kun syv procent oplever, at der i meget høj grad er gennemsigtighed i måden, som ledelsen fordeler opgaver på.

I undersøgelsen, som 1.117 GL-medlemmer har deltaget i, har lærerne også haft mulighed for at skrive kommentarer til spørgeskemaet.

En skriver: ”Ledelsens arbejdstal er skjult for de ansatte, og dette er meget utilfredsstillende.”

En anden skriver: ”Gennemskuelighed i arbejdstid og årsnorm er et kæmpe problem, da ledelsen ’gemmer’ akkorderne.”

Flere medlemmer peger i undersøgelsen på, at ledelsen har akkorder, men at det er akkorder, som er fabrikeret på kontoret, og som ikke kan diskuteres og forhandles.

21 procent af lærerne svarer, at ledelsen tildeler opgaver, og ”så skal vi få det til at passe med årsnormen”.

Lærere undrer sig
Peter Beiter Andresen, der er tillidsrepræsentant på handelsgymnasiet Det Blå Gymnasium i Tønder, genkender billedet.

”Måden, opgaverne bliver fordelt på, er uigennemsigtig, og det kan være et problem. Det kan for eksempel betyde, at nogle lærere undrer sig over, at de har flere hold end andre lærere. Vi kender ikke ledelsens beregninger, men jeg tror, alle føler, at de arbejder meget og nok også for meget,” siger Peter Beiter Andresen.

Han siger, at det især kan være en udfordring for de unge lærere at gennemskue, hvor meget tid de skal bruge på de enkelte opgaver for at få deres tid til at gå op.

Peter Beiter Andresen mener, at det ville være en god idé, at der bliver lagt nogle tal frem, som er retningsvisende for, hvor lang tid for eksempel forberedelse og skriftligt arbejde varer – uden at det skal forstås som en decideret akkord.

”Det ville give mere overskuelighed for den enkelte lærer,” siger Peter Beiter Andresen.

Han fortæller dog, at ledelsen på gymnasiet tager lærernes tidsregistrering alvorligt og udbetaler penge for merarbejde.

Ønsker ikke at stå frem
Gymnasieskolen har talt med flere andre tillidsrepræsentanter om, hvordan opgaverne blive fordelt på deres skole.

Flere af dem har ikke lyst til at udtale sig om problematikken. De frygter, at det vil skade samarbejdet med ledelsen i en periode, hvor både ledelse og lærere er pressede.

”Der er reform og nedskæringer på dagsordenen nu, og det må jeg prioritere,” skriver en tillidsrepræsentant i en sms til Gymnasieskolen.

Tillidsrepræsentanterne nævner dog, at der ikke er gennemsigtighed i opgavefordelingen. Begrundelsen er, at ledelsen fordeler opgaverne ud fra nogle faste tal, uden at disse tal er tilgængelige for medarbejderne.

Tal i regneark
Diskussionen om gennemsigtighed i opgavefordelingen har stået på lige siden 2013. Dengang blev arbejdstiden på skolerne ændret væsentligt. De centralt fastsatte akkorder blev afskaffet, og lederne kunne fordele opgaverne frit. Til gengæld blev tidsregistrering et nyt redskab, som mange lærere skulle forholde sig til.

På Viborg Katedralskole fortæller tillidsrepræsentant Claus Dithmer, at lærerne i 2013 sad med en fornemmelse af uigennemsigtighed, efter at opgaverne var tildelt.

”Især var det uigennemsigtigt, hvor meget mange af de mindre opgaver fyldte i porteføljen, og hvordan de blev fordelt,” fortæller Claus Dithmer.

Sådan er det dog ikke længere. I de sidste to år har ledelsen sat tal på opgaverne, og alle lærerne kan se dem i et regneark.

”Det er ikke akkorder, men det er en mere ærlig måde at vise, hvordan opgaverne bliver fordelt. Det er mere gennemskueligt og gennemsigtigt. Det har givet større tilfredshed, uden at alle synes, at alt er helt fantastisk,” siger Claus Dithmer.

Han fortæller også, at lærerne kan komme og snakke med ledelsen, hvis de føler, at de er belastede af for mange opgaver.

”I nogle tilfælde fjernes der opgaver fra læreren, i andre tilfælde tager man en dialog om tilrettelæggelsen af arbejdet og måden, der arbejdes på. Det sidste kan selvfølgelig føre til frustrationer hos læreren, hvis den pågældende virkelig føler, at belastningen er for høj,” siger Claus Dithmer.

Han tilføjer, at lærere, der har plads til det, beder om flere opgaver.

God dialog hjælper
På Next Uddannelse i København siger tillidsrepræsentant Frits Edslev, at der på én gang er en uigennemsigtighed i fordelingen af opgaver og en god dialog med ledelsen.

”Det er ikke gennemsigtigt, hvordan opgaverne fordeles. Til gengæld har vi gode møder med ledelsen hen over året, hvor der også bliver omfordelt opgaver. På den måde bliver den manglende gennemsigtighed mindre problematisk,” siger Frits Edslev.

Alligevel kunne han godt tænke sig, at lærerne kunne få nogle synlige ”pejlemærker” for, hvordan opgaverne fordeles, og en større synlighed af, hvor meget de enkelte opgaver fylder.

”Især vil det være godt for yngre lærere at have en bedre fornemmelse af, hvor meget tid de egentlig har til at rette matematikopgaver og til at forberede sig. Jeg taler ikke om firkantede akkorder, men om en større synlighed af måden, opgaverne bliver fordelt på,” siger Frits Edslev.

Rektorformand: Nej til tal
Hvis det står til formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, skal lærerne dog ikke sætte næsen op efter større gennemsigtighed i form af tal i et regneark.

”Vi er gået fra et system, hvor opgaver blev fordelt med nøjagtighed efter mindste decimal, til en helt anden måde at fordele opgaver på. Jeg mener ikke, vi skal fremlægge tal for fordelingen af opgaver, for det hænger sammen med den gamle overenskomst, hvor man kunne sidde og regne ud, om opgaverne er fordelt præcist helt lige,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Til gengæld mener rektorformanden, at det er en god idé at snakke om principper for fordelingen af opgaver i samarbejdsudvalget. Skal de unge lærere for eksempel have færre opgaver? Betyder parallelhold noget for fordelingen af opgaver? Den slags spørgsmål skal diskuteres, mener hun.

Anne-Birgitte Rasmussen mener også, at det ”nye” arbejdstidssystem betyder, at ledelsen i langt højere grad skal sætte tid af til at snakke med de enkelte lærere om deres opgaver.

”Det tager tid, men det er en opgave, som ledelsen skal tage sig tid til. Vi skal tage dialogen hen over året, da ting kan ændre sig. For eksempel er de enkelte hold forskellige, og vi skal løbende forventningsafstemme, hvor meget en opgave skal fylde,” siger hun.

Mindst gennemsigtighed på hhx
Medlemsundersøgelsen viser, at gennemsigtigheden i fordelingen af opgaver er forskellig i forhold til skoleformer.

På stx mener 39 procent af lærerne, at der er ringe eller meget ringe grad af gennemsigtighed i opgavefordelingen, på htx er tallet 43 procent, og på VUC 48 procent. Værst ser det ud på hhx – her mener 61 procent af lærerne, at gennemsigtigheden i opgavefordelingn er ringe eller meget ringe.

Knud Larsen er formand for GL’s områdebestyrelse for erhvervsgymnasier. Det kommer bag på ham, at hhx skiller sig så meget ud.

Han siger, at oplevelsen af gennemsigtighed måske også kan hænge sammen med tilliden mellem ledelse og lærere.

”Vi har desværre set, at arbejdsmiljøet og tilliden mellem ledelse og lærere har været dårlig på flere handelsgymnasier,” siger Knud Larsen.

Han peger også på, at uigennemsigtigheden nogle steder bliver et større problem, fordi der samtidig bliver skåret ned.

”Mange steder oplever lærerne et misforhold mellem deres opgaver og den tid, de har til opgaverne. Derfor kan den uigennemsigtige fordeling af opgaver opleves som uretfærdig,” siger Knud Larsen.