Ungdomsforskerne Noemi Katznelson og Niels Ulrik Sørensen

Ungdomsforskerne Noemi Katznelson og Niels Ulrik Sørensen vender i en ny bog fokus væk fra uddannelsessystemet for at undersøge, hvad der skaber motivation hos nutidens unge i bredere forstand.

Kan gymnasiet lære noget af en youtuber og en gamer?

Ja, faktisk en hel del, siger to ungdomsforskere, der er aktuelle med en ny bog. Løsningen på elevers manglende motivation, skal nemlig ikke kun findes inden for uddannelsessystemet. 

Alle undervisere i det traditionelle uddannelsessystem kender elever og studerende, som det er svært at motivere og engagere. Og mange unge kæmper selv en kamp for at tage sig sammen. Samtidig findes der andre unge, der har et brændende engagement, og som hver dag arbejder dedikeret inden for et bestemt felt. De er kreative, entreprenante, disciplinerede og ambitiøse. De er gået deres egen vej og er lykkedes med det.  

Det er samtaler med netop den slags unge, der er omdrejningspunktet i den nye bog De topmotiverede unge. Her møder man blandt andre youtuberen, elitesportskvinden, reklamedirektøren, eventmageren og gameren – alle mellem 17 og 20 år.

”I dag er den gængse opfattelse af succes noget med 12-tals-piger. Bogens titel er et opgør med det alt for snævre syn. Her har vi en flok unge, der har succes, men som er pivskæve i forhold til samfundsnormen,” siger Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning, der har skrevet bogen sammen med sin kollega Niels Ulrik Sørensen.

Forskerne har vendt fokus væk fra uddannelsessystemet for at undersøge, hvad der skaber motivation hos nutidens unge i bredere forstand.

”De unge kaster sig engageret over alle mulige ting i deres liv generelt. I det ligger noget, som uddannelsessystemet kan lære af,” siger Niels Ulrik Sørensen, der er lektor og souschef. 

”Svarene på problemerne med manglende motivation i uddannelsessystemet findes ikke kun inden for systemets egne rammer,” uddyber Noemi Katznelson.

Med afsæt i de unges fortællinger reflekterer de to forskere over de forandringer i unges forhold til læring, viden, uddannelse og arbejde, der sker i disse år.

”Der er en række samfundsmæssige og kulturelle bevægelser og forandringer, som påvirker ungdomslivet, og som de unge bliver en slags seismografer for,” forklarer Niels Ulrik Sørensen.

Motivation skabes i samspil
De 10 unge, der medvirker i bogen, er meget forskellige. Nogle står på egne ben, andre handler i fællesskab. Nogle er blevet hjulpet på vej af uddannelsessystemet, andre har fundet deres vej på trods. Nogle arbejder for en bedre verden, andre er dedikerede til et lille nørdet projekt. Nogle drømmer om penge og berømmelse, mens det for andre er helt under­ordnet. Fællestrækket er, at det, der for alvor fanger og motiverer dem, ligger uden for uddannelsessystemet.

Der er hverken tale om super­hjerner eller en særlig gruppe privilegerede unge, men derimod kreative unge, der tør stikke næsen frem og tage nogle alternative valg, understreger de to forskere.

”En af pointerne er netop, at motivation ikke er noget, som nogen bare har, og andre ikke har. Motivation er noget, der skabes i et samspil,” siger Niels Ulrik Sørensen.

Her har vi en flok unge, der har succes, men som er pivskæve i forhold til samfundsnormen.

Noemi Katznelson, professor
Center for Ungdomsforskning

Clasher med systemet
De 10 unge tror alle på uddannelse og uddannelsessystemet som hovedvejen til et godt liv. Flere er bare i tvivl om, hvorvidt den hovedvej også er for dem. Flere går i gymnasiet eller har gjort det. Men samtidig oplever mange af dem, at det er svært at finde engagementet inden for skolens mure. Nogle har svært ved at se meningen, for andre har et alternativ blot virket mere tillokkende.

”Der sker et clash, når de her unge møder uddannelsessystemet. Selv de, der egentlig er glade for skolen, oplever, at de bliver begrænset og skal passe ned i en bestemt kasse,” siger Noemi Katznelson.

Et af de gennemgående træk hos de 10 unge er, at de er motiverede af et fremtidsperspektiv. De rækker ud efter en direkte og anvendelig viden, vil forfølge egne interesser og gøre ting, som kan føre dem det rigtige sted hen. Men den følelse får de ikke i uddannelsessystemet.

Samtidig har de en utålmodighed for at komme i spil og en længsel efter voksenlivet – men på deres egne præmisser, påpeger Noemi Katznelson.

 ”Som en af dem siger: Hvorfor skal jeg lave en webshop som en øvelse i skolen, når jeg kan gøre det i virkeligheden og tjene penge på det?”

Uklare svar
Ifølge forskerne ligger der flere vigtige budskaber til de gymnasiale uddannelser og resten af uddannelsessystemet i de unges fortællinger, hvis man vil have flere til at gennemføre en uddannelse. Først og fremmest skal uddannelserne blive skarpere på at begrunde, hvorfor de gør, som de gør, og hvad det er, en uddannelse giver, som arbejdsmarkedet ikke gør.

”Jeg ser et uddannelsessystem, der er i tvivl om sit eget værd, eller som i hvert fald er meget dårlig til at kommunikere det til de unge,” siger Noemi Katznelson og fortsætter:

”Der er en grund til, at man skal øve sig på at lave webshoppen i gymnasiet, inden man gør det i virkeligheden. Der er en grund til, at almendannelse er centralt, og at ikke al viden kan omsættes nu og her, som når du laver YouTube-videoer. Det bliver ikke sagt tydeligt nok i dag.”

Niels Ulrik Sørensen er enig:

”Markedslogikken siver ind alle vegne. Uddannelserne skal blive skarpe på, hvordan læringen skal se ud, når vilkårene er, at der står et marked og trækker i de unge. Uddannelserne har noget andet og særligt at byde ind med, og det skal de blive bedre til at slå på.”

Mange unge har i dag en naiv forestilling om, hvilke værdier der præger arbejdsmarkedet, mener forskerne.

”Deres opfattelse er slet ikke dækkende. De tror, at der er højt til loftet og plads til at fejle. De får slet ikke øje på den hårdhed og prekarisering, der er,” siger Niels Ulrik Sørensen.

Bliver vi for snævre i vores fosrtåelse af, hvad talent og succes er, så misser vi noget afgørende.

Niels Ulrik Sørensen, lektor
Center for Ungdomsforskning

Nej tak til nulfejlskultur
Blandt de unge i bogen, der har gået i gymnasiet, har nogle gennemført trods manglende motivation, andre er droppet ud eller har taget orlov. Deres kritik er ret enslydende: Der er for meget fokus på karakterer, og der mangler fleksibilitet, frirum til egne projekter og kobling til virkeligheden.

Gymnasiet gør klogt i at lytte til det meste af kritikken, mener forskerne.

”De unge vil have uddannelser, hvor der er plads til, at de kan sætte deres eget personlige aftryk på tingene, og hvor de kan eksperimentere og fejle,” siger Niels Ulrik Sørensen, der påpeger, at det ikke kun er de 10 unge i bogen, der kritiserer nulfejlskulturen. Det er en generel kritik fra flere sider.  

Gymnasiet skal i høj grad også reagere på efterlysningen af klare koblinger til omverdenen, mener Noemi Katznelson.

”Det, de unge skal lære i skolen, skal man forsøge at koble med samfundsmæssige problemstillinger og det, der er i de unges nære livsverden,” siger hun.

Desuden er der i en tid med fake news en stor dannelsesmæssig opgave for gymnasiet i forhold til de unges syn på viden, mener ungdomsforskerne.

”Den klassiske videnskabeligt begrundede og dokumenterede viden er udfordret af nye vidensformer, man tidligere blot ville kalde personlige erfaringer, men som i dag har fået en anden legitimitet i samfundet. Det mudrer totalt sammen for de unge,” siger Noemi Katznelson, der opfordrer landets gymnasielærere til at skærpe elevernes blik for, hvad der er hvad.   

De er ingen restgruppe
Faktum er, at uddannelsessystemet bliver nødt til at forberede sig på nye tider. Flere og flere unge vil søge viden uden for det formelle uddannelsessystem og ‘hackschoole’ sig til viden online og i andre sammenhænge, vurderer forskerne.

Fremover skal vi også vænne os til, at posen med brikkerne uddannelse, fritidsliv og arbejde i flere tilfælde vil blive rystet og sat sammen på nye måder, siger Noemi Katznelson og Niels Ulrik Sørensen.

De henviser til, hvordan de unge i bogen springer uddannelse over, fordi arbejdsmarkedet, karrieren og interessen trækker, men også tænker, at det er noget, de gerne vil vende tilbage til. Dermed bryder de med den normalbiografi, der er i samfundet i dag, hvor man forventes at være på et bestemt trin i uddannelsessystemet, når man har en bestemt alder. Ellers er man ‘en dropout’ eller i ‘restgruppen’.

”Det kalder på en helt anden italesættelse fremover. Det er på tide, at vi accepterer, at et ungdomsliv kan se ud på mange forskellige måder. De her unge har en masse ressourcer og kompetencer og er lykkedes med det, de gør. De er alt andet end en restgruppe,” siger Niels Ulrik Sørensen.

Forskerne håber, at bogen kan være med til at skabe debat på både landets uddannelsesinstitutioner og Christiansborg.

”Alle vil gerne have et uddannelsessystem, der skaber kreative og innovative unge mennesker. Men politikerne dvæler ikke ved, hvordan man skaber det. I dag er der en modsætning mellem det, politikerne gerne vil, og konsekvenserne af de ting, de indfører,” siger Noemi Katznelson.

Mere fleksibilitet i gymnasiet kunne man for eksempel skabe ved at lade en fireårig ordning være en mulighed for andre end sportsfolk under Team Danmark, foreslår ­forskerne.

”Uddannelsessystemet skal være rummeligt. Bliver vi for snævre i vores forståelse af, hvad talent og succes er, så misser vi noget afgørende. Måske er det netop de skæve og anderledes unge, der har nogle af de ressourcer, samfundet har brug for,” siger Niels Ulrik Sørensen.