”Jeg vil lære eleverne at kende”

Som mange andre undervisere stræber Birthe Hougaard-Andersen efter læringsøjeblikket hos eleverne. Redskabet er den gode relation, og her bruger hun sin stemme og sit kropssprog.

Da Birthe Hougaard-Andersen var ny gymnasielærer, var hun træt af, at hun var nødt til at fortælle eleverne, at de skal række hånden op, komme til tiden og samle deres affald op, når de sigter efter skraldespanden og rammer ved siden af!

Senere fandt hun ud af, at det intet har med alder at gøre. Når hun er på kursus med kolleger, er de også uopmærksomme, kommer for sent tilbage fra pauser eller tjekker Facebook, hvis undervisningen er kedelig.

”At opdrage er en del af rollen som underviser, og så handler det om at spille den godt,” siger Birthe Hougaard-Andersen.

Og det gør den 36-årige gymnasielærer fra VUC Lyngby bedst, når hun har et godt forhold til sine elever.

”Jeg synes, det er sjovt at gå på arbejde, når jeg har fået skabt den gode relation. Og den er et redskab til at lære eleverne noget – jeg skal lære dem at kende for at finde deres læringsstil og opnå de læringsøjeblikke, hvor man ser lyset i deres øjne, fordi det er gået op for dem, hvordan tingene hænger sammen.”

Tryghed er et nøgleord i Birthe Hougaard-Andersens arbejde med den gode relation. Eleverne skal føle sig trygge ved hinanden og hende som lærer. I den proces bruger hun stemmen og sit kropssprog.

”Det er vigtigt, at man er troværdig. Det, man siger, skal man også udstråle. Siger man, at man glæder sig til at hjælpe eleverne, skal man vise, at man mener det, og det kan man for eksempel gøre ved at smile,” siger Birthe Hougaard-Andersen, der også lægger vægt på at have øjenkontakt med sine elever, så de føler sig set.

Tydeligst er effekten af stemmeføring og kropssprog i konflikter eller følsomme situationer. Hvis hun hører uro fra det ene hjørne, observerer hun, hvad der tales om, i stedet for bare at slå ned og bede om ro nu. Keder de sig? Hvorfor keder de sig? Har de spørgsmål til opgaven? Birthe Hougaard-Andersen observerer også elevernes stemme, når de siger noget, for man kan høre, om eleverne er vrede eller kede af det, hvis man lytter efter deres tonefald.

”Uanset hvad der er galt, er det vigtigt, at jeg observerer, hvor vi er henne i konflikten, og hvad de kan tåle, at jeg siger. Jeg er rolig og venlig i min stemmeføring, og jeg skælder ikke ud, for det giver altid modstand. Modstanden er til gengæld mindre, og konflikterne færre, når jeg har opbygget en god relation til dem,” siger Birthe Hougaard-Andersen.