Forslag om nye studieretninger deler lærere og rektorer

Danske Gymnasier foreslår forsøg med nye praksisrettede studieretninger på stx. GL's formand er imod. Det mudrer de gymnasiale uddannelsers profiler, mener han.

Nye praksisrettede studieretninger på det almene gymnasium kan være en ny vej at gå for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse eller en erhvervsrettet videregående uddannelse.

Det mener Dansk Industri, Dansk Metal, Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne.

Danmark mangler faglært arbejdskraft. Politikere, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedets parter har i årtier forsøgt at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Men uden resultat. I dag tager kun 20 procent af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse. Det er en halvering på tre årtier. Samtidig er det omkring 70 procent, der begynder på gymnasiet – og langt størstedelen på stx.

På stx vil vi godt være med til at løse de udfordringer, vi har i samfundet og på arbejdsmarkedet.

Henrik Nevers, formand
Danske Gymnasier

Derfor foreslår de fire parter, at en række almene gymnasier får grønt lys til at oprette praksisrettede studieretninger, som kan inspirere elever til at fortsætte på en erhvervsuddannelse eller en praksisrettet videregående uddannelse, når studenterhuen er kommet på.

”Vi lægger op til at køre det som en forsøgsordning på 5-10 stx-skoler, hvor der eksperimenteres med samarbejdsformer, faglige mål og eksamener,” siger Henrik Nevers, der er formand for landets stx- og hf-rektorer i Danske Gymnasier.

De nye studieretninger kan være med til at åbne elevernes øjne for, at der er andre muligheder efter gymnasiet end at gå på universitetet, mener han.

”På stx vil vi godt være med til at løse de udfordringer, vi har i samfundet og på arbejdsmarkedet. Vi ser ikke noget problem i, at man først tager en studentereksamen og bliver en dygtig håndværker bagefter,” siger Henrik Nevers.

Vigtigt med klare profiler
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Tomas Kepler, kan godt lide, at man med forslaget slår fast, at det er helt legitimt, at de unge først tager en studentereksamen og derefter en erhvervsuddannelse.

”Her bliver det ikke gjort til et problem, at mange unge vælger gymnasiet. Det er positivt. I debatten har det længe handlet om, hvilket stort problem det er for ’forretningen Danmark’, at så mange unge vælger forkert, og fokus har været på, hvordan man kan tvinge flere væk fra gymnasiet,” siger Tomas Kepler.

Men han er kritisk, når det kommer til selve indholdet af forslaget. Han er bekymret for, at det vil ’mudre’ de gymnasiale profiler.

Det her lyder som noget, der er meget i retning af det, som hf og eux allerede udbyder.

Tomas Kepler, formand
Gymnasieskolernes Lærerforening

De fire initiativtagere foreslår konkret tre studieretninger: ’Digitalt samfund’, ’Grøn omstilling og ’Sundhed og Life science’. Fagene i studieretningerne skal være samfundsfag A og engelsk A. Det enkelte stx-gymnasium skal samarbejde med en lokal erhvervsskole. Der bliver tale om en toårig stx, der spredes ud over tre år og med cirka 600 timers erhvervs- og praksisrettede aktiviteter i uddannelsen. 

”Det er ikke et forslag, som vi umiddelbart kommer til at støtte. I GL står vi vagt om, at vi har en række gymnasiale uddannelser med hver deres stærke, klare profil. Det her lyder som noget, der er meget i retning af det, som hf og eux allerede udbyder,” siger Tomas Kepler.

”Desuden mener jeg ikke, at den øgede erhvervsretning flugter med det almene gymnasiums identitet og formålsparagraf.”

Hvorfor er det ikke en ny vej, der er værd at prøve af?

”Der er andre ting, man hellere skulle forsøge sig med, for eksempel bedre vejledning. I øvrigt viser prognoserne, at vi kommer til at mangle arbejdskraft på alle hylder. Vi skal passe på, at vi ikke får et skizofrent system, hvor vi hvert år diskuterer, hvordan vi nu skal vride uddannelserne, så vi kan løse fremtidens behov for arbejdskraft. Det kommer vi ikke til at kunne - det bliver blandt andet nødvendigt med import af arbejdskraft. Og vi risikerer at miste blikket for alt det i uddannelserne, der handler om andet end arbejdsmarkedets behov.”

Ingen konkurrence
I dag tager omkring fem procent af en årgang stx-studenter en erhvervsuddannelse bagefter, fortæller Henrik Nevers.

”Det viser jo, at vi har en gruppe elever, der gerne vil den vej, og som det er en god løsning for, og vi synes, det vil være fornuftigt at undersøge, om vi kan anspore flere til at kigge i den retning eller mod en af erhvervsakademiernes eller professionshøjskolerne uddannelser,” siger han.

Men kommer stx ikke bare til at stjæle elever fra hf og eux?

”Det er ikke tanken at lave noget, der som sådan skal konkurrere med de andre gymnasiale uddannelser. Det handler om at give de elever, der bevidst har valgt stx, nogle ekstra muligheder,” siger Henrik Nevers.

I øvrigt viser prognoserne, at vi kommer til at mangle arbejdskraft på alle hylder.

Tomas Kepler, formand
Gymnasieskolernes Lærerforening

Tomas Kepler påpeger, at det kun er i det seneste år, at gymnasieelever og færdige studenter har måttet få vejledning om erhvervsuddannelserne af vejlederne hos Studievalg Danmark. Inden 1. januar 2021, hvor de nye regler trådte i kraft, måtte de kun få vejledning om de videregående uddannelser.

Han mener, at de nye vejledningsmuligheder bør få tid til at virke, inden man sætter nye forsøg i gang.

”Jeg synes, det bliver lidt panisk. Lad os nu lige se, hvad det, man har sat i søen, får af effekt,” siger Tomas Kepler.

De fire parter præsenterede forslaget for gymnasieforligskredsen og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) før jul. Ifølge Henrik Nervers var responsen ”overvejende positiv”.

Forsøget vil kræve ekstra penge, ud over hvad der ligger i det almindelige taxameter, og han forventer, at det tidligst kan blive en realitet om et par år.

”Vi håber på at få en forsøgspulje via finansloven, men nu må vi se,” siger Henrik Nevers.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.